25/01/2026
Barndomstraumer og udfordringer med at få lov at knytte sig til dine forældre ændrer din relation til din krop og din opfattelse af dig selv.
Eller ændrer.
For måske var der utrygt og utryg tilknytning, lige fra du blev født. Måske skete der noget voldsomt tidligt i dit liv, der ændrede alt.
Uanset er det et helt særligt sted at komme fra. Et sted, hvor din opfattelse af din krop, dig selv og din plads i verden er ude af sync. Uden at det er din skyld. Uden at du på nogen måde kan gøre for det.
Et sted, hvor du tidligt har udviklet overlevelsesstrategier for alligevel at få en version af kærlighed og omsorg, som den lille dig var helt afhængig af.
Det har måske haft konsekvens for grænser, relationer, kærlighed, nærhed, intimitet og din måde at være i livet på - både i arbejde, fritid, familie og relationer.
Måske har det været svært i mange år og måske var det lige til at blive forvirret over.
Det betyder også, at du har et helt særligt perspektiv på livet. Noget helt unikt at komme med.
Jeg ved det, for jeg er selv vokset op med utryghed på grund af alkohol lige fra jeg blev født. Jeg kender kampen, forvirringen, skammen og alle de mange måder, vi kan forsøge at overleve på. Alle de måder vi knokler for ikke at mærke kroppen.
For når vi mærker kroppen, mærker vi også den utryghed vores overlevelsesstrategier forsøgte at holde væk.
Vejen til heling er for mig uforceret at komme til at mærke kroppen igen.
Når du kommer hos mig, er det hele velkomment. Hele dig. Alle dine overlevelsesstrategier. Også angsten for at komme til at mærke din krop.
Jeg vil dig ikke noget bestemt. Kun støtte dig til i dit tempo at få kontakt til din krop igen, så du kan mærke det, der er i dig. Uden at blive overvældet. Med små skridt, som du kan være med i kroppen - ellers er det jo lige meget.
Men du skal vide, at det er muligt. Uanset hvad der er sket og hvad du har stået i, er det muligt at mærke kroppen igen. Mærke glæde igen.