03/09/2026
Hvem dælen er Mads Harlev egentlig ?
Jeg er en spøjs, chill og ikke mindst passioneret tatovør, fra Jyllands hjerte, Silkeborg.
Jeg specialisere mig i Black’n’Grey arbejde, og jeg elsker at lave sprøde skarpe streger, og bløde skygger med masser af dybde. Dine tatoveringer vil blive flotte, så selv svigermor bliver imponeret.
Men det er ikke kun derfor du burde booke din næste tattoo ved mig. Du får en tatovør der ikke stresser, for stress giver ikke gode resultater. Jeg tager mig tid til at forstå dig som menneske, og er ikke bange for at gå dig på klingen hvis du ikke er klar i spyttet.
Jeg vil hellere end gerne tage en uforpligtende snak til større projekter, hvor vi kan brainstorme sammen, og lære hinanden kort at kende inden du springer ud i et sleeve eller en ryg.
Tryghed er en af nøglerne til et godt forhold imellem kunde og tatovør, og jeg lover dig, at det får du hos mig. Jeg er ikke bleg for at sige min mening, men jeg er et ekstremt forstående og overbærende menneske så du skal bare være dig selv og så mødes vi der hvor det gælder.
Stik mig en god ide, og så sørger jeg for at din hud bliver smukkeseret. Jeg er kun en enkelt besked væk, fra at gøre din drøm om at se sejere ud til virkelighed!