16/06/2026
Hjernen består af 60% fedt – hvorfor har vi så været så bange for det?
I mange år har vi fået at vide, at fedt er noget, vi skal passe på med. Især mættet fedt har været udskældt, og fødevareindustrien har arbejdet hårdt på at få fedtindholdet så langt ned som muligt.
Resultatet blev ofte produkter med mindre fedt – men til gengæld mere sukker, flere raffinerede kulhydrater og flere tilsætningsstoffer.
En ny artikel fra "Ugeskrift for læger" med professor Arne Astrup sætter spørgsmålstegn ved, om fedtforskrækkelsen egentlig har gavnet vores sundhed.
Store undersøgelser har gennem flere årtier forsøgt at få børn til at spise mere fedtfattigt allerede fra de første leveår. Men når forskerne ser på resultaterne i dag, er konklusionen overraskende:
Det har ikke ført til mindre åreforkalkning. Samtidig er overvægt blevet et større og større problem gennem de samme årtier.
Det har simpelthen ikke virket at skære ned på mættet fedt hos de mindste.
Artiklen fik mig til at tænke på noget andet:
Hvad betyder det for hjernens udvikling, når børn gennem opvæksten får for lidt fedt, eller mor har levet fedtfattigt under graviditeten?
Hjernen består af omkring 60% fedt og er afhængig af fedtstoffer for at udvikle sig og fungere optimalt.
Fedt indgår i nervecellernes membraner, understøtter kommunikationen mellem hjernecellerne og kan være med til at dæmpe inflammation i hjernen.
I hjernen finder vi både mættet fedt, omega-3, omega-6 og omega-9. Derfor har forskellige typer af gode og naturligt forekommende fedtstoffer deres plads i en varieret kost.
Samtidig ser vi i dag flere børn og unge med koncentrationsproblemer, udviklingsforstyrrelser og mentale udfordringer end tidligere.
Der er naturligvis mange årsager til denne udvikling, men det er værd at spørge, om årtiers fedtforskrækkelse kan have haft konsekvenser, som vi først nu begynder at forstå.
Flere studier peger nu på, at det er fedtfattig kost i de første leveår, der kan være skyld i fedmeepidemien. Læge og professor, dr.med. Arne Astrup spørger sig selv, om overvægten i virkeligheden er iatrogen og påtager sig noget af skylden.
