Luna Ritu

Ring Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

Luna Ritu Kontaktoplysninger, kort og rutevejledning, kontaktformular, åbningstider, tjenester, bedømmelser, fotos, videoer og meddelelser fra Luna Ritu, Erantisvænget 9, Jægerspris.

Mere selvværd & mindre tankemylder
Jeg hjælper dig med at forstå dine reaktioner og mønstre i relationer.
• Certificeret skyggevejleder
• 4 online skyggeforløb
• Smykker, krystaller & olier
• Gratis træning via nyhedsbrev

19/10/2026

Kæmper du med ikke at sige ja, før du har mærket efter? Prøv det her.

Ekstravagten. Middagen hos svigerinden. “Kan du ikke lige hente?” Ja’et er sendt, før du har tænkt. Bagefter er du træt og lidt sur. Mest på dig selv.

At lære at sige nej er noget, man øver. De her 3 ting har hjulpet mig:

1. Køb dig tid. “Jeg vender lige tilbage” er et helt svar.
2. Mærk efter i kroppen. En knude i maven er ofte et nej.
3. Drop den lange forklaring. Jo mere du forklarer, jo mere inviterer du til forhandling.

💡 Mit tip: Øv dig på nr. 1 i denne uge. Det er det letteste sted at starte. Og det giver dig tid til at mærke, hvad du egentlig vil.

Et nej til andre er tit et ja til dig selv. 💛

Gem den til næste gang, en besked tikker ind med et “kan du lige”. Hvilket af de 3 råd prøver du først?

18/10/2026

Når tankemylderet tager over, tager jeg til Sydhavnen.

Min datter bor derinde, så jeg kommer der tit. Og hver gang sker det samme: Vi går en lang tur langs kanalerne. Vi kigger på bådene og de flotte nye bygninger. Vi finder en lille stille café og bliver siddende lidt for længe.

Rundt om os summer byen af liv. Cykler, havnebussen, mennesker på vej. Og alligevel bliver der helt stille indeni.

Det er det, nye omgivelser kan. Når du flytter kroppen et nyt sted hen, flytter tankerne med.

💡 Mit tip: Du behøver ikke rejse langt. Gå en ny vej i dag. En gade, en sti eller en havn, du aldrig har gået før. Og tag gerne én med, du holder af.

Én lille pause ad gangen. 💛

Hvor går du hen, når du skal have tankerne klaret?

"Stol altid på din mavefornemmelse."Det har jeg hørt så mange gange. Og jeg har selv sagt det.Men i mange år troede jeg,...
14/10/2026

"Stol altid på din mavefornemmelse."

Det har jeg hørt så mange gange. Og jeg har selv sagt det.

Men i mange år troede jeg, at jeg "bare vidste", når noget var galt. Så jeg handlede hurtigt, skrev beskeden, sagde ja eller trak mig. Bagefter kunne jeg mærke, at det slet ikke var min intuition, der havde taget beslutningen. Det var uroen.

De to kan føles næsten ens. Men de er ikke det samme.

Se de 5 måder, du kan mærke forskel på 👉

Mit tip: Næste gang du får en stærk fornemmelse, så vent et døgn, før du handler. Er den der stadig og føles rolig, er det sandsynligvis din intuition. Har den ændret sig, var det uroen.

Gem den til næste gang, du er i tvivl 🤍

Vil du forstå, hvorfor uroen rammer dig? Start med min gratis skyggetræning på lunaritu.dk

12/10/2026

Sænk tempoet · egenomsorg i hverdagen 🍂

Kender du det? Du er træt, men du kan ikke falde til ro. Hovedet kører videre med alt det, der mangler.

Her er 5 ting, jeg selv gør, når jeg skal sænke tempoet:

1️⃣ Gå en tur uden telefon. Bare 10 minutter. Læg mærke til lyden af dine skridt.

2️⃣ Træk vejret langsomt ud. Ånd ind på 4 og ud på 6. Gør det tre gange.

3️⃣ Skriv tankerne ned. Så behøver hovedet ikke holde fast i dem.

4️⃣ Tænd et lys, før du tjekker telefonen. Lad de første fem minutter være dine.

5️⃣ Sig nej til én ting i dag. Det giver plads til dig selv.

Du behøver ikke gøre det hele. Vælg én og start der 🤍

Gem den, så du har den, næste gang hovedet kører.
Følg med for ugentlige indsigter i egenomsorg, grænser og selvværd.

11/10/2026

MIN TOMMELFINGER VAR PÅ VEJ MOD SLET-KNAPPEN.

For hvad ville folk tænke?

Ingen makeup. Et plaster på kinden.

Så slog det mig:

Det er præcis den slags, jeg taler med kvinder om hver eneste uge.

Vi gør os klar før vi tør vise os.
Vi pynter på os selv før vi tror, vi er gode nok til at blive set.

Men de mennesker, der virkelig betyder noget, har aldrig bedt dig om at være færdig først.

Så her er jeg. Ude i naturen uden makeup og med plaster. Med de tanker, der dukkede op undervejs.

Hvornår har du sidst vist dig uden at gøre dig klar først? 🤍

Følg med her for ugentlige indsigter om selvværd og grænser.

10/10/2026

Lad os være ærlige... Hvem ellers kender den her følelse?

Ferien starter, og alligevel er du mere træt søndag aften end fredag.

I månedens nyhedsbrev, der lander på søndag, giver jeg dig en lille øvelse på fem minutter om dagen. Fem minutter, der kun er dine. Også midt i efterårsferien.

Du får også nyt fra bloggen og ét af de redskaber, jeg selv bruger.

Skriv PAUSE i kommentarerne, så sender jeg dig linket til tilmelding 💛

Du kan sidde midt blandt veninder og alligevel føle dig alene.Ikke fordi de ikke vil høre, hvad du har at sige. Men ford...
07/10/2026

Du kan sidde midt blandt veninder og alligevel føle dig alene.

Ikke fordi de ikke vil høre, hvad du har at sige. Men fordi du er så god til at tilpasse dig, at der aldrig rigtig bliver plads til dig.

Tilpasning kan se pæn ud udefra. Men den kan gøre dig ensom midt i fællesskabet.

Swipe dig igennem, og prøv den lille øvelse på slide 6 næste gang, du er sammen med en veninde 🤍

Det er netop den slags mønstre, jeg arbejder med i skyggevejledning. Når du først får øje på dem, kan du begynde at vælge anderledes.

📌 Gem opslaget, så du har øvelsen, når du får brug for den

🤍 Giv opslaget et like, hvis du kan genkende følelsen

✨ Følg Luna Ritu her på Facebook for små ugentlige indsigter i skygger, adfærd og mønstre

05/10/2026

En morgen med mig som skyggevejleder, når du har bedt om hjælp ☕

Først læser jeg dine svar. Ikke bare én gang. Jeg læser dem langsomt og lægger mærke til de små ting.

Det ord, du gentager.
Det sted, hvor du undskylder for dig selv.
Den sætning, hvor du pludselig bliver meget kort.

Det er sjældent det store drama, der fortæller mest. Ofte er det de små pauser mellem linjerne.

Så finder jeg mappen fra min uddannelse som skyggevejleder hos psykolog Mette Holm frem. Her har jeg samlet mine noter, refleksioner og understregninger om de mønstre, vi mennesker kan sidde fast i.

Jeg prøver ikke at “fikse” dig, når jeg læser dine svar. Jeg leder efter det, der gemmer sig bag dine reaktioner og gentager sig i dine relationer.

Måske er det dét ja, du sagde, da du egentlig mente nej. Og tanken bagefter: Hvorfor gjorde jeg nu det igen?

Det er sjældent en tilfældighed. Og når du får øje på det, der gentager sig, får du også mulighed for at vælge anderledes.

Først derefter sætter jeg mig ved computeren og skriver din vejledning. Til dig og ingen andre.

Måske begynder forandringen ikke med at gøre mere.

Måske begynder den med at forstå det, du allerede gør.

Én lille pause ad gangen 🌙

Kender du det med at sige ja, når du mener nej? Skriv PAUSE til mig i en besked, hvis du vil vide mere.

04/10/2026

Lad os være ærlige…
Nogle gange skal man lige have et lille skub for at komme ud ad døren.

Tag hunden med, ring til en veninde eller snør bare skoene og gå en lille tur. Frisk luft og natur gør godt for både krop og humør 🌿

Og bagefter må du gerne være lidt stolt. Du kom af sted og gjorde noget godt for dig selv. Måske er du også bare lidt gladere bagefter.

Kom så, du kan godt. Jeg hepper på dig!

Skriv 🌿, når du er kommet hjem fra turen.
Gem reelen til en dag, hvor sofaen frister lidt for meget.

Det kan godt føles mærkeligt i starten. Især hvis du er vant til at sørge for, at alle andre er okay med dine valg.Når d...
30/09/2026

Det kan godt føles mærkeligt i starten. Især hvis du er vant til at sørge for, at alle andre er okay med dine valg.

Når du får lyst til at forklare dig, så vent lige et øjeblik og spørg dig selv:

Har jeg egentlig brug for at forklare mig lige nu eller prøver jeg at få den anden til at synes, at mit nej er okay?

Selvfølgelig er der situationer, hvor en forklaring giver god mening.

Men du behøver ikke en lang forklaring, hver gang du sætter en grænse.

Og den anden behøver faktisk heller ikke være enig i din grænse, før den må gælde.

Et nej behøver ikke en forsvarstale.

Kan du genkende det med at komme til at forklare dit nej?

Gem opslaget til næste gang, du mærker trangen til at forklare dig. Like hvis du kan genkende det og følg Luna Ritu for flere konkrete øvelser om mønstre, relationer og grænser.

Adresse

Erantisvænget 9
Jægerspris
3630

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Luna Ritu offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Luna Ritu:

Genveje

Del