17/06/2026
I januar i år opdagede jeg noget ret alvorligt ved mig selv.
Jeg tror, jeg havde stress.
Jeg har ikke været ved lægen og fået det bekræftet, men jeg stoppede op og mærkede efter. Og jeg tænkte:
“Sådan her skal man ikke have det.”
Jeg vågnede med hjertebanken.
Ikke fordi pulsen var høj, men fordi kroppen føltes som om den kørte på højtryk.
Jeg fik tinnitus på det ene øre.
Mine ben føltes tungere end nogensinde.
Jeg var træt, men kunne ikke sove.
Jeg blev irritabel, kort for hovedet og kunne mærke, at min krop føltes hævet og væskefyldt.
Kunne du se det på mig?
Højst sandsynligt ikke.
Jeg passede stadig mit arbejde.
Underviste stadig.
Smilte stadig.
Men de mennesker, der var tættest på mig, kunne godt mærke, at jeg ikke var helt mig selv.
Det at blive selvstændig har været fantastisk, men også hårdt. Ikke kun fordi der skal være klienter nok, men fordi jeg bruger enormt meget energi på at hjælpe mennesker bedst muligt.
Så i januar gik jeg tilbage til det basale.
Jeg blev mere konsekvent med søvn, ro, bevægelse og restitution.
Jeg begyndte at bruge isbad på mine hævede ben.
Jeg tog konsekvent mine kosttilskud – blandt andet magnesium, omega-3, collagen og min daglige booster.
Jeg begyndte igen at dyrke CrossFit, gå flere skridt og lave yin yoga.
Jeg stoppede med at arbejde om aftenen.
Jeg sagde nej til mere.
Og jeg øvede mig i bare at være.
Hvad vil jeg med det her opslag?
Måske bare fortælle, at alt ikke altid er så lyserødt, som det ser ud.
At selv dem, der arbejder med sundhed, kan blive pressede.
Og at kroppen sjældent mangler én ting.
Den har ofte brug for mange små ting, der tilsammen hjælper den tilbage i balance. ❤️
