09/09/2026
Det nationale sæsonvaccinationsprogram mod influenza og COVID-19 starter den 1. oktober 2026. Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination til dem, der er i risiko for et alvorligt forløb med influenza og COVID-19.
Sådan bliver du vaccineret:
1. Se om du er omfattet af tilbuddet. Dem der er omfattet af tilbuddet om gratis vaccination:
👉 Personer på 65 år eller derover
👉 Personer under 65 år med visse sygdomme eller tilstande, der øger risikoen for et alvorligt sygdomsforløb
👉 Gravide i 2. og 3. trimester anbefales influenzavaccination
På sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om de målgrupper under 65 år, som har ret til gratis sæsonvaccination.
2. Bestil tid.
👉 Er du 65 år eller derover?
Du får en invitation i Digital Post i løbet af september. Herefter kan du bestille tid på www.vacciner.dk.
Hvis du er fritaget for Digital Post, får du invitation som brev.
👉 Er du under 65 år og i en risikogruppe?
Du får ikke en invitation. Fra slutningen af september kan du selv bestille tid på vacciner.dk, hvis du er omfattet af tilbuddet.
3. Bliv vaccineret.
Du kan blive vaccineret fra 1. oktober til 20. december 2026. Vaccination tilbydes på regionale vaccinationssteder og hos Danske Lægers Vaccinations Service. Det er ikke muligt at blive vaccineret hos egen læge. Du kan på www.vacciner.dk se et kort med en oversigt over vaccinationssteder i nærheden af dig.
👉 Har du spørgsmål eller ønsker du at vide mere om sæsonvaccination, henviser vi til Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk/vaccination og www.vacciner.dk.