03/09/2026
Peter Plys: »Æsel, hvad gør man, når man savner en, som man ved, ikke kommer tilbage?«
Æsel: »For det meste, Plys … så savner man dem.«
Peter Plys: »Det lyder frygteligt svært.«
Æsel: »Det er det. For hjertet bliver ved med at lede efter en, som fornuften ved, det ikke kan finde.«
Peter Plys: »Holder smerten nogensinde op?«
Æsel: »Måske forandrer den sig. I begyndelsen føles hvert minde som endnu et farvel. Senere begynder nogle af minderne at føles som et hej igen.«
Peter Plys: »Hvordan kan et minde sige hej?«
Æsel: »Når du husker deres latter og smil uden at græde. Når en gammel historie får dig til at føle varme i stedet for tomhed. Når du opdager, at selvom de ikke kunne blive, så blev det, de gav dig, hos dig.«
Peter Plys: »Men jeg vil altid ønske, at de var her.«
Æsel: »Selvfølgelig. Nogle fravær er for betydningsfulde til, at man nogensinde holder op med at lægge mærke til dem.«
Peter Plys: »Så måske er det ikke meningen, at vi skal komme over at savne nogen.«
Æsel: »Måske er det noget, vi lærer at bære.«
Peter Plys: »Sammen?«
Æsel: »Sammen ville gøre det en lille smule lettere.«
Peter Plys: »Så bliver jeg siddende her hos dig, så længe du har brug for det.«
Æsel: »Tak, Plys. Nogle gange er det alt, et såret hjerte beder om — et menneske, der ikke prøver at tage sorgen fra én, men som ganske enkelt nægter at lade én sidde alene med den….
Har du brug for at være sammen med andre i sorgen ?
Besøg en sorggruppe i din lokale kirke, de findes i mange kirker ❣️
Lånt fra: på fb
