Terapi og Mindfulness i Thy

Ring Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

Terapi og Mindfulness i Thy Jeg har skabt et unikt rum, hvor jeg kombinerer alt det, jeg kan, for at møde dig, præcis hvor du er. Altid i samråd med dig.

Jeg fletter Terapi, Kropsterapi, Healing og det Spirituelle sammen for at skabe en dybdegående og transformerende oplevelse. Gå gerne til min hjemmeside for yderligere oplysninger.

Så er det tid for mig til at holde lidt efterårsferie🍂. Fra og med fredag d. 16. oktober til og med onsdag d. 21. oktobe...
15/10/2026

Så er det tid for mig til at holde lidt efterårsferie🍂.

Fra og med fredag d. 16. oktober til og med onsdag d. 21. oktober holder jeg en dejlig forlænget weekend.

Dagene skal bruges på absolut fordybelse, masser af samvær, hygge, nærvær og ikke mindst praktisk og afstressende havearbejde.

Det betyder også, at jeg holder en fuld digital pause.
Jeg kan derfor ikke træffes på hverken mail, sms eller Messenger i disse dage.

Jeg lover at vende stærkt tilbage torsdag d. 22. oktober, hvor jeg vil svare på alle jeres søde henvendelser.

Rigtig god weekend til alle🙏🏻🌸

Når et afbud bliver til en påmindelse om det, der virkelig tæller ❤️Kender du det, når kalenderen pludselig åbner sig, o...
12/10/2026

Når et afbud bliver til en påmindelse om det, der virkelig tæller ❤️

Kender du det, når kalenderen pludselig åbner sig, og den indre to-do-liste straks råber højt?

Det skete for mig i dag.

Et afbud tikkede ind, og i løbet af et splitsekund havde min hjerne formuleret mindst 10 forskellige gøremål, praktiske opgaver og hængepartier, jeg lige kunne nå at strege ud🌪️🌪️

Men da jeg rejste mig for at gå i gang, mødte jeg to brune, bedende hundeøjne. Min hund kiggede på mig med fuldkommen ro og en klar invitation:

"Bliv lige her. Hos mig."🐾

Og dér ramte det mig. Jeg blev mindet om de råd, jeg så ofte giver til mine egne klienter. Jeg glemmer det også bare så let selv, når hverdagen ruller.

Vi skal huske at nyde, før vi kan yde💫

Det er i de uventede pauser, vi lader op – ikke ved at haste videre til næste punkt på listen.

Så jeg droppede gøremålene for en stund. I stedet satte jeg mig i sofaen, trak vejret dybt og nød den rene, uforstyrrede nærvær og kærlige samvær med søde Nala🥰

To-do-listen løber ingen steder, men det gør de her magiske, rolige øjeblikke.

Husk at gribe din pause i dag, når den byder sig – uanset om den kommer i form af en våd snude eller en kop varm kaffe i stilhed.

Du har fortjent den♥️

Og hvem mon nød stunden mest her til morgen 🐶??

Når vi føler os misforstået – og misforstår andre 🗣️✨I min klinik hører jeg det igen og igen fra mine klienter. Fortælli...
05/10/2026

Når vi føler os misforstået – og misforstår andre 🗣️✨

I min klinik hører jeg det igen og igen fra mine klienter. Fortællinger om den dybe frustration, der opstår, når man føler sig fuldstændig misforstået af dem, man er tættest på. Eller omvendt: Hvordan man i bakspejlet kan se, at man er kommet til at kritisere eller dømme en partner, kollega eller ven, fordi man var overbevist om, at den anden havde en dårlig intention.

Når vi kommunikerer, tror vi ofte, at vi reagerer på det, den anden faktisk siger. Men sandheden er, at vi utrolig ofte reagerer på vores egne forestillinger om, hvad den anden mener.

Og lad mig være helt ærlig: Jeg kender det i den grad også fra mig selv🫣

Når et simpelt spørgsmål bliver til kritik:

Min mand kan komme hjem og helt uskyldigt spørge: "Fik du ringet til…?" Eller “Fik du købt..” noget jeg skulle gøre!

Lynhurtigt mærker jeg vreden flamme op indeni. Jeg reagerer skarpt og defensivt: "Nej, så må du hellere selv gøre det”😡

Hvad skete der lige der? 🤔

Min mands spørgsmål var i virkeligheden bare et helt simpelt, praktisk spørgsmål.

Men min hjerne nåede at overætte det til kritik. Bag min vrede gemmer der sig nemlig lynhurtigt en dårlig samvittighed og en dyb, gammel følelse af ikke at være god nok. Min hjerne udfyldte tomrummet med min egen usikkerhed og hørte spørgsmålet som: "Du har heller ikke styr på tingene."

🧥Gamle mønstre i nye klæder

Hvorfor gør vi det?
Fordi vores hjerne elsker genveje.

Når vi tolker på andres ord, bruger vi det materiale, vi allerede har liggende på vores indre l***r. Det betyder, at vores reaktioner ofte hænger uløseligt sammen med vores egne gamle mønstre, sårbarheder og overbevisninger.

Hvis du har lært, at fejl er uacceptable, bliver en kollegas neutrale spørgsmål på jobbet hurtigt til en kritik af din indsats.
Hvis du frygter at blive valgt fra, kan en vens manglende svar på en besked hurtigt føles som en afvisning.

Vi projicerer vores indre landskab over på den anden.

Det sker i alle relationer

Dette fænomen er universelt, og mine klienter kæmper med det på alle parametre i livet:

* Mellem ægtefæller: Hvor hverdagens logistik og gamle dynamikker skygger for det, der reelt bliver sagt.

* Blandt venner: Hvor uenighed eller tavshed kan vække tvivl om relationens værdi.

* På arbejdspladsen: Hvor misforståede intentioner skaber unødvendige konflikter og dræner energien.

Når vi taler forbi hinanden, taler vi reelt til vores egne indre historier – ikke til det levende menneske foran os.

Hvordan bryder vi cirklen?

Det første skridt er nysgerrighed.

Næste gang du mærker en stærk følelsesmæssig reaktion på noget, en anden gør eller siger, så prøv at stoppe op og spørg dig selv (eller dem):

"Er det her noget, jeg ved med sikkerhed – eller er det noget, min egen usikkerhed forestiller sig?"

Når vi tør tjekke vores antagelser i stedet for at reagere blindt på dem, skaber vi rum for ægte kontakt og dybere relationer. Både derhjemme og på jobbet.

Har du også prøvet at fange dig selv i at oversætte et helt simpelt spørgsmål til kritik?

Og har du brug for hjælp til at bryde cirklen?♥️

Fordi du fortjener det🙏🏻

01/10/2026

Vi søger ofte et Quick Fix 🤔

Vi lever i en "her-og-nu"-kultur, hvor vi konstant søger den hurtigste løsning.

Men når det kommer til din sundhed, din krop og dit mentale velbefindende, er det afgørende at droppe tanken om, at alt skal gå hurtigt.

Uanset om du søger behandling for kroniske smerter, stress, angst eller ønsker en markant livsstilsændring

Så kræver ægte, holdbar forandring:

1. Tid til at omprogrammere nervesystemet

Symptomer, der har opbygget sig over måneder eller år, forsvinder sjældent på en time. Din krop og dit nervesystem har brug for tid til at lære nye mønstre. Dette gælder både for muskelspændinger, smerteopfattelse og reaktioner på stress.

2. Vedholdenhed frem for intensitet

En enkelt intensiv session kan give en kortvarig lettelse, men det er de små, vedholdende skridt – de ugentlige behandlinger, de daglige øvelser og de vedvarende livsstilsændringer – der skaber stabile resultater.

3. Din aktive deltagelse

Som behandler kan jeg guide, støtte og behandle, men jeg kan ikke gøre arbejdet for dig.

Behandling er et partnerskab. Din villighed til at arbejde med øvelser, refleksion og nye vaner er fundamentet for succesen.

Husk: Du er et komplekst menneske, ikke en maskine, der kan repareres på et øjeblik.

🥰Sæt realistiske forventninger, hav tålmodighed med processen, og anerkend hvert lille fremskridt. Den bedste behandling er den, der respekterer din krops tempo🥰

Det fortjener du🙏🏻🦋

Godmorgen og dejlig tirsdag til jer ☀️☀️☀️
29/09/2026

Godmorgen og dejlig tirsdag til jer
☀️☀️☀️

🌱 REGENERERING – Naturens og kroppens egen superkraft 🌱Har du nogensinde tænkt over, hvordan alt levende genopbygger sig...
28/09/2026

🌱 REGENERERING – Naturens og kroppens egen superkraft 🌱

Har du nogensinde tænkt over, hvordan alt levende genopbygger sig selv?

Når skoven taber bladene, visner det ikke væk for evigt – den gør klar til at regenerere og blomstre på ny.

Når vi dyrker hård motion, nedbryder vi faktisk musklerne for en stund. Det er i pausen bagefter, at kroppen regenererer og genopbygger sig selv endnu stærkere.

Det samme sker, når du ligger på min briks og modtager en behandling. Hvad enten det er Healing, Kropsterapi eller Access Bars, så igangsætter vi en dyb, regenererende proces.

Men sandheden er, at regenerering ikke altid foregår i dyb stilhed. Ofte begynder krop og sind at larme bagefter. Både mentalt, fysisk og følelsesmæssigt.

Måske kan du genkende nogle af disse "larmende" tilstande efter en behandling hos mig?

* Den fysiske larm: Du kan føle dig uforklarligt træt, tung i kroppen, få let hovedpine eller mærke gamle spændinger, der "murrer" og slipper taget.

* Den mentale larm: Tankerne kan ræse afsted, eller du kan føle dig helt "tåget" og have svært ved at samle tankerne. Det er hjernen, der rydder op og sorterer.

* Den følelsesmæssige larm: Gråden sidder måske løst, du føler dig irritabel, eller der bobler en uventet sårbarhed op. Det er gamle, fastlåste følelser, der endelig flyder frit.

Husk: Det er helt normalt! 🙏

Larmen er ikke et tegn på, at noget er galt. Tværtimod. Det er det ultimative bevis på, at din krop og dit sind arbejder på højtryk for at give slip på det, du ikke længere har brug for. Det er en smuk og helt naturlig del af den helende proces.

Giv dig selv lov til at lade det larme, drik masser af vand, og vid, at der er ro på vej på den anden side.

Du fortjener det 🌻💫

25/09/2026

Hvor bliver jeg bare fyldt af en dyb taknemmelighed og glæde i det her job ❤️

Da en klient åbnede øjnene efter en Bars-behandling i dag, kom der nogle ord, som ramte mig helt ind i hjertet:

”Det var som at ligge i en kabine fyldt med varme, omsorg og tryghed – og hvor har jeg fortjent det.”

Det fik mig til at stoppe op. Særligt den sidste sætning: "Hvor har jeg fortjent det."

Hvorfor er det så svært for os at sige – og virkelig mærke – at vi fortjener det gode?
Alt for ofte lever vi i en struktur, hvor vi føler, at omsorg, ro og det gode liv er noget, vi skal præstere os til. En belønning, der først kommer, når to-do-listen er tom. Men sandheden er en anden.

Det er så vigtigt at forstå, at varme, omsorg og tryghed er grundlæggende behov. Det er ikke luksus. Du skal ikke gøre dig fortjent til at have det godt; det gode liv er din fødselsret. Når vi tillader os selv at modtage, fylder vi vores eget bæger op, så vi også har noget at give ud af.

Når du lægger dig på briksen, handler det ikke kun om at få tømt hovedet for tankemylder. Det handler om det smukke og sårbare valg i at sige:

“Lige nu er det min tur. Jeg er værdifuld nok til at modtage alt det her.”

Rigtig god weekend til jer alle. Jeg ønsker af hele mit hjerte, at I åbner op og tager imod præcis alt det gode, I har fortjent! ☀️✨

🦋Gemmer din krop på det, du prøver at glemme?Når vi oplever stress, travlhed eller svære følelser, bider vi ofte tændern...
24/09/2026

🦋Gemmer din krop på det, du prøver at glemme?

Når vi oplever stress, travlhed eller svære følelser, bider vi ofte tænderne sammen og skyder skuldrene op over ørerne. Kroppen husker alt det, som hovedet forsøger at pakke væk. Det resulterer i låste led, ømme muskler og en tung fornemmelse i kroppen.

Med kropsterapi hjælper jeg dig med at lytte til din krops signaler. Gennem pulserende greb, dybdegående massage og fokus på dit åndedræt hjælper jeg dit nervesystem med at falde til ro, så de gamle spændinger kan smelte væk.

Giv slip på de fysiske og følelsesmæssige spændinger, du bærer på. Din krop vil takke dig for det.

Og du fortjener det 🙏🏻

🍂Hvor mange faner har du åbne i din hjerne lige nu?🍂Tankemylder, bekymringer, uendelige huskelister og gamle overbevisni...
22/09/2026

🍂Hvor mange faner har du åbne i din hjerne lige nu?🍂

Tankemylder, bekymringer, uendelige huskelister og gamle overbevisninger...

Nogle gange føles hovedet som en computer, der har alt for mange programmer kørende på samme tid, så den begynder at hakke og fryse.

Access Bars er som en genstart af din mentale harddisk. Ved at berøre 32 specifikke punkter på dit hoved, frigøres den elektriske ladning af de tanker, overbevisninger og domme, der begrænser dig.

Mange oplever, at tankemylderet stopper fuldstændig, søvnen bliver dybere, og der opstår en fantastisk følelse af lethed og rummelighed.

Jeg får selv jævnlig Access Bars behandling. Fordi det fortjener jeg🥰

Du fortjener det også🙏🏻😘 så hvornår er du klar at slette de gamle, unyttige filer i dit hoved?

Vinderen af min konkurrence er fundet💫🎉 stort tillykke til 🥁🥁🥁🥁Kirsten Holmgaard JohannesenJeg glæder mig til at se dig ...
06/05/2026

Vinderen af min konkurrence er fundet💫🎉 stort tillykke til 🥁🥁🥁🥁
Kirsten Holmgaard Johannesen

Jeg glæder mig til at se dig på Mors eller i Hurup Thy🌸

Adresse

Sindrupvej 1
Hurup
7760

Åbningstider

Mandag 09:00 - 17:00
Tirsdag 09:00 - 17:00
Onsdag 09:00 - 17:00
Torsdag 09:00 - 17:00
Fredag 09:00 - 17:00

Telefon

+4528152500

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Terapi og Mindfulness i Thy offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Terapi og Mindfulness i Thy:

Genveje

Del