11/05/2025
Nogle beslutninger er svære og samtidig enkle.
Det er blevet tid til, at flere af mine ressourcer og mere af min tid går til familielivet og også en lille smule mere til mig selv.
Jeg har derfor besluttet at lukke min virksomhed som Kropsterapeut pr. 1/7 2025.
Du kan stadig nå at booke tid til kropsbehandling i maj og juni.
Hvis du har et klippekort eller et gavekort, som du ikke kan nå at bruge inden 1. juli, så skriv til mig; så refunderer jeg selvfølgelig beløbet.
Jeg er dybt taknemmelig for, alt hvad jeg har lært som Kropsterapeut, kvinde og medmenneske de seneste år.
Af hjertet tak for alle jer, som på hver jeres måde har bidraget til min rejse som Kropsterapeut og deltids-selvstændig de seneste 6 år.
Måske vores veje krydses igen.
Jeg er i hvert fald ikke færdig med at forundres over kroppens og sjælens visdom, og alle de måder menneskelivet kan udfolde sig på, både i lys og mørke.