18/05/2026
Oline og jeg har endnu et af vores populære sansebade klar til dig 🌿🌳🌿
📌 Boserup Skov 31. maj kl.10.00- 12.30.
Gennem sansende stillevandring og forskellige øvelser får du mulighed for at koble af, finde roen og nyde naturens forskellige elementer. Vi bevæger os langsomt, sansende og nærværende igennem skoven. Det handler om at opleve skoven intensivt med alle dine sanser og samtidig lade dit hoved slappe af.
I Japan hedder det Shinrin-Yoko og lægerne kan udskrive det på recept. De ved, at to timers nærværende ophold i naturen bl.a nedsætter stresshormonerne, minimerer depression og angst og generelt set styrker dit helbred.
Alt det tør vi ikke love, men vi håber, at du vil føle dig mere afslappet, nærværende og har fået en dejlig pause.
Tilmelding via sms på mobilnummer 2339 7221. Prisen er 295 kr. – du er først tilmeldt, når du har betalt på mobilepay 727050. Tilmeldingen er bindende, men bliver du forhindret, så er du velkommen til at give pladsen til en ven.
Medbring en rygsæk (så du frit og ubesværet kan bevæge dig) med liggeunderlag og et tæppe/sovepose. Klæd dig på efter vejret, vi går langsomt så tag evt. et ekstra lag tøj på eller med. Selv på lune dage kan det blive køligt at ligge stille i skovbunden. Du skal kunne gå 3-4 km i langsomt tempo i ujævnt terræn – vi går ofte udenfor stierne. Da vi ligger i skovbunden, skal du selv kunne komme ned og op derfra.
Kom gerne i god tid, så du når at “lande” inden vi starter.
📍Vi mødes i Boserup skov ved parkering Syd (indkørsel til parkeringspladsen er lige overfor Boserupvej 81).
Vi glæder os til at se dig
Helle Bower Jensen & Oline Villum