LENE STEIN - Livet i balance

07/10/2026

BALANCEN MELLEM TESTOSTERON & ØSTRADIOL HOS MÆND

Vi kender alle begrebet hormonbalance.
Men hvad betyder det egentlig?
Og er hormonbalancen også relevant for mænd?

Når vi taler om mænds hormoner, er der ofte mest fokus på testosteron.

Men testosteron står ikke alene. Mænd har også østradiol, og balancen mellem de to hormoner har betydning for alt fra energi og muskler til knogler og seksuel funktion.

En del af kroppens testosteron omdannes nemlig til østradiol ved hjælp af enzymet aromatase, som blandt andet findes i fedtvævet.

Det er en helt naturlig og vigtig proces.

For selv om østradiol ofte forbindes med kvinder, har mænd også brug for det. Østradiol har blandt andet betydning for knogler, seksuel funktion og hjernen.

Det handler derfor ikke kun om, hvor meget testosteron eller østradiol en mand har, men også om balancen mellem de to.

Og den balance kan ændre sig.

Testosteronniveauet falder typisk gradvist med alderen. Samtidig kan mere fedtvæv være forbundet med større aromataseaktivitet og dermed øget omdannelse af testosteron til østradiol.

Det betyder, at balancen kan forskydes på flere måder. Østradiol kan komme til at fylde mere i forhold til testosteron, fordi omdannelsen til østradiol øges – men også fordi testosteronniveauet falder.

Hos nogle mænd kan en sådan forskydning blandt andet være forbundet med:

• tendens til udvikling af brystvæv
• nedsat seksuel lyst
• problemer med erektion

Symptomerne kan dog have mange andre årsager og er ikke i sig selv tegn på en hormonel ubalance.

Hormonbalance hos mænd handler altså ikke kun om at have nok testosteron. Det handler også om balancen og samspillet mellem testosteron og østradiol.

05/10/2026

BALANCEN MELLEM TESTOSTERON & ØSTRADIOL

Vi kender alle begrebet hormonbalance.
Men hvad betyder det egentlig?
Og hvilke hormoner skal være i balance?

Vi har ofte fokus på, om vi har for lidt – og nogle gange for meget – af et bestemt hormon. Men hormoner fungerer ikke isoleret. De påvirker hinanden, og nogle kan omdannes til andre.

Et eksempel er testosteron og østradiol.

Testosteron forbindes ofte med mænd, men det er også et vigtigt hormon for kvinder med betydning for blandt andet seksuel lyst, muskler og knogler.

En del af kroppens testosteron omdannes til østradiol. Det sker ved hjælp af enzymet aromatase, som findes flere steder i kroppen – blandt andet i fedtvævet.

Aromatisering er en helt naturlig og vigtig del af vores hormonomsætning.

Efter overgangsalderen får denne omdannelse særlig betydning. Æggestokkenes produktion af østradiol falder markant, mens kroppen fortsat har androgener, som kan omdannes til østrogener blandt andet i fedtvævet.

Denne omdannelse bliver derfor en vigtig kilde til østrogener efter menopausen.

Men hvor meget der omdannes, kan variere.

Mere fedtvæv kan være forbundet med større samlet aromatisering og dermed større omdannelse af androgener til østrogener.

Hvis aromatiseringen er høj, kan der derfor dannes mere østrogen. Det kan give en større østrogenpåvirkning – og her bliver forholdet til progesteron også interessant.

For det handler ikke kun om mængden af østradiol, men også om balancen mellem østradiol og progesteron. Hvis østrogenpåvirkningen bliver stor i forhold til progesteron, kan balancen mellem de to hormoner forskydes.

En større østrogenpåvirkning kan blandt andet være forbundet med symptomer som brystspænding, væskeophobning, følelse af oppustethed og hovedpine.

Det er også værd at have med, hvis man får testosteron som hormonbehandling. Noget af det tilførte testosteron kan nemlig også omdannes til østradiol.

Det handler derfor ikke kun om, hvor meget hormon kroppen producerer eller får tilført, men også om, hvad hormonerne omdannes til – og hvordan det påvirker balancen mellem dem.

Det er måske en af de vigtigste pointer, når vi taler om hormonbalance:

Hormoner skal ikke kun ses hver for sig. Det er samspillet mellem dem, der giver os det større billede.

04/10/2026

INKONTINENS – NÅR DET IKKE ER NOK AT KNIBE
Den seneste tid har der været en del fokus på inkontinens i medierne – senest i en podcast fra Ugeskrift for Læger.
Og det er tiltrængt.
Op mod halvdelen af kvinder mellem 40 og 59 år oplever stressinkontinens.
Alligevel er det stadig noget, mange kvinder går alene med og måske synes er lidt pinligt at tale om.
Inkontinens kan have mange årsager:
• Graviditet og fødsler, som kan påvirke bækkenbund og støttevæv
• Nedsynkning af underlivsorganerne (prolaps)
• Øget belastning af bækkenbunden, f.eks. ved overvægt, kronisk hoste eller forstoppelse
• Overaktiv blære eller neurologiske sygdomme
• Lave eller faldende østrogenniveauer, især omkring overgangsalderen
Ved mere udtalte tilfælde af prolaps eller nedsynkning kan der være behov for behandling og i nogle tilfælde operation.

MEN HORMONER KAN OGSÅ VÆRE EN MEDSPILLER

En stærk og veltrænet bækkenbund er vigtig, hvis man vil forebygge inkontinens.

Men …
Jeg møder en del kvinder, som kniber og kniber – og alligevel “drypper”, når de løber, hopper, hoster eller nyser.

Her kan hormonerne også spille en rolle.
Hvis østrogenniveauet er lavt og især når det falder omkring og efter overgangsalderen, påvirkes slimhinder og væv i skeden og omkring urinrøret. Vævet kan blive tyndere, tørrere og mindre elastisk.
Det kan give tørhed og irritation, men også hyppigere vandladning, pludselig vandladningstrang og urinlækage.

Hos nogle kvinder kan lokal behandling med østrogen – østriol – mindske disse gener.

Så ja – bliv ved med at knibe.
Men drypper du stadig, selvom du træner din bækkenbund, kan lave østrogenniveauer være en del af billedet.
Det er ikke altid kun et spørgsmål om stærke bækkenbundsmuskler.
Det kan give tørhed og irritation, men også hyppigere vandladning, pludselig vandladningstrang og urinlækage.

01/10/2026

NÅR ØSTRADIOL OG PROGESTERON KOMMER UD AF BALANCE

Vi kender alle begrebet hormonbalance.
Men hvad betyder det egentlig?
Og hvilke hormoner skal være i balance?

Når vi taler om hormonbalance, handler det ikke kun om, hvor meget vi har af det enkelte hormon. Det handler også om forholdet og samspillet mellem hormonerne.

Et godt eksempel er balancen mellem østradiol og progesteron.

Østradiol er vores mest potente naturlige østrogen og har blandt andet betydning for knogler, hjerne, slimhinder og livmoderslimhinden.

I første del af cyklussen stiger østradiol frem mod ægløsningen, mens progesteron naturligt er lavt. Efter ægløsningen stiger progesteron. Det modner livmoderslimhinden og modvirker østradiols vækststimulerende effekt.

Indimellem kan en ægløsning udeblive, selvom der stadig kan komme en blødning. Det er ikke i sig selv tegn på, at noget er galt.

Men hvis ægløsningen gentagne gange udebliver, kommer den normale stigning i progesteron heller ikke. Der kan stadig produceres østradiol, og forholdet mellem østradiol og progesteron kan dermed forskydes.

Det kan ske gennem hele den fertile alder, men bliver mere almindeligt i perimenopausen, hvor ægløsningerne bliver mere uregelmæssige, samtidig med at østradiol kan svinge meget – både op og ned.

Det kan blandt andet følges af:
• kraftige eller uregelmæssige blødninger
• brystspændinger
• humørsvingninger – blandt andet fordi den normale progesteronstigning udebliver. Progesteron kan omdannes til neurosteroidet allopregnanolon, som påvirker hjernens GABA-system og har betydning for blandt andet humør og uro
• hovedpine eller migræne hos nogle
• søvnproblemer

Hvis livmoderslimhinden gennem længere tid påvirkes af østrogen uden tilstrækkelig progesteronpåvirkning, kan risikoen for fortykkelse af livmoderslimhinden (endometriehyperplasi) øges.

Et hormon kan godt være for lavt – og det er selvfølgelig relevant i sig selv. Men hormoner fungerer ikke isoleret. Derfor er det også vigtigt at se på niveauet af det enkelte hormon i forhold til de hormoner, det spiller sammen med.

Det er netop dét, balancen mellem østradiol og progesteron er et godt eksempel på.

30/09/2026

HVAD BETYDER HORMONBALANCE EGENTLIG?

Vi kender alle begrebet hormonbalance.
Men hvad betyder det egentlig?
Og hvilke hormoner skal være i balance?

Hormonel ubalance er ikke i sig selv en diagnose, men hormoner spiller en væsentlig rolle ved flere tilstande og diagnoser, som f.eks. PCOS og endometriose. Og hormonelle ubalancer kan forekomme i alle aldre – også hos unge.

Vores hormonniveauer er forskellige og forandrer sig gennem hele livet. Hormonbalance handler derfor ikke kun om, hvor meget vi har af de enkelte hormoner, men også om, hvordan hormonerne reguleres og spiller sammen.

Det kan f.eks. være relevant at se på:

• Samspillet mellem østradiol og progesteron gennem menstruationscyklus og overgangsalder
• Forhøjede niveauer af androgener, som man f.eks. kan se ved PCOS
• Kortisol og kroppens regulering af stressresponsen

Hormonbalancen kan påvirkes af mange ting, f.eks. alder og livsfase, stress, ernæring, kropsvægt, stofskifte og metabolisk sundhed. Også sygdom, medicin, hormonel prævention og eksponering for hormonforstyrrende stoffer som PFAS, ftalater og bisphenoler kan påvirke hormonsystemet.

Hormonelle forandringer kan mærkes på mange andre måder end som hedeture og dårlig søvn. Det kan f.eks. være ændringer i cyklus, humør, energi, hud, hår, vægt og sexlyst.

En hormontest kan give information om niveauerne af de hormoner, der måles. Men resultaterne skal altid ses i sammenhæng med symptomer, alder, livsfase og – for nogle hormoner – tidspunkt på dagen eller i menstruationscyklus.

De næste par uger dykker jeg ned i hormonbalancen her på siden.

For hvad sker der egentlig, når samspillet mellem østradiol og progesteron ændrer sig?

Eller når niveauet af androgener bliver for højt?

Det ser vi nærmere på.

Vi starter allerede i morgen.

24/09/2026

DÅRLIG SØVN HAR IKKE ÉN LØSNING

Dårlig søvn er et stigende problem – for både mænd og kvinder.

Mange af os lever livet i overhalingsbanen med fuldtidsjob, hus, hjem, familie, træning og en hverdag med mange krav. Samtidig udsættes vi for mere kunstigt lys om aftenen – herunder blåt lys – og har måske mindre tid til ro og restitution.

Dårlig søvn kan bl.a. hænge sammen med stress, kost, medicin, sygdom, fysisk inaktivitet og hormonelle forandringer.

Især i årene omkring overgangsalderen oplever mange kvinder, at deres søvn ændrer sig.

Derfor kan det være afgørende for at få en bedre søvn, at vi ikke kun ser på søvnen, men også på årsagerne til, at den er blevet dårlig.

Hvis problemet primært handler om stress, uhensigtsmæssige søvnvaner eller et nervesystem, der har svært ved at finde ro, kan søvnterapi og øvelser til regulering af nervesystemet være en vigtig del af løsningen.

Men hvis hormonelle forandringer er med til at forstyrre søvnen, vil søvnterapi og øvelser til nervesystemet sjældent være hele svaret. Her kan det være relevant også at se nærmere på den hormonelle balance.

For at finde den rette hjælp er det derfor vigtigt at undersøge, hvorfor netop du ikke sover godt.

Det er sådan, jeg arbejder i min praksis.

Som både søvnvejleder og hormonterapeut kan jeg se på søvnproblemer fra flere vinkler. Nogle har først og fremmest brug for hjælp til at få ro på nervesystemet. Andre har brug for en mere systematisk søvnvejledning, og hos nogle er det relevant også at undersøge hormonerne.

Ofte er det en kombination.

Jeg har selv oplevet flere år med alvorlige søvnproblemer og ved, hvor meget manglende søvn kan påvirke både hverdagen og livskvaliteten.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for hjælp til at finde ud af, hvad der kan ligge bag netop dine søvnproblemer.

Læs mere om min søvnvejledning:
https://www.søvnibalance.dk/

Læs min egen historie om søvnløshed:
https://nht.dk/2021/01/26/efter-3-doegn-uden-soevn-saa-jeg-ansigter-i-gardinerne/

Da Lene kom i 40'erne, blev det sværere at falde i søvn. Hun indførte ørepropper og mørklægning i soveværelset. Men som årene gik, mistede hun også sit gode humør, og søvnløsheden blev kun værre.

20/09/2026

OVERVEJER DU ET HORMONFORLØB?
DU KAN STADIG NÅ DET TIL DEN GAMLE PRIS!

Hormontesten, som jeg bruger i mine hormonforløb, stiger i pris – og derfor bliver jeg desværre også nødt til at justere mine priser.

Jeg har dog lige fået en ny sending tests hjem til den gamle pris.

Så hvis du har gået og overvejet et hormonforløb, kan du stadig nå at starte til den nuværende pris, så længe jeg har disse tests på l***r.

Hvad kan et hormonforløb fortælle dig?

Når hormonerne ændrer sig, kan det mærkes på mange forskellige måder – f.eks. på søvn, energi, humør, vægt, hedeture eller uro i kroppen.

I et hormonforløb tager vi udgangspunkt i dig, dine symptomer og dine hormonniveauer.

Du tager en hormontest hjemme og udfylder et grundigt spørgeskema. Ud fra det ser vi på sammenhængene og lægger en individuel plan.

Undervejs følger vi op og justerer efter behov.

Vil du se, hvordan et hormonforløb foregår trin for trin?

👉 Læs mere her:
https://www.lenestein.dk/hormonterapi/nht-trin-for-trin/

18/09/2026

HVAD VIL DU GERNE VIDE OM HORMONER

Jeg vil rigtig gerne dele ud af min viden om hormoner. Det gør jeg på forskellige måder – gennem individuelle vejledninger, foredrag, webinarer og her på de sociale medier.

Men jeg vil allerhelst dele viden om det, I faktisk gerne vil vide mere om.

Derfor er du meget velkommen til at skrive til mig med et spørgsmål eller et emne, du synes, jeg skal tage op.

Lige nu har jeg blandt andet fået disse spørgsmål fra jer:

🔹 Kan tinnitus være hormonelt betinget – og hvordan hænger det sammen?
🔹 Jeg har fået en frossen skulder. Kan det have noget med overgangsalderen at gøre?
🔹 Hvad betyder hormonbalance egentlig? Hvilke hormoner skal være i balance – og er hormonel ubalance overhovedet en diagnose?

Har du et spørgsmål om hormoner, så skriv det meget gerne til mig – enten her eller i en privat besked.

Jeg anonymiserer selvfølgelig alle spørgsmål og input og skriver altid om emnerne på et generelt plan.

Rigtig dejlig weekend til jer alle 🌿

16/09/2026

KVINDER UDEN LIVMODER HAR IKKE BRUG FOR PROGESTERON?

Jeg møder kvinder i min praksis, som har fået fjernet livmoderen, og som får hormonbehandling bestående af ét hormon: østradiol.

Det giver god mening ud fra den gængse behandling. Har man ikke en livmoder, har man heller ikke brug for progesteron til at beskytte livmoderslimhinden mod østradiol.

Når disse kvinder på trods af hormonbehandling alligevel opsøger mig, er det ofte, fordi de fortsat har symptomer. Det kan være dårlig søvn, uro, tristhed, lavt humør eller følelsen af ikke helt at være sig selv.

Og her bliver progesteron interessant.

Når man tilfører østradiol uden samtidig progesteron, kan det ændre forholdet mellem de to hormoner.

For progesteron har ikke kun betydning for livmoderen. Det er også et neurosteroid og har funktioner i hjernen og nervesystemet.

Progesteron kan blandt andet omdannes til allopregnanolon, som påvirker GABA-systemet og er med til at skabe ro i hjernen.

Når livmoderen fjernes, forsvinder altså én af progesterons funktioner – beskyttelsen af livmoderslimhinden. Men progesterons øvrige funktioner i kroppen forsvinder ikke sammen med livmoderen.

Derfor giver det mening at se på progesteron som mere end det hormon, der beskytter livmoderen.

Hormoner spiller sammen, og forholdet mellem dem kan have betydning for, hvordan vi har det.

Er det noget, du kan genkende fra dig selv?

Læs også mit opslag “PROGESTERON – ET NEUROSTEROID”:
https://www.facebook.com/photo/?fbid=1472258661263359&set=a.239607187861852

Dårlig søvn, uro og tristhed kan selvfølgelig have mange årsager og er ikke i sig selv et tegn på progesteronmangel.

15/09/2026

HAR ALLE KVINDER BRUG FOR ØSTROGENTILSKUD ?

Jeg møder flere kvinder, som tænker, at når østrogenniveauet falder i overgangsalderen, betyder det automatisk, at de må mangle østrogen og derfor har brug for et tilskud.

MEN ER DET SÅDAN FOR ALLE?

Østradiol er et vigtigt hormon med funktioner mange steder i kroppen. Det har blandt andet betydning for knogler, hjerne, hud, slimhinder, muskler og led.

Når produktionen af østradiol falder omkring overgangsalderen, kan nogle kvinder have gavn af tilskud med bioidentisk østradiol, som har samme kemiske struktur som kroppens eget østradiol.

Som hormonterapeut ser jeg hver uge hormontest fra kvinder i forskellige aldre, og deres hormonniveauer og hormonelle mønstre er langt fra ens. Også efter menopausen kan niveauerne variere meget fra kvinde til kvinde.

Behovet er altså individuelt.

MERE ER IKKE NØDVENDIGVIS BEDRE

Et passende østradioltilskud kan være gavnligt, hvis kvindens niveauer er for lave, men en østradioldosis, der er for høj for den enkelte, er uhensigtsmæssig og kan blandt andet give følgende symptomer (nogle af symptomerne kan også skyldes andre forhold end hormoner):

• ømme og spændte bryster
• væskeophobning og oppustethed
• hovedpine eller migræne
• kvalme
• humørsvingninger og irritabilitet
• pletblødning eller blødningsforstyrrelser

GENKENDER DU NOGLE AF SYMPTOMERNE?

Så kan det være relevant at se nærmere på, om dit østradiolniveau og dit eventuelle tilskud passer til netop dig.

Når det gælder hormoner, er mere ikke altid bedre – og du har ikke nødvendigvis brug for tilskud af et hormon, du ikke mangler. Det handler om dit hormonelle udgangspunkt, samspillet mellem hormonerne og dine symptomer – og om at finde en dosis, der passer til netop dig.