08/10/2026
🦋 Gå med Guldsmeden lander hos Havarthigaardens fælleshave og foreningen Verdensmål i Hverdagsliv
Kom med på årets sidste guldsmedevandring!
🎟️ Bestil din billet her:
https://verdensmaalihverdagsliv.nemtilmeld.dk
📅 Mandag den 12. oktober
🕒 Kl. 15.00–17.00
📍 Havarthigaarden
Efteråret er en særlig god tid til at opleve årets sidste guldsmede flyve i naturen omkring Søllerød Naturpark.
Guldsmeden er en af vores største insekter – fascinerende, farvestrålende og en imponerende præcis jæger.
På denne vandring bruger vi ‘guldsmeden som guide og bevinget læremester’.
Ikke kun som metafor, men som en konkret indgang til at undersøge vores egne sanser og vores opmærksomhed – og lade guldsmedens blik inspirere os til nye måder at være til stede i verden på.
🌿 En skabning, der har eksisteret i omkring 300 millioner år.
En art, der har overlevet store forandringer i klima og livsbetingelser.
Kom med på en sanselig tur, hvor vi sammen undersøger ‘guldsmedens overlevelses- og tilpasningsvisdom’.
🌿 Oplev naturen gennem den fine jægers blik\
🧠 Træn din opmærksomhed og reaktionsevne
👁️ Hvordan mon det er at være en guldsmed – med mosaikøjne, der giver udsyn til næsten hele verden på én gang?
Turens guide er Bolette Borg, ambassadør for guldsmeden – nærmere bestemt den smukke Blå Libel og som medvært Anette Buus Rosholm, der formand i Foreningen Verdensmål i Hverdagsliv .
Bolette har desuden en baggrund inden for mindfulness, performance og kropsfænomenologi. På vandringen bygger hun bro mellem natur, krop og sansning og inviterer deltagerne til at opleve landskabet på nye måder.
Turen starter ved Havarthigaarden og bevæger sig nogle kilometer gennem landskabet, inden vi vender tilbage til gården, hvor vi afslutter med en lille forfriskning.
Arrangementet er primært for voksne, men større børn er meget velkomne.
🌱 ‘Gå med Guldsmeden’ er en del af ‘Arternes Ambassadørers formidlingsturné 2026’, støttet af Aage V. Jensens Fond.
🌸 Der er kun 25 pladser
Arrangementet er gratis, men du er meget velkommen til at donere til **Foreningen Arternes Ambassadører**, så vi også kan komme tilbage næste år.