Faaborg-Midtfyn Kommune

Ring Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

Faaborg-Midtfyn Kommune Velkommen til Faaborg-Midtfyn Kommunes officielle Facebookside - Velkommen til Faaborg-Midtfyn Kommunes officielle Facebookside.

Vores side er et digitalt mødested, hvor du på en nem og uformel måde kan komme i dialog med andre og kommunen om emner, der vedrører Faaborg-Midtfyn Kommune. Derudover deler vi billeder, gode historier og nyheder fra vores kommune. Bemærk: Vi omtaler kun tiltag og arrangementer i kommunen, som Faaborg-Midtfyn Kommune på en eller anden måde er afsender af eller aktør i. Vi reklamerer derfor ikke for private udbydere, firmaer m.v. Du er velkommen til at kommentere og stille spørgsmål, men det skal foregå i en god tone, så der er plads til os alle her på siden. Derudover beder vi dig overholde følgende spilleregler, når du færdes her på siden:
• Indlæg må ikke indeholde injurierende eller racistiske ytringer.
• Indlæg må ikke indeholde groft nedsættende ytringer om personer eller firmaer.
• Indlæg må ikke indeholde reklamebudskaber.
• Indlæg skal overholde ophavsretten.
• Brug ikke et upassende eller krænkende sprog.
• Skriv ingen personfølsomme oplysninger om dig selv eller andre – f.eks. helbredsoplysninger.
• Undlad at nævne en medarbejder i Faaborg-Midtfyn Kommune ved navn.
• Undlad at poste samme eller lignende opslag flere steder. Det betragtes som 'spam' og spolerer debatten.
• Undlad at poste kommentarer, som er irrelevante eller handler om noget helt andet end selve opslaget. Det spolerer debatten.
• Undlad at sprede misinformation eller ”fake news”. Vi forbeholder os retten til at skjule og fjerne indlæg og eventuelt blokere en bruger, hvis spillereglerne ikke overholdes. Vi sagsbehandler ikke her på Facebook, så hvis du har et spørgsmål i relation til en konkret sag, anbefaler vi dig at ringe på vores hovednummer 72 53 05 30 eller kontakte os via vores hjemmeside www.fmk.dk

Vi behandler heller ikke politiske emner her på Faaborg-Midtfyn Kommunes Facebookside. Du kan i stedet henvende dig direkte til politikerne – du finder kontaktoplysningerne på vores hjemmeside: www.fmk.dk

Er du forælder til en ung, der har det svært? 💛Torsdag den 22. oktober starter et nyt gruppeforløb hos headspace Family ...
19/10/2026

Er du forælder til en ung, der har det svært? 💛

Torsdag den 22. oktober starter et nyt gruppeforløb hos headspace Family i Faaborg. Her kan forældre til unge, der mistrives, få støtte, viden og nye perspektiver i et trygt og fortroligt rum.

Der er stadig enkelte ledige pladser. Det er to erfarne peer frivillige, der faciliterer forløbet.

Forløbet består af fire mødegange, hvor I blandt andet arbejder med:

🔸 svære følelser
🔸 egenomsorg
🔸 relationen til den unge

📅 Datoer: 22. oktober, 5. november, 19. november og 3. december
⏰ Tid: Kl. 17-19
📍 Sted: headspace, Nørregade 4, 5600 Faaborg

Vil du høre mere eller tilmelde dig? Skriv til [email protected] eller ring/sms til 92 92 44 77

Vil du med i nye fællesskaber, få flere oplevelser og mere indhold i hverdagen? Så kom til Faaborg-Midtfyn Kommunes seni...
15/10/2026

Vil du med i nye fællesskaber, få flere oplevelser og mere indhold i hverdagen? Så kom til Faaborg-Midtfyn Kommunes seniormesse ”Sammen om seniorlivet”😀
Du kan blandt andet møde lokale foreninger, kommunale tilbud, fagpersoner m.fl., som tilbyder alt fra motion, kultur og kreative aktiviteter til rådgivning, frivillige fællesskaber og støtte i hverdagen.
Der er ingen krav om, at du skal melde dig ind i noget eller beslutte dig på stedet. Kom blot forbi, få en snak, stil spørgsmål og se, hvad der kunne være interessant for dig.

📅 Onsdag den 21. oktober 2026
⏰ Kl. 13.30-16.30
📍 Rise Sparekasse Forum Faaborg, Hal 1

✅ Gratis adgang ✅ Ingen tilmelding ✅ Tag gerne en pårørende med

☕Der er kaffe på kanden, masser af inspiration og gode muligheder for at opdage nye fællesskaber i lokalområdet. Vi glæder os til at byde dig velkommen til en inspirerende eftermiddag med fokus på fællesskab, aktivitet og et godt seniorliv🤗

Kan bøger, digte og spil være en del af vores beredskab? 📚🔦Beredskab handler ikke kun om dåsemad og batterier. Vi skal o...
14/10/2026

Kan bøger, digte og spil være en del af vores beredskab? 📚🔦

Beredskab handler ikke kun om dåsemad og batterier. Vi skal også være rustet socialt, mentalt og kulturelt.

Derfor kan du fra uge 43 hente en ”Kulturel nødration” på alle fire biblioteker i Faaborg-Midtfyn Kommune. Her finder du bl.a. analoge spil og lege, billedbogsbingo, biblioteksbolsjer, digte og skønlitterære tekster.

Initiativet er en del af et landsdækkende fokus på beredskab i uge 43-45 sammen med bl.a. DR, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Østifterne og andre nationale partnere 🙌 👏

🎒 Fra gamle dages skole til børnenes drømmeskole 🎒Hvordan var skolen før i tiden? Hvordan er den i dag? Og hvordan burde...
13/10/2026

🎒 Fra gamle dages skole til børnenes drømmeskole 🎒

Hvordan var skolen før i tiden? Hvordan er den i dag? Og hvordan burde den være i fremtiden?

I det nye kulturarvsforløb ”Drømmeskolen”, som er en del af Den kulturelle rygsæk, går elever i 1.–3. klasse på opdagelse i den lokale skolehistorie. Her møder de blandt andet Johan Ludvig Reventlow, og med afsæt i hans tanker undersøger de både fortidens skole og deres egen skolehverdag, inden de selv får lov til at drømme om fremtidens skole.

Forløbet er skabt i et tæt samarbejde mellem Gærup Skolemuseum og en række fagpersoner og lærere fra Faaborg-Midtfyn.

👉 Læs hele historien her: https://www.fmk.dk/se-alle-nyheder/nyt-forloeb-i-den-kulturelle-rygsaek-goer-skolehistorien-levende-for-de-yngste/

Er du mellem 18 og 29 år – eller kender du en ung voksen, der er? Så er der lige nu en særlig mulighed for at få indflyd...
12/10/2026

Er du mellem 18 og 29 år – eller kender du en ung voksen, der er? Så er der lige nu en særlig mulighed for at få indflydelse på retssystemet⚖️
Faaborg-Midtfyn Kommune søger flere unge borgere, der vil ansøge om at komme på grundlisten til nævninge og domsmænd.

Som nævning eller domsmand kan du være med til at træffe afgørelser i retssager og få et unikt indblik i, hvordan retssystemet fungerer i praksis. Du kan blandt andet komme til at sidde med til straffesager og dermed være en del af behandlingen af konkrete sager ved domstolene.

Er du nysgerrig på, hvad opgaven indebærer, hvem der kan søge, og hvordan du ansøger? Så læs mere her👉🏽 https://www.fmk.dk/politik/faa-indsigt-og-indflydelse/naevning-eller-domsmand/ -d7fbb3d2-0a50-40d1-a3c3-48647d2f9b8e
Del gerne opslaget og tag en ung voksen, der kunne være interesseret🙋🏽‍♀️🙋🏽‍♂️😃

Psssst ... Selvom vi lige nu har ekstra fokus på de 18-29-årige, er alle borgere over 18 år naturligvis meget velkomne til at ansøge om at komme på grundlisten.

Vær med til at forme fremtidens Faaborg-Midtfyn😊Hvordan skal vores kommune udvikle sig i de kommende år? Det kan du være...
09/10/2026

Vær med til at forme fremtidens Faaborg-Midtfyn😊

Hvordan skal vores kommune udvikle sig i de kommende år? Det kan du være med til at sætte dit præg på.

Kommunalbestyrelsen er netop nu i gang med at udarbejde en ny udviklingsstrategi. Derfor er du inviteret til et af de tre borgermøder, der omhandler strategien:

• 26. oktober kl. 17.00 – 20.00 på Hjemly Efterskole i Hillerslev.
• 28. oktober kl. 17.00 – 20.00 på Øhavsskolen afdeling Svanen i Faaborg.
• 4. november kl. 17.00 – 20.00 i Brobyværkhallen i Brobyværk.

Kom og del dine idéer og perspektiver, hør om arbejdet med udviklingsstrategien og få indblik i politikernes visioner for fremtidens Faaborg-Midtfyn ❤

Der serveres kaffe, te, frugt og en let aftensmad🍛

Læs mere og tilmeld dig her:

Hvordan skal Faaborg-Midtfyn udvikle sig i de kommende år? Det kan du være med til at præge. Kommunalbestyrelsen inviterer alle interesserede til borgermøde i forbindelse med udarbejdelsen af en ny udviklingsstrategi.

09/10/2026

Er du klar til efterårsferien?🍂❤️

I dag begynder efterårsferien for mange familier. Derfor har vi samlet et væld af spændende og sjove ferieaktiviteter for børn, unge og familier! ☺️

Kom til familie-bordtennis i Ringe, bueskydning i Ryslinge eller hoppeland i Årslev Hallen. Der er også mulighed for at fordybe sig til Readathon eller kreaværksted på biblioteket.

Hop ind på https://www.fmk.dk/borger/oplevelser-og-fritid/events/ferieaktiviteter-for-boern-og-unge/ og se alle aktiviteterne – nogle kræver tilmelding, så skynd dig!

På kommunens hjemmeside kan du også finde inspiration til oplevelser i naturen, og på https://www.kultunaut.dk/ kan du finde mange flere aktiviteter for hele kommunen☀️🤸🏽‍♂️🌳😀

Rigtig god ferie 🫶

Vi har samlet aktiviteter fra hele kommunen på denne side, arrangeret af foreninger, kulturaktører og en masse forskellige camps. Der er oplevelser for både børn, unge og familier!

I dag er det Brunsvigerens Dag, og rundt omkring i landet bliver der nydt brunsviger – selvfølgelig også her i Faaborg-M...
08/10/2026

I dag er det Brunsvigerens Dag, og rundt omkring i landet bliver der nydt brunsviger – selvfølgelig også her i Faaborg-Midtfyn😍 Derfor får beboerne på kommunens plejehjem i dag en sød hilsen i anledning af dagen🍰☕🥰
For brunsviger er ikke bare kage. Det er fynsk tradition, hygge og gode minder i én og samme bid: Glædelig Brunsvigerens Dag!🤎

🎉 Tak til alle jer, der gør en forskel! 🎉Traditionen tro blev frivilligheden fejret, da frivillige fra hele Faaborg-Midt...
06/10/2026

🎉 Tak til alle jer, der gør en forskel! 🎉

Traditionen tro blev frivilligheden fejret, da frivillige fra hele Faaborg-Midtfyn var samlet på Ryslinge Høj- og Efterskole til årets Frivilligfredag. En aften fyldt med fællesskab, højskolestemning, inspiration og ikke mindst en stor hyldest til de mange mennesker, der hver dag bidrager til vores lokale foreninger og fællesskaber.

Et af aftenens højdepunkter var naturligvis uddelingen af årets frivilligpriser. Stort tillykke til:

🏆 Årets Ildsjæl 2026: Rasmus Lindstrøm Frederiksen, Rolfsted IF
🏆 Årets Forening 2026: HEP Bordtennis Ringe
🏆 Årets Ungefællesskab 2026: Ryslinge Ungdomsklub

Priserne er en anerkendelse af de mange frivillige kræfter, der er med til at skabe stærke fællesskaber, gode oplevelser og sammenhold på tværs af kommunen.

Tak til alle de indstillede, til alle frivillige rundt omkring i kommunen og til Ryslinge Høj- og Efterskole for at danne rammen om en fantastisk aften💙

Adresse

Tinghøj Allé 2
Ringe
5750

Åbningstider

Mandag 10:00 - 17:00
Tirsdag 10:00 - 14:00
Torsdag 10:00 - 17:00
Fredag 10:00 - 12:00

Telefon

+4572530530

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Faaborg-Midtfyn Kommune offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Faaborg-Midtfyn Kommune:

Genveje

Del