Gråskov Yoga

Gråskov Yoga Tilbyder undervisning i yoga og mindfulness, reiki behandlinger, naturterapi og kropsterapi behandli elevbehandlinger til 400 kr. februar 2021). Sådan er livet.

Velkommen til Gråskov Yoga


Jeg hedder Sarah, og jeg er glad for, at netop DU læser med her på min side. Noget må have draget dig herind, og jeg er oprigtigt glad for, at du er her.


✨Mit fornemmeste formål med Gråskov Yoga er at skabe rum for, at du kan være lige præcis den, du er. ✨


Jeg arbejder både med sind, krop og sjæl, da jeg har erfaret på egen krop, at de tre hænger uløseligt og smukt

sammen. Hos mig kan du derfor nære din krop, sind og sjæl på forskellige måder:


✨Yoga
Jeg har både hold til dig, som er helt ny til yoga eller erfaren ud i yogaens forunderlige univers. Der er hold til dig, der gerne vil have sved på panden og også til dig, som søger rolige stræk og kropslig hvile. Du finder mig med faste ugentlige hold hos Jordnær Yoga på Læssøegade i hjertet af Odense. Læs mere og tilmeld dig allerede idag her: www.graaskovyoga.dk/yogakalender.


✨Kropsterapi
Døjer du med nakkespændinger, hovedpine, rygsmerter, fordøjelsesproblemer mv. eller oplever psykiske belastninger som angst, stress, depression og udbrændthed, så kan kropsterapi være noget for dig. Jeg er i fuld gang med at uddanne mig som kropsterapeut hos Totum skole for kropsterapi og tilbyder derfor pt. for en times behandling (stiger til 500 kr. 1. Læs mere her: www.graaskovyoga.dk/kropsterapi og book en tid på [email protected]


✨Naturterapi
Ønsker du bevidsthed og at arbejde dig ind til kernen af en problematik, så kan en naturterapeutisk session være noget for dig. Og bare rolig - naturterapi er ikke en overlevelsestur. Vi opholder os blot i naturen og arbejder terapeutisk med den problematik, du gerne vil have belyst. Ved at opholde os i naturen kan vi bruge naturen som assistent og gå undersøgende og sansende til værks i forhold til at få perspektiver på din problematik. Jeg kører løbende særlige tilbud, så hold øje med www.graaskovyoga.dk/naturterapi og book en tid på [email protected]


✨Reiki
Reiki er en nænsom energibehandling, hvor du bliver ladet op energetisk med energi fra universet. Behandlingen foregår i naturskønne omgivelser. Ved at prioritere dig selv og din energi og samtidig får tilført energi, giver du din krop og sjæl de bedste forudsætninger til at finde ind i balance. Læs mere om reiki på www.graaskovyoga.dk/reiki og book en tid på [email protected]


Mine forudsætninger for at stå her og tilbyde disse ydelser baseres på mange års erfaring med både yoga, meditation og terapi. Gennem mange års arbejde med mig selv, står jeg nu med en selvkendskab og selvkundskab, som gør, at jeg ikke flygter fra mig selv, men forbliver nærværende med det, der nu engang opstår inde i mig. Også når det flår og river indeni. Jeg har været nede at bide i græsset med både depression, angst og stress, og om nogen kender jeg til, at min krop og mit sind kan være et sted for både sorger og glæder. Mine erfaringer og min evne til at være med mig selv - alt hvad der er mig, på godt og ondt - gør også, at jeg ikke er bange for at stå sammen med dig, mens du dykker ind i det, der er dig. Jeg ved, at rejsen kan virke uoverkommelig og skræmmende. Jeg har været der. Og kommer til at være der igen. Men når frygten for, hvad der mon gemmer sig derinde dybt i sjælen får overtaget, vil mit kærlige spørgsmål til dig være: “Hvad hvis det du finder, inde i dybet, i dig selv, faktisk er rigtig smukt?”. Jeg er her. Jeg flygter ikke. Så spørgsmålet er blot: Er du klar til at få større kendskab til dig selv? Er du klar til at leve et kærligt og autentisk liv? Er du klar til at møde dig selv? Kun du kender svaret. Tak fordi du læser med. Tak for din tillid. Tak fordi du er dig. Jeg glæder mig til at møde dig. Kærligst
Sarah


PS: Du er lige, som du skal være. Læs det lige igen. Og lad det synke ind. Du er lige, som du skal være.

3 år siden i dag du tog dit sidste åndedrag - på en lun og smuk septemberdag som i dag ☀️🍂Sorgen føles mere håndterbar, ...
07/09/2026

3 år siden i dag du tog dit sidste åndedrag - på en lun og smuk septemberdag som i dag ☀️🍂

Sorgen føles mere håndterbar, som årene går. Den er der, men den vælter mig ikke. Savnet består dog.

Alma er dog begyndt at mærke sorgen lidt dybere. Som om hun begynder at forstå, hvad det vil sige, når nogen, man elsker, dør. I weekenden brød hun helt sammen, fordi hun savnede oldemor og morfar. Vi krammede, græd, og så på billeder og video. Og læste en børnebog fra bedemanden, som vi fik for nyligt.

Imorges var det det første Alma sagde, da hun slog øjnene op: “jeg savner oldemor og morfar”. Jeg spurgte, hvad hun savnede ved dem, og hun sagde: “jeg savner oldemor, fordi hun altid gav mig slik (😅🤷🏼‍♀️). Og jeg savner morfar, fordi jeg aldrig mødte ham”.

Av mit hjerte 💔 For det er Almas virkelighed. Hun kan ikke huske ham. Og selvfølgelig kan hun ikke det. Vi taler meget om ham, men det er ikke det samme som at kunne huske, hvordan et andet menneske var, grinede, duftede…

Far, hvor ville jeg dog ønske, at du var her, så Alma kunne høre dit grin, cykle sammen med dig og have kildeture i sofaen sammen. Jeg håber, du har det godt, hvor du er og har taget godt imod oldemor for nyligt.

Savner dig.

Kærligst Sarah

Døden er en følgesvend disse år 🕊️❤️‍🩹I lørdags bisatte vi min mormor, min sidste bedsteforældre, og endnu et af mine li...
29/06/2026

Døden er en følgesvend disse år 🕊️❤️‍🩹

I lørdags bisatte vi min mormor, min sidste bedsteforældre, og endnu et af mine livsvidner er gået bort. På bare tre år er min far, farmor og mormor gået bort.

Måske jeg har været priviligeret og ikke haft døden så tæt på i mit liv før nu. Jeg ved det ikke. Men jeg tror aldrig, jeg vænner mig til den.

Jeg forsøger ikke at forstå længere. Der er ikke noget at forstå. Døden er blevet et vilkår i mit liv. Jeg forsøger at give livet mening med det jeg selv kan styre. Og heldigvis eksisterer glæden stadig i mig. Og håbet. Og drømmene. Og når jeg glemmer det, skal jeg bare kigge på Alma og blive mindet om, hvor smukt livet er at leve.

Føler mig meget priviligeret over at få lov til at træde ind på en arbejdsplads hvor trivsel er i højsæde - pauser blive...
23/04/2026

Føler mig meget priviligeret over at få lov til at træde ind på en arbejdsplads hvor trivsel er i højsæde - pauser bliver prioriteret, rammerne understøtter formålet og der er helt faste procedurer for hvordan man tackler uenigheder sådan at tingene ikke vokser sig for store ☀️ Det er ledelse, som kan mærkes - på den gode måde 😍

Så det kan godt være at det var mig som i dag skulle inspirere en gruppe medarbejdere med en omgang yoga men jeg gik mindst lige så inspireret derfra. Taknemmelig helt ind i hjertet 💜

40 gange rundt om solen ☀️ så ved man noget Niller! Mest af alt ved jeg noget om taknemmelighed ❤️ taknemmelig for Alma,...
10/04/2026

40 gange rundt om solen ☀️ så ved man noget Niller!

Mest af alt ved jeg noget om taknemmelighed ❤️ taknemmelig for Alma, min mor, min familie, mine venner, Bent og vores nye dejlige hus hvor vi efterhånden begynder at lande 🙏🏼 jeg er klar til 40 år mere, når det her er udgangspunktet 🥰

Adresse

Mageløs 12, 2. Th, Odense C
Odense
5000

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 20:30
Tirsdag 08:00 - 20:00
Onsdag 08:00 - 20:00
Torsdag 08:00 - 16:00
Fredag 08:00 - 15:00

Telefon

+4522376663

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Gråskov Yoga sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Gråskov Yoga:

Genveje

Del