27/09/2026
Vi taler ofte om stress som noget, der opstår, når der bliver for meget at se til.
Og det gør der selvfølgelig også.
Men nogle gange er det ikke kun mængden af krav, der skaber stress. Det kan også være det, kravene vækker i os.
Når vi som voksne bliver pressede, kan gamle følelser og strategier fra barndommen blive aktiveret.
Måske lærte du tidligt, at du skulle være dygtig for at få anerkendelse.
Måske oplevede du, at du var alene med dine følelser.
Måske blev du gjort forkert, oplevede skyld eller skam, ydmygelser eller afvisning.
Eller måske lærte du, at det var tryggere at tilpasse dig, præstere eller være den, der havde styr på det hele.
Som barn har vi ikke altid mulighed for at forstå det, vi oplever. Men kroppen og nervesystemet kan huske, hvad vi havde brug for at gøre for at føle os trygge.
De strategier kan vi tage med os ind i voksenlivet.
Og når vi senere møder pres, konflikter, forventninger eller følelsen af ikke at slå til, kan noget gammelt blive vækket.
Pludselig mærker vi måske uro, tankemylder, spændinger, overvældelse eller en følelse af aldrig rigtig at kunne slappe af.
Derfor handler det ikke altid kun om at slippe af med stressen.
Det kan også handle om at forstå den.
Hvad forsøger den at fortælle dig?
Hvad bliver vækket i dig?
Og hvad har du brug for, som du måske ikke lærte at give dig selv dengang?
Det betyder ikke, at vi skal grave os igennem hele vores barndom eller genopleve alt det svære.
Det kan være langt mere nænsomt end det.
Det kan handle om at begynde at møde sig selv med den omsorg, forståelse og venlighed, man måske selv havde brug for.
Vær den kærlige voksne, du måske savnede, da du følte dig forkert.
Tal pænt til dig selv.
Lyt til dine behov.
Giv plads til dine følelser.
Og mind dig selv om, at du ikke behøver at præstere for at være værdifuld.
For den lille pige eller dreng, du engang var, lever stadig i dig.
Og måske har den brug for at mærke, at du er der nu. 🤍
