10/09/2026
✨Jeg skulle egentlig bare servere til min venindes søns konfirmation. ✨
.. men jeg endte med at få et helt nyt arbejdsliv.
For midt i de obligatoriske festsange på melodien ”I en kælder sort som kul”, en solid dosis rørstrømske taler og håndtering af opvask på samlebånd blev jeg fanget i en tilfældig samtale, der endte med ordene: ”Du burde da søge ind hos ActivCare.”
Vikarbranchen? Kunne man virkelig det som sygeplejerske?
Jeg havde på daværende tidspunkt været sygeplejerske i ti år i hjemmeplejen, var klinikansvarlig og havde faktisk et både trygt og fleksibelt job med masser af frihed og gode kollegaer.
Men jeg følte mig ærlig talt også en smule træt.
Ikke den slags træthed, der kommer af at have været på fødderne størstedelen af dagen, jongleret fire borgere, der alle rykker i kaldesnoren samtidig, eller tilsidesat egne behov i ét væk, så både frokost og pauser måtte ryge i svinget. Jeg tror, det var omsorgstræthed.
Jeg brugte så meget af min omsorg på mit arbejde, at jeg ikke altid følte, der var noget tilbage, når jeg kom hjem.
Men hvad skulle jeg ellers? Jeg var jo sygeplejerske. Og det er da en fastlåst kasse, ikke?
Spoiler alert: jeg tog fejl!
Jeg blev indviet i en verden, jeg dårligt kendte til. Og jeg havde aldrig overvejet, at min sygeplejefaglige baggrund kunne bruges på en helt anden måde, hvis jeg bare turde tænke ud af boksen.
Så jeg tog springet og blev personalekonsulent hos ActivCare. Og her mærkede jeg, hvilken positiv forskel fleksibiliteten, fællesskabet og den administrative vinkel gjorde for både min arbejdsglæde og mit privatliv.
Nu arbejder jeg 37 timer om ugen. Syv timer mere end tidligere. Men det føles ikke sådan.
For når arbejdsdagen er slut, har jeg stadig mere at give af.
- Maria, personalekonsulent hos ActivCare
