20/02/2023
Jeg oplever flere familier ærgre sig over, at de ikke har haft kendskab til mit arbejde tidligere, så deres barn kunne have undgået nogle af de udfordringer, det er i eller har været i.
Som motorikvejleder arbejder jeg med grundmotorikken og vores primære sanser, da det har stor betydning for vores motoriske udvikling. Men også i høj grad betydning for vores sproglige udvikling, vores koncentration og opmærksomhed, vores sociale kompetencer, vores eget selvbillede og generelt vores trivsel. Denne forståelse videregiver jeg til forældre samt nogle motoriske øvelser.
Er der brug for et motorikforløb for det enkelte barn, holder jeg en grundig samtale med forældrene, laver en motorisk afklaring og giver forældrene et skræddersyet træningsprogram. Tidsrammen for forløbet er ca. 3 måneder.
Jeg har tidligere været ansat i Aarhus kommune som pædagog og motorikvejleder. Som motorikvejleder i kommunen var min vigtigste opgave, at få mere motorik ind i hverdagen. Jeg holdte oplæg for forældre og personale, jeg lavede motoriske afklaringer på børnene og inspirerede til konkrete motoriske tiltag.
I de sidste tre år har jeg været selvstændig, hvor jeg også har et samarbejde med præmaturspecialisten Jonna Jepsen.
Udover motorikvejleder er jeg også akupunktør, zoneterapeut og nerverefleksolog.
Jeg vil nedenfor skrive nogle eksempler på, hvor det kan være relevant at gøre brug af mig:
0-1 år
👶hvis barnet og forældre har brug for hjælp eller inspiration til hovedløftet, at kunne ligge på maven, at kunne trille, at kunne kravle, at kunne sætte sig selv op m.m - altså grundmotorikken
👶hvis barnet er meget nemt - inaktivt, eller hvis barnet er uroligt - aktivt
👶hvis barnet mistrives
👶hvis barnet sover dårligt
👶hvis barnet har fordøjelsesproblemer
Her kan I med fordel invitere mig med i mødregrupper, hvor jeg vil inspirere jer forældre med motoriske øvelser, zoneterapi punkter og akupressur punkter.
1-6 år
🧒hvis der er behov for motorisk støtte - motorisk usikker, falder let, støder ind i ting, er længe om at komme igang motorisk i forhold til alderen
🧒hvis barnet sover dårligt
🧒hvis barnet udviser passivitet
🧒hvis barnet er hyperaktivt
🧒hvis barnet tit kommer i konflikt med andre børn i institutionen - evt. er udadreagerende
🧒hvis barnet har svært ved at holde koncentrationen i aktiviteter
🧒hvis barnet bruger ble efter 3 års alderen
🧒hvis barnet har sproglige udfordringer
Tag et kig på min hjemmeside for at se om jeg kan være en hjælp for dig/jer:
Gennem min viden og mine erfaringer, kan jeg hjælpe dit barn til en bedre motorik, højere selvværd, øge dets sociale kompetencer, øge dit barns opmærksomhed, trivsel og udvikling generelt.