Just Care

Rutevejledning Website

Just Care Omsorg er fremtidens stærkeste strategi. Rettidig ældreomsorg

- Just Care tager hånd om det hele.

​Ældreomsorg er meget mere end mad, bad og rengøring.

Hos Just Care tager vi hånd om det hele - i den rette dosis og i den rette form. Vi er optaget af det, der virker. God kommunikation, korrekt medicinering og fysisk bevægelse er livsvigtige faktorer. Vi ved også, hvor stor en forskel det gør, når et velkendt ansigt spreder hjertevarme på en ensformig hverdag.

​

- Vi er din ressourceperson

Hos Just Care kender vi de problemstillinger, der kan opstå både som ældre og som pårørende. Og vi kan reagere, før problemerne vokser sig større. Vi er fleksible og ikke bange for at tage fat, hvis en nyopstået situation pludselig kræver vores opmærksomhed. For dig som pårørende er Just Care et praktisk og omsorgsfuldt bindeled. Med os som privat leverandør af syge- og hjemmepleje kan du føle dig tryg, også selvom du bor langt væk fra et plejekrævende familiemedlem. Du kan betragte Just Care som din ressourceperson, der tager professionelt hånd om plejeopgaven og frigiver tid til at koncentrere dig om relationen som pårørende.



- Privat pleje med tid til dig

Hos Just Care får du din egen private sygeplejerske, SOSU eller omsorgsmedarbejder der har den nødvendige tid og overskud til at skabe ro og tryghed omkring din situation. Vi sætter dig og dine behov først, uanset hvor du er i livet. Vi tager os også tid til de små ting som at frisere håret eller støvsuge, når det lige trænger. Livskvalitet er ikke en pille, vi kan tage. Det er summen af mange ting, som skaber en tryg, værdig og meningsfuld alderdom.


​
- Just Care har base i Odense, og dækker hele Fyn, trekantsområdet og Østjylland.

Jeg er både glad og taknemmelig 💖 Jeg har indgået samarbejde med Arte Booking, og min foredragsprofil er nu online hos A...
17/02/2026

Jeg er både glad og taknemmelig 💖

Jeg har indgået samarbejde med Arte Booking, og min foredragsprofil er nu online hos Arte Booking. Et samarbejde, der bygger på kvalitet, faglig tyngde og en fælles forståelse for, at det, vi sætter fokus på, skaber bevægelse.

Arte Booking har siden 1946 hjulpet kunder i hele Danmark med at finde den rette foredragsholder, fra den lille forening med få midler til store kongresser, organisationer og erhvervsevents.

Jeg arbejder dér, hvor menneske, ledelse og systemer mødes.
Hvor vi taler om det, der ofte er svært at tale om.
Hvor vi ser det, der alt for ofte overses.
Og hvor vi skaber reel bevægelse, indefra og ud.

🎤 Mine foredrag handler om menneskelig styrke, ansvar, kultur og omsorg som strategisk kraft.
Om bevidsthed. Om lederskab. Om at vælge, hvem vi vil være som mennesker, kolleger og ledere.

For når mennesker bliver set, mødt og forstået, sker der noget;

✅ Mennesker vokser.
✅ Relationer styrkes.
✅ Kulturer forandres.
✅ Resultater følger 🚀

Tak til alle jer, der følger, støtter og går vejen sammen med mig.
Det betyder mere, end I tror.

Du kan se min foredragsprofil her; https://artebooking.dk/marianne-walter/

Ønsker dig den smukkeste dag ✨🐎

Marianne Walter - Foredrag om styrke, ledelse, arbejdsmiljø, omsorg

Marianne Walter booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail [email protected]. Hurtig og professionel formidling.

📦 Kan det betale sig at køre uanmeldt forbi med en bog, et stearinlys og lidt te til en pårørende?For nylig blev jeg kon...
04/02/2026

📦 Kan det betale sig at køre uanmeldt forbi med en bog, et stearinlys og lidt te til en pårørende?

For nylig blev jeg kontaktet af en ældre kvinde.
Hendes mand var blevet alvorligt syg og indlagt.
Og så, helt uden varsel, fik hun en besked fra sygehuset,
hun skulle nok begynde at overveje at få sat en plejeseng op i stuen, da han snart kom hjem igen 😲

Men der var,
- Ingen konkret plan.
- Ingen koordineret udskrivning.
- Ingen kontakt til kommunen.
Bare en besked.
Som hun skulle håndtere midt i chok, sorg og udmattelse.
Og nu blev hun, nærmest ubemærket, gjort ansvarlig for en opgave, hun ikke skulle løfte.

Hun spurgte mig;

❝ Hvad skal jeg sige til sygehuset?
Hvad skal jeg spørge om i forhold til hans behandling?
Hvad skal der være styr på, før han kan komme hjem? ❞

Vi talte det hele igennem.
Jeg forklarede deres rettigheder.
Og hvad sygehuset faktisk skal sikre, inden man udskriver et menneske.
Jeg lavede en huskeliste, faglig, konkret og lige til at tage med.

Og så spurgte jeg ind til hende.
Hvordan hun havde det.
Hvad der gav hende ro og glæde.
Hun fortalte, at hun blandt andet holder af at læse bøger.

Så jeg tænkte;
Så skal hun selvfølgelig have min bog.
Og en god kop te.
Og et stearinlys.
En bog der, ligesom mit arbejde, handler om at tænde lys for andre mennesker, når livet er allermest sårbart.

Så jeg printede huskelisten.
Lagde det hele i en lille pose.
Og kørte forbi.
Uanmeldt.
Med et kram. Og nærvær.
Hun blev så rørt.
Fordi nogen så hende.
Ikke kun som pårørende, men som menneske.

Og nu kommer pointen,
✅ Den faglige omsorg gjorde udskrivelsen tryggere og mere forsvarlig.
✅ Den menneskelige omsorg gav hende ro, styrke og handlekraft.

Det regnes sjældent for noget i vores system.
Men konsekvenserne af manglende omsorg gør.
Det er præcis derfor, jeg har skabt Just Care.

For når vi hjælper pårørende i tide, forebygger vi stress, sygdom og sammenbrud. Vi skaber mere overskud. Mere sundhed. Mere menneskelighed.

Så mit spørgsmål til dig er:

👉 Er omsorg “bare” omsorg?
👉 Eller er omsorg i virkeligheden noget af det mest effektive og meningsfulde, vi kan gøre, for at sikre, at "opgaven" bliver løst bedst muligt for alle parter?

Jeg er nysgerrig på dine perspektiver 💬 👇

‼️ Jeg arbejder hver dag med de liv, der betaler prisen for dårlig politikJeg må bare sige det, som det er:Regeringen fj...
24/08/2025

‼️ Jeg arbejder hver dag med de liv, der betaler prisen for dårlig politik

Jeg må bare sige det, som det er:
Regeringen fjerner nu afgiften på slik og chokolade. Det er ikke bare "tudetosset". Det er sundhedsskadelig politik! 😵‍💫

Jeg arbejder i frontlinjen af sundhedsvæsenet.
Jeg ser mennesker med sår, fedme, diabetes og liv, der stille og roligt smuldrer under vægten af dårlige vaner, dårlig økonomi og dårlig politik.

Jeg kæmper for at redde ben, hjerter og hele menneskeliv.
Og så vælger regeringen at gøre det billigere at fylde kroppen med sukker?
👉 Troels Lund Poulsen siger, at “danskere straks vil mærke det i pengepungen”.

Ja!

Men de mærker det også i kroppen. I blodsukkeret. I nervesystemet.
I amputationen. I insulinpennen.
I det liv, der blev kortere og dårligere.

Hvem har regeringen rådført sig med? 🤷‍♀️

For det ligner ikke nogen, der har arbejdet i hjemmesygeplejen, på sygehuset eller blandt børn og voksne med overvægt.

Det ligner nogen, der har lyttet til industrien.
Og måske håber på, at Novo Nordisk får deres aktier til at stige igen, når endnu flere danskere får brug for medicin.

💥 Jeg er rasende!
Og jeg er oprigtigt bekymret for folkesundheden.

Husk skandalen fra 2016: Det blev afsløret, at sukkerindustrien betalte Harvard-forskere for at flytte fokus væk fra sukker og over på fedt, så skylden for hjertesygdom kunne placeres et andet sted. Det her var ikke bare en fordrejning af forskningen. Det var et bevidst bedrag, der har kostet menneskeliv og sundhed i hele verden. (Link i kommentaren)

Når politiske beslutninger træffes uden hensyn til den slags historiske svigt,
så spørger jeg mig selv:

⁉️ Hvem og hvad er det egentlig, man arbejder for?

I Just Care kæmper jeg for en omsorgs- og sundhedsrevolution ❣️
Men det her, gør det dæleme svært. Og det kræver, at vi tør kalde bu****it, når vi ser det.
Og det her? Det er politisk bu****it 🤬

📎 Eksperterne herhjemme råber også vagt i gevær. Link i kommentaren.

Hver dag forsvinder mennesker med demens i Danmark.Nogle findes, andre dør alene 💔 Det er ikke uheld. Det er systemsvigt...
13/08/2025

Hver dag forsvinder mennesker med demens i Danmark.
Nogle findes, andre dør alene 💔

Det er ikke uheld. Det er systemsvigt.
Og det er et politisk og ledelsesmæssigt ansvar.

Vi har skabt et system, hvor “frihed” for mennesker med svær demens betyder, at vi accepterer risikoen for, at de forsvinder og aldrig kommer hjem igen.
Det er ikke værdighed, det er fravær af omsorg.

I min kronik i Seniormonitor peger jeg på, hvad der skal til for, at ingen med demens skal dø alene i Danmark:

✅ Rettidig omsorg som en pligt, ikke en luksus
✅ Ledelser og politikere, der tør tage ansvar og ændre loven
✅ Systemer, der beskytter, her er omsorg svaret

Hvis vi vil, kan vi ændre det. Spørgsmålet er: Vil vi❓
📄 Læs kronikken her: Hver dag forsvinder mennesker med demens i Danmark.
Nogle findes, andre dør alene 💔

Det er ikke uheld. Det er systemsvigt.
Og det er et politisk og ledelsesmæssigt ansvar.

Vi har skabt et system, hvor “frihed” for mennesker med svær demens betyder, at vi accepterer risikoen for, at de forsvinder og aldrig kommer hjem igen.
Det er ikke værdighed, det er fravær af omsorg.

I min kronik i Seniormonitor peger jeg på, hvad der skal til for, at ingen med demens skal dø alene i Danmark:

✅ Rettidig omsorg som en pligt, ikke en luksus
✅ Ledelser og politikere, der tør tage ansvar og ændre loven
✅ Systemer, der beskytter, her er omsorg svaret

Hvis vi vil, kan vi ændre det. Spørgsmålet er: Vil vi❓
📄 Læs kronikken her: https://seniormonitor.dk/nyheder/debat/article18409393.ece

Alzheimerforeningen

Hvis vi skal forhindre, at mennesker med demens farer vild og dør i naturen, er det nødvendigt at gå med dem. Passe på dem. Det mener Marianne Walter, der er sygeplejerske og stifter af Just Care Aps.

En dement mand blev fundet død. Alene. Forvildet. Efterladt. 💔 Det sker oftere, end vi tror.Og det sker stadig.I gårsdag...
03/08/2025

En dement mand blev fundet død. Alene. Forvildet. Efterladt. 💔

Det sker oftere, end vi tror.
Og det sker stadig.

I gårsdagens Berlingske deler jeg mine erfaringer og tre forslag til, hvordan vi redder liv.

Men vigtigst af alt:

👉 Det er på tide, vi tør tale om det.

Hvad tænker du?
Har du selv oplevet noget som pårørende, fagperson eller bare menneske?

📸 Herunder har jeg indsat kronikken fra gårsdagens trykte avis.

🌻 Solsikker i mørket 🌻Nogle opkald glemmer man aldrig.Stemmer, der skælver. Tavsheden mellem ordene.Et menneske, der er ...
12/07/2025

🌻 Solsikker i mørket 🌻

Nogle opkald glemmer man aldrig.
Stemmer, der skælver. Tavsheden mellem ordene.
Et menneske, der er helt alene, midt i et sted, hvor ingen burde føle sig forladt.

Hun bor på et plejehjem.
Men det var mig, hun ringede til.
Mig, hun havde tillid til i det øjeblik, hvor alt ramlede.

Hun var ulykkelig.
Ikke bare lidt ked af det, men helt igennem rystet. Og jeg vidste, at det her ikke kunne vente. 😢

På vejen ud til hende kører jeg forbi en mark.
Og dér står de. Solsikkerne. Hendes yndlingsblomster.
De stråler op imod himlen, som om de insisterer på, at der stadig findes lys, selv på de mørkeste dage.

Jeg standser bilen.
Plukker en håndfuld.
Og tager dem med.
Fordi det er det, omsorg er.
At kende det menneske, man hjælper, så godt, at man ved, hvad der kan give dem bare en smule håb igen. 🌻

Og jeg satte mig hos hende.
Lykkedes med at få ro på det hele.
Ikke med løsninger.
Ikke med diagnoser.
Men med nærvær.
Med at være.
Med at holde hende, i ord, i blik, i stilhed.

Og det er netop det, der er hele kernen i Just Care 💖

At man kan være på et sted med personale omkring sig og alligevel føle sig alene. Det er hjertesskærende.
Men det må ikke være sådan.
Omsorg må ikke være noget, vi “udfører”.
Det skal være noget, vi er. 🌸

At kunne efterlade et menneske bare en anelse mere trygt, mere løftet, mere set, end da jeg kom.
Det er min dybeste filosofi og derfor jeg har skabt Just Care 💖
Det er det smukkeste ved mit arbejde.
Det er derfor, jeg gør det.

Kan små gaver, give de største glæder? 🐣I dag har jeg været på farten med små påskeæg og personlige kort til mine kunder...
16/04/2025

Kan små gaver, give de største glæder? 🐣

I dag har jeg været på farten med små påskeæg og personlige kort til mine kunder i Just Care
Ikke fordi jeg skal. Men fordi jeg vil.
Fordi omsorg ikke handler om chokolade, men om omtanke.
En påmindelse om, at man er set. Husket. Betyder noget. 💖

Vi talte om det, en af mine kunder og jeg.
Om sygdom. Om sorg.
Om hvordan livet nogle gange kræver, at man dør lidt indvendigt
for at kunne genopstå i en ny, stærkere, blødere og mere ægte udgave af sig selv.
Det er jo det, påsken minder os om. 🐣

Senere på dagen, 100 meter foran mig på motorvejen, sker en voldsom ulykke.
To biler. Et splitsekund. Så stilhed.
Jeg får bremset. Løber hen. Hjælper. Ringer. Er der.

Og midt i kaos mærker jeg det igen:

Omsorg opstår, når vi tør være til stede. Når vi vælger at træde frem 💖

For dér, hvor vi er, er der brug for os. Altid.

Det der måske virker småt, kan være stort for et andet menneske.
Et lille æg. Et blik. En hånd på skulderen.
En påmindelse om, at ingen skal stå alene.

Ønsker dig en vidunderlig påske,
fyldt med ro, mening og magiske øjeblikke.

Hvor du kan være der for andre.
Og andre kan være der for dig 💖✨🌱


Når man har en kærlig og knivskarp svigerinde med vilde AI-skills… …så bliver man til en dukke 😂 Og ja: det ligner mig f...
15/04/2025

Når man har en kærlig og knivskarp svigerinde med vilde AI-skills…

…så bliver man til en dukke 😂

Og ja: det ligner mig faktisk ret godt.

Smoothien. Den pinke bøllehat. Zebraleggings. Mac’en fyldt med viden. Pukka-teen. Omsorgshjertet. Alt sammen pakket ind i Just Care kittet… 💖

Men én ting er en dukke.
Noget helt andet er, at være virkelig.
OG...

💡Du kan faktisk booke mig i virkeligheden,
og få hele pakken med foredraget: 🌸 Omsorg for kundeoplevelsen.

Et mega stærkt og værdiskabende foredrag om den omsorgs effekt, jeg kalder 3W Effekten: Win for kunden. Win for medarbejderen. Win for systemet. Pointen er, at når vi gør det rigtige fra starten, bliver opgaven meget lettere at løse, arbejdsglæden stiger, og kunden (borgeren, patienten, brugeren) bliver langt mere tilfreds.

📣 Og hey, måske sidder du og tænker: "Er det her relevant for os?"
Hvis I arbejder med mennesker, service og omsorg, og ønsker at løfte det hele til næste niveau og øge jeres 3W Effekt…

✔ Så er svaret: Ja. Det er præcis til jer.

Skriv en uforpligtende forespørgsel på [email protected] eller ring 77 10 15 15 så pakker jeg tasken. I virkeligheden 💼✨

ferdinandus 💖

BREAKING: Just Care relanceres som Just Don’t Care™ , nu med omsorgsfrie løsninger til hele Danmark Vi har forstået syst...
01/04/2025

BREAKING: Just Care relanceres som Just Don’t Care™ , nu med omsorgsfrie løsninger til hele Danmark

Vi har forstået systemets signaler:
📢 Omsorg er gammeldags. Nærvær er dyrt. Menneskelighed er upraktisk.

Derfor tager vi nu konsekvensen og går i ny retning.
Fra i dag hedder det ikke længere Just Care, men Just Don’t Care™.

Fremtidens velfærd, version 0.0, indeholder:
🧼 Personlig pleje med højtryksrenser (og kun på synlige flader)
💬 Samtaler med autoreply
🤗 Kram på dronelevering
⏱️ Omsorg på 3 sekunder inkl. journalføring
💊 Og selvfølgelig vores helt nye empatipiller, doseres efter budget og smager svagt af... opgivelse.

🤭 Bare rolig, det er 1. april
Vi ser dig. Og vi griber dig med omsorg. Hver gang 💖

Adresse

Odense

Åbningstider

Mandag 08:00 - 16:00
Tirsdag 08:00 - 16:00
Onsdag 08:00 - 16:00
Torsdag 08:00 - 16:00
Fredag 08:00 - 16:00

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Just Care offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del