Odense Zoneterapi & Holistisk Klinik

18/10/2026

Efteråret er over os. 🍂🍁🤎
Der er livtag mellem kølige nætter og lune dage, og man mærker, at alting trækker sig sammen. Morgenerne beriger os med sin rødmen og bringer en stilhed med sig, som passer forunderligt godt til dagenes høje himmel, der får til at kigge op på de klare dage ☀️ og søge ly, når det rusker. 💨🌧️

Gennem sensommeren har vi samlet forråd af energi, men nu mærker vi metalelementet røre på sig i den kinesiske forståelse af de fem elementers cyklus.

Metalelementet udgøres af lunge og tyktarm som hhv. yin og yang. ☯️ Energien i elementets årstid får os til at mærke symptomer forbundet med disse organer tydeligere.

Det er især sårbarhed i form af
- Luftvejsinfektioner
- Snot og slim
- Begrænsninger i åndedræt
- Astma
- Udfordringer med hud og slimhinder
- Fordøjelsesproblemer som forstoppelse, energiforladthed og autoimmune tarmsygdomme

Generelt oplever mange netop træthed eller udmattelse i denne omstilling og muskulært sætter det sig som spændinger i nakke, skuldre og lænd.

🫣😳🥶🤕
Men metalelementet rummer i lungeenergien også sorg og traumer, hvilket kan give en fornemmelse af tristhed, melankoli, ensomhed eller decideret dyb sorg. Her er der sjældent energi til andet end os selv, hvilket kan sløre blikket for andre selv i vores nærmeste kredse.

🌀
Når metalelementet styrkes, rustes vi til at møde vinteren med indre ro og balance. Samtidig opbygges en ligevægt i vores nervesystem og kroppen bliver bedre til at slippe sine depoter af væske.
Og måske det bedste af det hele: Vi slipper for at skulle gå fra infektion til infektion gennem de næste måneder, fordi både luftveje og tarmsystemet spiller en afgørende rolle for vores immunforsvar.
👏🏼💪🏼

Keep breathing 🤎🍂💨

Kærlig hilsen
Henrik

14/10/2026

Hvad bringer dig i flow?

30/08/2026

SÅ GÅR DEN IKKE LÆNGERE ☺️
Den ene fod foran den anden … 👣 184,6 km på syv dage …
Velkommen tilbage ☺️🙏🏽🕯️

For de fleste er ferien forbi nu. Hverdagen kalder med alle faste rutiner og mønstre og med udfordringer og måske ting, vi ser frem til. Efteråret har allerede rakt ind i sensommeren i nogle dage med skybrud og blæst 💨💦☔️
Nogle af os ser måske allerede frem mod det næste åndehul og nogle har måske erfaret, at hverdagen giver det mest trygge flow.

Jeg har lige haft den mest vidunderlige rejse til Berlin, som igen lærte mig noget vigtigt om at bevæge sig langsomt for at erfare nuet.
Grundet en tilfældighed endte jeg med at erfare Berlin til fods fremfor med offentlige transportmidler. Det blev til 25-30 km om dagen til de mest fantastiske steder, som man umiddelbart ellers ikke ville komme forbi. 😍 De første dage med ømme fødder og ryg🫣, men pludselig bevægede benene sig af sig selv, og med det fulgte oplevelsen af, at det ikke bare var en ydre vandring, men lige så meget en indre rejse, hvor alt bliver et spejl. Berlin har en tumultarisk historie med krig og splittelse og tragedier, og for hver kilometer så jeg tydeligere disse spor repræsenteret i mine egne livsbegivenheder og oplevede nærmest, at den langsomme måde at kortlægge og opleve hvert skridt på bragte en form for healing af de indre strukturer også. Vi består også selv af store monumenter, huse med gamle skudhuller, avenuer, gader, stræder, baggårde og mørke og utrygge fortællinger. Men vi er det hele - rummer det hele og er ikke begrænsede til den ene udsigt, som vi kan føle dominerer vores liv her og nu.
Vi kan faktisk selv bestemme, hvilken retning vores ben skal føre os i, og hvad vi vælger at stoppe op ved. Friheden og freden kommer med accepten af, at lyset ikke er bedre end mørket, det smukke ikke sandere end det grimme. Alting eksisterer i kraft af det andets tilstedeværelse, og når vi vælger at erfare og betragte det langsomt, skridt for skridt, så erfares både øjeblikket og bevægelsen i livet.

Jeg glæder mig til at tage godt imod jer alle i klinikken igen. Jeg lægger et link til booking i kommentarfeltet.

Efterår, kom du bare med din skønhed og lær os noget om altings forgængelighed og om den store cyklus. 🤎🍁💨 Blæs alle vores fasttømrede forestillinger og mønstre op i luften og gød grunden for det der kommer.

Kærlig hilsen
Henrik

08/06/2026

Om flow, nervesystem og formålsløs væren
(og Orfeus-Ofelia 🥰)
⚖️🕯️🔮🕳️📿☯️

Where attention goes - energy flows. Det, vi retter vores bevidsthed mod, får vores fulde opmærksomhed.

Du har måske prøvet at gå ned ad gaden og har følt tyngde og måske tristhed farvelægge dine skridt? Pludselig går du forbi et menneske, der smiler varmt til dig, og i et sekund er det som om, isen smelter, når du smiler tilbage. Hvad skete der lige der? ☀️ Kortvarigt rettes opmærksomheden mod noget andet, som skaber et andet energiflow, hvilket igen medfører en anden hormonel kemi i vores krop.

Nogle gange kan det være så svært at bryde mønstre, fordi nervesystemet kan vænne sig så meget til stress og pres, at det hele tiden “søger” bekræftelse på, at vi faktisk bare er et byttedyr på savannen. 🦓 Så alle steder vi kigger finder vores overlevelsesinstinkter potentielle risici. Vores “savanne” kan være hjemme eller på arbejdet eller i form af nyheder eller endeløst kviksand i reels på sociale medier. Og kan hjernen ikke finde noget udefra, så skaber sindet det selv i bekymringer for fremtiden eller vægten af fortiden. ⚠️💣🪤

Så HVAD gør vi så for at bryde den onde spiral?
🍀 Vores første opgave er at erkende, at alting faktisk godt kan være anderledes, end det vi oplever lige nu. Alt starter med et ønske om noget andet.
🍀 Vores sprog skaber vores virkelighed, så hvis vi taler negativt eller begrænsende om os selv, så tager vores hjerne det bare for pålydende, og så flyder energien andre steder hen. Det gælder også ironi og sarkasme, for det kender vores nervesystem ikke til.
🍀 Så skal vi have bragt vores nervesystem i balance, måske med hjælp og øvelser.
🍀 Så skal vi for en stund overvåge vores bevidsthed, så når de gamle mønstre titter frem, skal vi kunne genkende det. “Hov, nu gør jeg, som jeg plejer, og derfor får jeg, hvad jeg plejer.”
🍀 Find noget, der bringer dig i flow, for flow bringer nervesystemet og sindet i hvile. Om det er at strikke eller gå ture eller fiske - det kan være alt.
🍀 Bliv bevidst om, hvad der ikke er godt for dig og undlad at “gå hen til det”. Det kan godt kræve lidt afvænning - se blot på afhængigheden af sociale medier.

Jeg har haft mange områder, der bragte mig i flow, hvor tiden pludselig havde fået vinger, men ofte har jeg glemt disse, når presset har været størst i livet. 🫣💪🏼 Så er det nogle gange vigtige møder med andre, der lige skal vække os.

Hver dag øver jeg mig på ‘formålsløs væren’ på min terrasse om aftenen. ☕️🌇Jeg skal ikke andet end ikke at skulle noget. Jeg kan gøre noget, men skal ikke … 😃

Nogle gange skal vi bare lige tilbage på sporet og finde roen og flowet i vores liv. En sådan påmindelse landede på min terrasse for en måned siden i form af Orfeus-Ofelia - en serbisk højflyver, der var kommet på afveje. Vi skulle lige lære hinanden noget. ☺️⚖️🥰

Mere om FLOOOOW en anden gang. Hvad bringer dig i flow? 🤗

Kærlig hilsen
Henrik

07/04/2026

18/03/2026

Sådan behøver det ikke være ☯️⚖️💎💚 Skriv “ja tak” i kommentarfeltet, hvis du ønsker at blive kontaktet

18/03/2026

Skriv “ja tak” i kommentarfeltet, hvis du vi kontaktes ⚖️🌱💚

02/03/2026

Hvis I har lyst til at bladre i malerier, så er de fremme i et par uger. 💎📿💎

01/02/2026

28/12/2025

TANKER OM SPOR OG SNE 📿☯️👣❄️

Det tynde, uberørte snedække synliggør for et øjeblik i tiden vores spor. Hvorfor er vi alle så fascinerede af netop denne scene? Alle, der vel at mærke har oplevet snefald, har velsagtens prøvet at sætte de første spor. Men det gælder også sandet eller den bløde jord. Forskellige former og forløb, der viser os det samme: Tiden.

Fra nuet aftegner fortiden sig manifesteret i fysiske spor. Lysende klare står vores valg fastholdt for vores øjne. De kunne have formuleret sig i uendelige antal andre variationer, men gjorde det ikke. For en stund visualiserer vi alternativerne, og netop her ligger noget vigtigt, for her erkender vi to vigtige ting:

1) Hver gang vi tager et skridt er det uafvendelig! Irrevasibelt. Det kan ikke ophøre med at eksistere, men dets gave er at have givet os et nyt perspektiv. Hvert skridt er endeligt, og “afslutter” sin egen historie og konsekvenser af hvert skridt samles i ét punkt, der definerer nuet.
2) Hver gang fortiden bliver synlig for os gives vi valget for fremtiden. Vi kan faktisk vælge at gå baglæns gennem de gamle spor - upåagtet at hvert skridt stadig vil være sin egen nye begyndelse og afslutning. Vi kan også går tilbage langs de gamle eller træde nye spor i andre retninger. Krydse floder og broer, torve og tundraer. Alt er muligt.

Fortiden er ikke mulig at omgøre, og fremtiden er ikke trådt, men hvert valg kan føre os til en ny og måske bedre udsigt til indsigt.
Men hæver vi os endnu et skridt - dennegang - opad, så ser vi netværket af vores skridt, og hvordan de sine steder flettes ind i store netværk af andres spor, og hvordan de i glimt af momenter har slået følgeskab i parallelle baner, der indimellem ligefrem kan synes at være blevet til ét. Alle disse baner har rummet udveksling i samling af tidligere trådte spor.

Vores opgave må derfor være at se vores spor, selv når den nye sne ikke er faldet, og beslutte os for, hvilke kloge skridt, der kan føre os til et mere ophøjet stade med tydeligere udsigt. Større bevidsthed - klarere valg.

Kærlig hilsen
Henrik 🤍🩵