LENE STEIN - Livet i balance

03/09/2026

VIGTIG INFO FRA DIG TIL MIG SØGES!
HORMONSKOLEN – viden frem for overskrifter

Som hormonterapeut får jeg ofte spørgsmål fra kvinder, der er blevet usikre over noget, de har læst eller hørt om hormoner:

Skal man tage østrogen hele livet?
Kan progesteron øge risikoen for hjernekræft?
Hvem skal man egentlig tro på, når budskaberne er så forskellige?

Det kan være svært at finde rundt i.

Mit udgangspunkt er viden.

Viden om, hvor hormonerne produceres, hvordan de virker og spiller sammen – og hvad der sker, når balancen mellem dem ændrer sig.

Der kommer hele tiden ny forskning. Men der findes også en grundlæggende viden om hormoner og kroppens fysiologi, som gør det lettere at forstå og forholde sig nuanceret til nye studier, bøger og budskaber på sociale medier.

For mig handler faglighed ikke om at have et skråsikkert svar på alt. Det handler om at kunne skelne mellem det, der er veldokumenteret, det forskningen peger på – og det, der er usikkert eller mangler at blive undersøgt nærmere.

Det er tanken bag Hormonskolen.

I min Facebookgruppe deler jeg allerede løbende viden om hormoner. Men hormoner er komplekse, og et Facebookopslag giver ikke altid plads til at gå i dybden.

Derfor overvejer jeg at skabe Hormonskolen med webinarer om forskellige emner, onlinemøder– måske kombineret med mindre, lukkede onlinegrupper med mulighed for spørgsmål og fordybelse.

Idéen er stadig på tegnebrættet, og jeg vil meget gerne have dit input:

Hvad vil du gerne blive klogere på?
Og hvordan skulle Hormonskolen være bygget op, for at du evt. ville have lyst til at være med? Er det overhovedet en god idé?

Skriv gerne i kommentarfeltet, send mig en Messengerbesked eller en mail på [email protected]

Hormonskolen skal skabes til jer, der gerne vil forstå hormoner bedre – så jeres input er vigtigt.

26/08/2026

ER DINE HORMONER UNDER PRES?

Der er mere fokus på hormoner end nogensinde før. På fertilitet, overgangsalder og hormonelle symptomer som søvnproblemer, hedeture, vægtøgning og manglende energi m.fl.

Men er kvinder blevet mere pyldrede?

Eller er det vores omgivelser, der har ændret sig?

Vi udsættes hver dag for hormonforstyrrende stoffer fra blandt andet plast, kosmetik, hudpleje, pesticider og andre kemikalier.

Og de kaldes hormonforstyrrende af en grund.

De kan efterligne vores egne hormoner, blokere deres virkning eller påvirke kroppens produktion, omsætning og nedbrydning af hormoner.

Forskning har gennem mange år forbundet eksponering for visse hormonforstyrrende stoffer med blandt andet:

forstyrret pubertetsudvikling
fertilitetsproblemer
påvirkning af stofskiftet
øget risiko for overvægt

Men der er også et andet interessant spørgsmål:

Kan vores kemiske miljø være med til at forstærke de hormonelle symptomer, vi allerede oplever?

F.eks. hedeture og søvnproblemer omkring overgangsalderen?

Her begynder forskningen også at pege på mulige sammenhænge. Studier hos kvinder omkring overgangsalderen har blandt andet fundet sammenhænge mellem eksponering for visse hormonforstyrrende stoffer – herunder phthalater – og hedeture og forstyrret søvn.

Det betyder selvfølgelig ikke, at hormonforstyrrende stoffer er hele forklaringen på alle hormonelle problemer.

Vores hormoner påvirkes af mange ting: alder, genetik, stress, søvn, ernæring, sygdom, medicin, livsstil – og vores miljø.

Derfor synes jeg, at vi skal se bredere på hormonelle symptomer.

Det handler ikke nødvendigvis kun om at tilføre hormoner.

Det handler også om at understøtte kroppens egen hormonbalance og – hvor det er muligt – reducere vores samlede eksponering for hormonforstyrrende stoffer.

For måske er spørgsmålet ikke kun:

“Mangler jeg hormoner?”

Men også:

“Hvad er mine hormoner udsat for?”

Jeg lægger links til noget af forskningen i kommentarfeltet.
Du kan evt. læsere videre her: https://www.facebook.com/photo?fbid=1498082952014263&set=a.239607187861852

17/08/2026

SÅ ER SOMMERFERIEN SLUT FOR I ÅR

Og det er faktisk ikke så skidt endda, når man har et arbejde, man holder rigtig meget af.

Jeg har glædet mig til at komme i gang igen – og den første arbejdsdag har været en dejlig påmindelse om hvorfor.

I dag har jeg haft et par skønne, søvnløse kvinder i konsultation. Den ene var helt ny klient, og den anden afsluttede sit forløb hos mig.

Og noget af det, der gør mig allermest glad er, når en kvinde kommer til sin opfølgende konsultation og fortæller:

“Jeg sover meget bedre.”

Søvn betyder så meget for vores energi, overskud, humør og livskvalitet – og det er fantastisk at opleve, når noget har flyttet sig i den rigtige retning.

Min indbakke var også godt fyldt efter ferien – blandt andet med ønsker fra jer om emner, I gerne vil have mig til at skrive om. Dem tager jeg hul på igen nu.

Så der kommer snart nye opslag om hormoner, overgangsalder, søvn, stofskifte og alt det andet, der optager os herinde.

Jeg håber, at du også har haft en dejlig sommer – og måske, ligesom mig, er klar til sensommeren og til at komme lidt tilbage i hverdagen igen.

Dejligt at være tilbage. ❤️

19/07/2026

Kære alle 🌸

En lille sommerhilsen fra mig.

Jeg er netop kommet hjem efter en dejlig sejlerferie med familien. I år har jeg valgt at dele min sommerferie op, så jeg holder en uge hjemme mellem ferierne.

Den kommende uge er jeg derfor tilbage "på min pind" og besvarer mails. Jeg er også tilgængelig på både mail og telefon, så du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål, vil booke en gratis samtale eller har brug for en tid.

I weekenden tager jeg af sted på lidt ferie igen.

Jeg håber, at I alle nyder sommeren og finder tid til at trække vejret lidt dybere og nyde de lange lyse dage.

Alt det bedste
Lene

25/06/2026

OMSORG & HORMONER

"Jeg er simpelthen mentalt overloadet."

Det er en sætning, jeg hører igen og igen fra kvinder i min praksis.

De fortæller, at de har mindre overskud til partneren, børnene, kollegerne og til de mange små opgaver, de tidligere klarede uden at tænke over.

Mange fortæller også, at de melder afbud til sociale arrangementer. At de har brug for mere ro. Mere alenetid. Måske bare en enkelt dag, hvor ingen har brug for dem.

For mange bliver det en lettelse at opdage, at hormonelle forandringer kan være en del af forklaringen.

Vi taler ofte om hedeture, søvnproblemer og uregelmæssige menstruationer, når vi taler om hormoner.

Men hormoner påvirker langt mere end det.

De påvirker også hjernen, nervesystemet og de signalstoffer, der er med til at regulere humør, stresstolerance, følelsesmæssig balance og vores evne til at håndtere hverdagens mange krav.

Gennem en stor del af livet er kvindens hormonsystem biologisk indrettet til reproduktion. Hormoner som østradiol, progesteron og oxytocin er en del af de biologiske mekanismer, der understøtter tilknytning, nærhed og omsorg.

I den fertile del af livet er niveauerne af østradiol og progesteron generelt højere, og hos mange falder det sammen med de år, hvor de har små børn.

Senere, i perimenopausen, begynder hormonsystemet at forandre sig. Østradiol og progesteron svinger mere og falder gradvist. Samtidig står mange kvinder midt i en livsfase med stort arbejdspres, teenagebørn, aldrende forældre, søvnmangel og en hverdag, hvor der stadig forventes meget af dem.

Det betyder ikke, at du er blevet mindre kærlig.

Det betyder ikke, at du er blevet mindre empatisk.

Men det kan være et tegn på, at kroppens hormonelle balance er under forandring. At den omsorg, du gennem mange år har givet til alle andre, nu også har brug for at blive rettet mod dig selv.

Det er ikke altid let.

Men måske er det heller ikke meningen, at du skal kunne bære det hele alene.

Tal med dine nærmeste om det.

Fortæl dem, hvordan du har det.

Jo bedre de forstår, hvad der sker i din krop og din hjerne, jo lettere bliver det at møde hinanden med forståelse i stedet for misforståelser.

Det er ikke et tegn på svaghed, at du har brug for mere ro.

Måske er det tværtimod et tegn på, at kroppen inviterer dig til at leve på en ny måde.

At sætte sundere grænser.

At bede om hjælp.

At passe bedre på dig selv.

For egenomsorg er ikke egoisme.

Det er en forudsætning for fortsat at kunne være noget for dem, du holder af.

Links til studier i kommentarfeltet.

24/06/2026

SOMMERENS SØVNTIPS ☀️😴

I disse dage bliver jeg kontaktet af flere kvinder, som oplever, at søvnen pludselig er blevet dårligere i sommervarmen.

Varme nætter, lyse aftener og ændrede rutiner kan påvirke søvnen for os alle. For kvinder i peri- og menopausen kan udfordringen være endnu større, fordi søvnproblemer, hedeture og natlige opvågninger ofte forværres, når temperaturen stiger.

HER ER NOGLE ENKLE TIPS TIL BEDRE SOMMERSØVN:

😎 Brug søvnbriller om aftenen. De lyse sommeraftener kan forsinke kroppens produktion af melatonin. Søvnbriller et par timer før sengetid kan hjælpe hjernen med at forstå, at dagen er ved at være slut.

🌙 Mørklæg soveværelset så godt som muligt. Det tidlige morgenlys kan vække dig tidligere end ønsket og gøre det sværere at få nok søvn.

🌡️ Hold soveværelset køligt. Luft ud sent på aftenen, og hold gerne solen ude af rummet i løbet af dagen.

🚿 Tag et lunkent bad før sengetid. Det kan hjælpe kroppen med at komme af med overskudsvarme og falde bedre til ro.

💧 Husk at drikke nok væske i løbet af dagen. Selv lettere dehydrering kan påvirke både velvære og søvn.

🍽️ Vær opmærksom på aftensmaden. Om sommeren spiser mange senere end normalt. Store eller tunge måltider sent på aftenen kan gøre det sværere at falde til ro.

🍷 Begræns alkohol om aftenen. Alkohol kan gøre dig søvnig, men forringer ofte søvnkvaliteten og øger risikoen for opvågninger senere på natten.

🛏️ Forsøg at holde nogenlunde faste senge- og stå-op-tider – også i sommerperioden.

Der findes også en række naturlige stoffer, som kan understøtte søvnen. Derfor har jeg lavet en guide med 14 af de mest veldokumenterede.

Skriv SØVN i kommentarfeltet, så sender jeg dig min gratis guide.

22/06/2026

SOVER DU DÅRLIGERE END TIDLIGERE? - FÅ MIN GUIDE TIL NATURLIG SØVNSTØTTE GRATIS.

Har du svært ved at falde i søvn?

Vågner du om natten?

Eller vågner du om morgenen uden at føle dig udhvilet?

Søvnproblemer kan have mange forskellige årsager, og derfor er der heller ikke ét naturligt stof, der virker bedst for alle.

I min guide gennemgår jeg de mest anvendte naturlige stoffer til søvn og afslapning, herunder melatonin, glycin, magnesium, L-theanin, safran, C*D og flere andre.

Du kan læse om:
✓ Hvad de enkelte stoffer gør
✓ Hvem de kan være relevante for
✓ Typiske doseringer
✓ Hvad forskningen siger

💙 Skriv SØVN i kommentarfeltet, så sender jeg dig guiden gratis.

10/06/2026

E4 – DET NYE ØSTROGEN. ER DET FREMTIDENS HORMONBEHANDLING?

Jeg har den sidste uges tid modtaget en del mails fra kvinder, der spørger ind til hormonet E4 (estetrol).

Hvad er det?
Hvad kan det?
Kan man købe det som tilskud?

Derfor har jeg de sidste par dage læst de studier, jeg har kunnet finde om hormonet, og samlet det i dette skriv (som er lidt for langt til Facebook).

HVAD ER E4?

Hormonet blev opdaget allerede i 1965, men det er først inden for de senere år, at forskningen for alvor er begyndt at interessere sig for E4 som et muligt hormon til prævention og hormonbehandling.

E4 adskiller sig fra de øvrige østrogener ved kun at blive produceret under graviditeten.

Hormonet dannes i fostrets lever og findes naturligt hos både fosteret og den gravide kvinde. Efter fødslen ophører produktionen, og raske børn og voksne producerer normalt ikke længere E4.

Det betyder, at E4 er et naturligt hormon, men ikke et hormon, som kvinder normalt producerer gennem livet på samme måde som østradiol (E2) eller østriol (E3).

E4 KAN NU FREMSTILLES TIL MEDICINSK BRUG

E4 kan i dag fremstilles ud fra plantebaserede råstoffer.

Det fremstilles, så det er molekylært identisk med det hormon, kroppen selv producerer under graviditeten, og betegnes derfor som bioidentisk.

Indtil for nylig har E4 primært været kendt som en del af præventionsmidlet Nextstellis®/Drovelis®, hvor E4 kombineres med det syntetiske gestagen drospirenon.

Nu er E4 også på vej ind som behandling af overgangsalderens symptomer.

I marts 2026 fik FYLREVY® markedsføringstilladelse i EU som hormonbehandling til kvinder efter menopausen.

Udviklingen har især været fokuseret på tabletbehandling. Mig bekendt findes der endnu ikke godkendte E4-cremer, sprays eller geler til behandling af kvinder i overgangsalderen.

HVORFOR INTERESSERER E4 FORSKERNE?

Når østrogen tages som tablet, passerer det først gennem leveren, før det når resten af kroppen.

Denne såkaldte first-pass-effekt påvirker leverens produktion af blandt andet koagulationsfaktorer, SHBG og triglycerider samt øger omdannelsen af hormonet til forskellige metabolitter.

Ændringer i koagulationssystemet anses for at være en vigtig forklaring på den let øgede risiko for blodpropper ved oral østrogenbehandling.

Når vi anbefaler, at østrogen gives gennem huden eller vaginalt, er det netop for at undgå denne passage gennem leveren.

Det interessante ved E4 er, at flere studier tyder på, at hormonet påvirker visse leverproducerede markører mindre end oralt østradiol.

Det er dog vigtigt at understrege, at vi endnu ikke ved, om disse forskelle i laboratoriemarkører også fører til færre blodpropper eller andre kliniske fordele på lang sigt.

Men hvorfor er der interesse for at producere østrogen i tabletform?

• tabletter er billige at producere
• de er nemme at transportere og opbevare
• de har lang holdbarhed
• nogle kvinder foretrækker tabletter frem for gel, spray eller creme

HVORDAN ADSKILLER E4 SIG FRA ØSTRADIOL (E2) OG ØSTRIOL (E3)?

Hvis man forenkler det meget, kan man sige:

E2 (østradiol) er det mest potente østrogen i de fertile år og har stor betydning for blandt andet knogler, hjerte-kar-system, temperaturregulering og hjernefunktion.

E3 (østriol) virker generelt mildere og har relativt stor effekt på slimhinder, urinveje og vaginalt væv.

E4 (estetrol) ser ud til at have sin egen særlige profil og kan ikke helt sammenlignes direkte med hverken E2 eller E3.

HVAD VED VI OM E4?

Forskningen tyder på, at E4:

• kan reducere hedeture og andre østrogenmangelsymptomer
• har positive effekter på knogleomsætningen
• kan have positive effekter på vaginalt væv og visse urogenitale symptomer
• ser ud til at påvirke visse leverproducerede markører mindre end oralt østradiol
• ser ud til at påvirke koagulationsmarkører mindre end oralt østradiol
• muligvis stimulerer brystvæv mindre end østradiol i flere prækliniske studier

HVOR ADSKILLER E4 SIG FRA E2?

Østradiol påvirker østrogenreceptorerne bredt i kroppen.

E4 ser derimod ud til at have en lidt anderledes virkningsprofil. Det aktiverer også østrogenreceptorerne, men ser ikke ud til at påvirke alle kroppens væv på helt samme måde som østradiol.

Det kan være en af forklaringerne på, at E4 i flere studier har vist mindre påvirkning af visse leverproducerede stoffer og koagulationsmarkører end oralt østradiol.

HVOR ADSKILLER E4 SIG FRA E3?

Østriol anvendes ofte ved:

• tørre slimhinder
• urinvejsgener
• vaginale symptomer

Man kan derfor ikke betragte E4 som en direkte erstatning for hverken E3 eller E2. De ser ud til at have forskellige styrker og anvendelsesområder.

HVAD VED VI ENDNU IKKE?

E4 er stadig relativt nyt som hormonbehandling til kvinder efter menopausen.

Vi har endnu ikke den samme mængde langtidsdata som for østradiol, især når det gælder:

• brystkræft
• hjerte-kar-sygdom
• anvendelse gennem mange årtier

Derfor er mange forskere og klinikere forsigtigt optimistiske, men afventer fortsat flere langtidsstudier.

HAR KVINDER EGENTLIG BRUG FOR E4?

Når vi anvender østradiol og østriol i overgangsalderen, erstatter vi hormoner, som kvinden selv har produceret gennem størstedelen af sit liv.

Sådan forholder det sig ikke med E4.

Kvinder får ikke overgangsaldersymptomer, fordi de mangler E4. E4 produceres kun naturligt under graviditeten.

E4 – HÅBET OM ET POTENT ØSTROGEN MED EN MERE GUNSTIG PROFIL

Interessen for E4 skyldes ikke, at man har identificeret en E4-mangel hos menopausale kvinder.

Interessen skyldes derimod håbet om, at E4 kan fungere som et effektivt alternativ til østradiol – men med en mere gunstig profil, især når det tages som tablet.

Det er dog vigtigt at huske, at heller ikke transdermal østradiol er helt uden bivirkninger eller risici.

Transdermal østradiol kan blandt andet:

• give brystspænding og ømhed
• give væskeophobning hos nogle kvinder
• påvirke migræne hos følsomme personer
• stimulere livmoderslimhinden, hvis man har en livmoder og ikke får tilstrækkelig progesteronbeskyttelse

Om E4 bliver et egentligt gennembrud eller blot et supplement til eksisterende behandlinger, vil de kommende års forskning vise.

MIN FORELØBIGE ANBEFALING

Lad os følge forskningen tæt.

Indtil videre anbefaler jeg ved behov for østrogentilskud:

• at bruge østriol (fx Ovestin) ved tørre slimhinder og vaginale gener
• at bruge transdermal østradiol (gel eller spray), når symptomer og hormontest peger på østradiolmangel
• at sikre tilstrækkelig progesteronbalance, når der tages tilskud af østrogen

09/06/2026

DERFOR BØR DU UNDGÅ MELAMIN:
Melamin vurderes i øjeblikket af ECHA som et mistænkt hormonforstyrrende stof.
Brug i stedet tallerkner, skåle og kopper af rustfrit stål.

Produkter i melamin-plastik bør ikke kunne markedsføres til børn, mener Plastic Change. Melamin-plastik afgiver nemlig stoffer, der er skadelige både i menneskekroppen og i miljøet.De fleste kender til de praktiske tallerkener, kopper og bestik i melamin – ikke mindst børnefamilierne, da

04/06/2026

KAN HORMONEL PRÆVENTION PÅVIRKE HUMØRET?

I dag startede jeg en ny klient op.

Jeg vidste, at hun havde hormonspiral og tog antidepressiv medicin.

"Hvor længe har du haft spiral?" spurgte jeg.

"16 år," svarede hun.

"Hvor længe har du taget antidepressiv medicin?"

"16 år."

Hun stoppede op et øjeblik.

"Gud ... jeg har aldrig tænkt over, at de to ting startede på samme tidspunkt."

Det har jeg.

Ikke fordi jeg ved, at der er en sammenhæng.

Hun kunne selvfølgelig have fået en depression, selvom hun ikke havde fået en spiral sat op.

Som hormonterapeut har jeg gennem årene mødt en del kvinder, hvor humørudfordringerne opstod samtidig med eller kort tid efter opstart af hormonel prævention.

Og de senere år er forskningen også begyndt at interessere sig for netop dette spørgsmål:

Kan hormonel prævention påvirke humøret hos nogle kvinder?

Forskning peger blandt andet på følgende:

• Mange former for hormonel prævention hæmmer ægløsningen, og dermed ændres produktionen af flere af kroppens egne hormoner, herunder progesteron.

• Når kroppen ikke producerer progesteron efter ægløsning, dannes der også mindre af neurosteroidet allopregnanolon, som påvirker hjernens GABA-system og har betydning for blandt andet ro, søvn og følelsesmæssig balance.

• Hormonel prævention indeholder syntetiske gestagener. Disse kan påvirke hjernens receptorer anderledes end kroppens eget progesteron.

• Hormonel prævention kan påvirke signalstoffer som serotonin, dopamin og GABA, som har betydning for humør, motivation og velbefindende.

• Nogle kvinder ser ud til at være genetisk eller biologisk mere følsomme over for hormonelle ændringer end andre. Det kan blandt andet være med til at forklare, hvorfor ikke alle kvinder reagerer ens på hormonel prævention.

Et stort dansk studie med mere end en million kvinder viste, at kvinder, der brugte hormonel prævention, oftere fik ordineret antidepressiv medicin eller blev diagnosticeret med depression end kvinder, der ikke brugte hormonel prævention.

Genkender du dette?

Så er spørgsmålet til dig måske:

Er det kun tilfældigt – eller spiller hormonerne også en rolle?

For hormonel prævention påvirker ikke kun fertiliteten.

Det påvirker også hjernen.

Se links i kommentarfeltet.