14/08/2026
Jeg har lånt denne tekst et andet sted.
Den fortæller rigtig rammende om, hvordan vores hukommelse gemmer ubevidst. Det er her at fx kinesiologi kan hjælpe.
Nogle af vores tidligste erfaringer ligger fra før, vi havde ord, billeder eller en bevidst hukommelse at gemme dem i.
Allerede i fosterlivet påvirkes det ufødte barn af det miljø, det udvikler sig i. Hvis graviditeten er præget af voldsom eller vedvarende stress, utryghed eller andre overvældende belastninger, kan det få betydning for det nervesystem, der er under udvikling.
Foster- og fødselstraumer (det kan også være som fx 3 årig) er ikke nødvendigvis noget, barnet senere kan huske, men det er erfaringer, der kan sætte spor i kroppens og nervesystemets måde at reagere på.
Det er vigtig viden, når vi senere forsøger at forstå et barns adfærd.
For et nervesystem er hele tiden optaget af ét grundlæggende spørgsmål:
Er jeg tryg og kan jeg beskytte mig, hvis jeg ikke er?
Når nervesystemet registrerer fare, kan barnet reagere med fx kamp, flugt, fastfrysning eller tilpasning. Det kan fx komme til udtryk som vrede, kontrol, uro, modstand, tilbagetrækning, angst, overtilpasning eller en stærk trang til at have styr på omgivelserne.
Det, vi udefra kalder adfærd, kan altså være en forsvarsstrategi.
En strategi, der engang har givet mening.
Derfor hjælper det ikke altid at forsøge at ændre adfærden direkte.
Vi må være nysgerrige på det, der ligger bag adfærden.
Hvad er det nervesystemet forsøger at beskytte barnet imod?
Hvad bliver barnet aktiveret af?
Hvad har barnet brug for for at opleve mere tryghed?
Og hvordan kan vi voksne hjælpe barnet tilbage i regulering?
Når vi begynder at forstå adfærd gennem nervesystemet giver det os andre handlemuligheder.
Kh
Idas klinik
www.idasklinik.dk
Tlf 29418227
Tidsbestilling enten via sms eller opkald. Du er også velkommen til at skrive til mig via siden her 🙂
Har du lyst til at høre om vores og andres arbejde med Bo, Bodil og de andre materialer fra FACE:IT, så kom med til vores inspirationsaften.
