03/06/2026
“Whether you think can, or you think you can’t you’re right”
Henry Ford
Vi mennesker tænker mange tusinde tanker hver dag, og vi er sjældent opmærksomme på, at mange af de tanker, vi tænker, er en gentagelse, som en båndsløjfe, der kører igen og igen.
Hvor mange af de tanker, der farer gennem hovedet på os, er tanker, der styrker og opbygger os i at leve på en måde, hvor vi føler, at vi udvikler os og bruger vores talenter, og hvor mange tanker består af kritisk selvsnak?
Nogle af os er fuldt opmærksomme på, at der er lige lovlig meget negativ selvsnak i gang. En del af os har også prøvet mange mere eller mindre velfungerende metoder til at få stoppet den.
Indsigt og viljestyrke er i nogle sammenhænge nok til, at vi kan ændre på vores overbevisninger. Det gælder f.eks. indenfor områder, hvor der forskes og udvikles, så vores forståelse af vores verden ændres.
Men en stor del af vores forståelse af os selv og vores verden bygger på overbevisninger, som er lagret i vores underbevidsthed helt tilbage fra den tid vi udviklede os som foster i vores mors livmoder, og hvor vi blev påvirket af den kemi, der udløstes i vores mors krop. Påvirkninger der fortsatte efter vi blev født, både fra vores familie, andre mennesker og kulturelt.
For at ændre på overbevisninger, der kører som en slags programmer i underbevidstheden, skal vi have etableret et samarbejde mellem højre og venstre hjernehalvdel, så vi får adgang til begge hjernehalvdeles ressourcer.
Vi skal også etablere kontakten til underbevidstheden, så vi kan kommunikere med den, og vi skal bruge et sprog, som underbevidstheden er i stand til at forstå.
Det er muligt at kommunikere med underbevidstheden via muskeltestning. Vi kan finde ud af, på hvilke områder den understøtter os i det, vi ønsker, og hvor det er, den begrænser os.
Ved at bruge specifikke fysiske positioner, får vi adgang til alle dele af vores bevidsthed, hvilket gør det muligt, at ændre begrænsende overbevisninger til overbevisninger, der støtter os i at være den person, vi ønsker at være og leve et liv i overensstemmelse hermed.
Hvis du er blevet nysgerrig kan du læse mere på www.mindrelease.dkn