05/10/2026
Når vi føler os misforstået – og misforstår andre 🗣️✨
I min klinik hører jeg det igen og igen fra mine klienter. Fortællinger om den dybe frustration, der opstår, når man føler sig fuldstændig misforstået af dem, man er tættest på. Eller omvendt: Hvordan man i bakspejlet kan se, at man er kommet til at kritisere eller dømme en partner, kollega eller ven, fordi man var overbevist om, at den anden havde en dårlig intention.
Når vi kommunikerer, tror vi ofte, at vi reagerer på det, den anden faktisk siger. Men sandheden er, at vi utrolig ofte reagerer på vores egne forestillinger om, hvad den anden mener.
Og lad mig være helt ærlig: Jeg kender det i den grad også fra mig selv🫣
Når et simpelt spørgsmål bliver til kritik:
Min mand kan komme hjem og helt uskyldigt spørge: "Fik du ringet til…?" Eller “Fik du købt..” noget jeg skulle gøre!
Lynhurtigt mærker jeg vreden flamme op indeni. Jeg reagerer skarpt og defensivt: "Nej, så må du hellere selv gøre det”😡
Hvad skete der lige der? 🤔
Min mands spørgsmål var i virkeligheden bare et helt simpelt, praktisk spørgsmål.
Men min hjerne nåede at overætte det til kritik. Bag min vrede gemmer der sig nemlig lynhurtigt en dårlig samvittighed og en dyb, gammel følelse af ikke at være god nok. Min hjerne udfyldte tomrummet med min egen usikkerhed og hørte spørgsmålet som: "Du har heller ikke styr på tingene."
🧥Gamle mønstre i nye klæder
Hvorfor gør vi det?
Fordi vores hjerne elsker genveje.
Når vi tolker på andres ord, bruger vi det materiale, vi allerede har liggende på vores indre l***r. Det betyder, at vores reaktioner ofte hænger uløseligt sammen med vores egne gamle mønstre, sårbarheder og overbevisninger.
Hvis du har lært, at fejl er uacceptable, bliver en kollegas neutrale spørgsmål på jobbet hurtigt til en kritik af din indsats.
Hvis du frygter at blive valgt fra, kan en vens manglende svar på en besked hurtigt føles som en afvisning.
Vi projicerer vores indre landskab over på den anden.
Det sker i alle relationer
Dette fænomen er universelt, og mine klienter kæmper med det på alle parametre i livet:
* Mellem ægtefæller: Hvor hverdagens logistik og gamle dynamikker skygger for det, der reelt bliver sagt.
* Blandt venner: Hvor uenighed eller tavshed kan vække tvivl om relationens værdi.
* På arbejdspladsen: Hvor misforståede intentioner skaber unødvendige konflikter og dræner energien.
Når vi taler forbi hinanden, taler vi reelt til vores egne indre historier – ikke til det levende menneske foran os.
Hvordan bryder vi cirklen?
Det første skridt er nysgerrighed.
Næste gang du mærker en stærk følelsesmæssig reaktion på noget, en anden gør eller siger, så prøv at stoppe op og spørg dig selv (eller dem):
"Er det her noget, jeg ved med sikkerhed – eller er det noget, min egen usikkerhed forestiller sig?"
Når vi tør tjekke vores antagelser i stedet for at reagere blindt på dem, skaber vi rum for ægte kontakt og dybere relationer. Både derhjemme og på jobbet.
Har du også prøvet at fange dig selv i at oversætte et helt simpelt spørgsmål til kritik?
Og har du brug for hjælp til at bryde cirklen?♥️
Fordi du fortjener det🙏🏻
