16/06/2026
Forrige mandag, midt i madpakker og børn, der skulle ud af døren til tiden, blev jeg ringet op af TV2 News til en snak om børns spisning i skolen.
Årsagen var Arla Fondens nye rapport Børn, unge og mad 2026 der viser, at knap hvert fjerde barn i Danmark har sprunget frokosten over inden for de seneste tre dage, og at næsten hver tredje oplever frokosten som noget, der bare skal overstås 😳
Mit hovedbudskab var, at vi skal passe på med at problematisere, at børn ikke altid spiser deres madpakke.
I stedet må vi…
➡️ interessere os for, hvad der eventuelt ligger bag (er det fx kropsidealer, manglende tid, eller at madpakken opleves som pinlig? — det er spændende og relevant at være nysgerrig på!)
➡️ sørge for rammer, hvor måltidet prioriteres (hvis ikke voksne prioriterer frokosten, hvorfor skulle børnene så?)
➡️ finde tillid til, at børnene regulerer deres indtag over dagen (som altid, givet de rette rammer)
Jeg ville gerne have sagt meget mere, hvis der havde været tid — og hvis jeg havde kunne tænke klart for ren og skær nervøsitet 😅
Hvordan har du det med madpakken? 💛