Arogya - Yoga, Kropsterapi & Smertebehandling

Arogya - Yoga, Kropsterapi & Smertebehandling Kontaktoplysninger, kart og anvisninger, kontaktformular, åbningstider, tjenester, stjerner, fotos, videoer og meddelelser fra Arogya - Yoga, Kropsterapi & Smertebehandling, Søndergade 16C, Skive Station, indgang ad døren til venstre, Skive.

18/06/2026

GONGBAD & ÅNDEDRÆTTET

Sidste gongbad inden sommerferien. Tag med på en meditativ rejse ind i lydens univers og lad batterierne op til sommerferien.

Kom med på en oplevelsesrejse, hvor krop og sind stimuleres af forskellige lydvibrationer fra fx klangskåle, krystalsyngeskåle, trommer, monochord, shrutibox, m. fl. Og ikke mindst gongbadet, hvor Nordstjernen og de andre gonger er klar til at forkæle dig.

Lad dig omfavne af deres dybe lydvibrationer og giv dig hen til at blive ledt ind i deres meditative univers og lad Nordstjernen vise dig vejen.

Vi begynder med Pranayama, livsstrømmen i åndedrættet og broen mellem krop, nervesystem og sind – kilden til vores egen livskraft.

Vi skal opleve, hvordan åndedrættet kan bruges på forskellige måder. Med rolige, blide åndedrag kan vi få kroppen til at give slip, dæmpe uro og skabe en følelse af tryghed og indre balance. Men vi kan også arbejde mere kraftfuldt med åndedrættet og vække energien, skærpe fokus og mærke kroppen fyldes med ny vitalitet.

Åndedrættet er et af de mest effektive redskaber, vi har, både når vi ønsker at finde ro, og når vi har brug for at løfte vores energi. Det er kilden til liv. Din egen førstehjælp, altid til rådighed og tilgængelig.

Herefter glider vi langsomt over i tonerne fra de forskellige meditative klanginstrumenter og lader gongerne lulle os ind en dyb meditation.

Du går hjem med mere end en skøn oplevelse. Du får enkle teknikker, du kan bruge i hverdagen, når du har brug for mere ro, mere energi eller blot et øjebliks nærvær.

Onsdag 1. juli 19.00-20.30. Pris 250 kr. Dørene åbner 15 min. før.

Tjek begivenheder eller se mere her:

https://arogya.dk/vare/sommergongbad/

Alt det kan yoga....!Alt, hvad du tænker, føler og gør, udspringer af hjernen og nervesystemet. Når du ændrer den måde, ...
11/06/2026

Alt det kan yoga....!

Alt, hvad du tænker, føler og gør, udspringer af hjernen og nervesystemet. Når du ændrer den måde, du bevæger dig, trækker vejret, sanser og retter din opmærksomhed på, ændrer du samtidig de signaler, hjernen modtager.

Hjernen er afhængig af kroppens input. Størstedelen af kommunikationen mellem krop og hjerne sker fra kroppen til hjernen. Hjernen træffer beslutninger og reagerer på baggrund af input fra sanser, led, muskler, balanceorgan og åndedræt.

Så forandring er ikke blot et spørgsmål om viljestyrke, men et spørgsmål om at give nervesystemet nye erfaringer. Gennem bevægelse, åndedræt og bevidst sansning kan vi forbedre kvaliteten af kroppens input og dermed skabe bedre forudsætninger for ro, bevægelighed, trivsel og forandring.

Alt det kan yoga. Yoga forbedrer kvaliteten af de signaler, hjernen modtager fra kroppen gennem sanser, led, muskler, balance og åndedræt. Når hjernen får bedre input, kan den skabe bedre output.

Det skaber ro til nervesystemet og frihed i kroppen ❤️

✨ Mød vores yogalærer Ida Brieghel ✨Yoga har været en stor del af Idas liv i næsten 30 år, og i dag underviser hun med u...
18/05/2026

✨ Mød vores yogalærer Ida Brieghel ✨

Yoga har været en stor del af Idas liv i næsten 30 år, og i dag underviser hun med udgangspunkt i både anatomi, nervesystem og yogaens gamle visdom.

Ida elsker at nørde bevægelse, åndedræt og sammenhængen mellem krop og hjerne — altid på en måde, der giver mening i kroppen og ikke bare i hovedet. For hende handler yoga ikke om at præstere, men om at skabe kontakt, nærvær og mere frihed i kroppen.

Hendes undervisning er præget af ro, præcision og kropsforståelse. Hun guider med blik for detaljen og hjælper deltagerne med at mærke, hvad der faktisk sker i kroppen, når man bevæger sig og trækker vejret bevidst. Når kroppen føler sig tryg og forstået, falder nervesystemet ofte mere til ro — og det kan give både større bevægelighed, færre spændinger og en oplevelse af mere lethed.

Ida underviser i Patanjali Yoga med inspiration fra Hatha og Iyengar Yoga, hvor intelligent bevægelse, god alignment og tydelig sansning er centrale elementer. Der bruges gerne udstyr som klodser, bælter og tæpper, så yogaen kan tilpasses den enkelte krop — uanset erfaring og niveau.

For Ida skal yoga både kunne styrke, støtte, udfordre og skabe ro. Det må gerne være nærværende, ærligt og lidt nørdet — men først og fremmest noget, der kan mærkes.

På Yogadage i Halkær kan du glæde dig til både rolige og nærende sekvenser, dynamiske flows, styrkende yoga, åndedræt og nærvær. Nogle gange vil praksissen føles blid og omsorgsfuld, andre gange mere energifyldt og udviklende.

Undervisningen tager altid udgangspunkt i intelligent bevægelse og respekt for den enkelte krop, så der vil være mulighed for at tilpasse og mærke efter undervejs.

Målet er ikke perfektion, men mere ro, frihed og forbindelse i kroppen ✨

Vi glæder os meget til at dele dagene med Ida 💛

🌿 Husk sidste frist for tilmelding er d. 20. maj.

05/05/2026

🫁Tjek ind i åndedrættet!🫁

Bruger du diafragma optimalt, når du trækker vejret?

Vores primære åndedrætsmuskel diafragma sidder som en dobbeltbuet kuppel i brystkassen. Når vi tager en indånding, så spænder diafragma og stempler nedefter og flader lidt ud. Når vi ånder ud, trækker den sig tilbage og slapper af i brystkassen.

Når vi bruger diafragma optimalt og tager en indånding skaber det bevægelse i kroppen der spreder sig i alle retninger – tredimensionelt – fortil, bagtil, op og ned og ud til siderne.

Mange oplever åndedrættet sidder højt oppe i brystet, at åndedrættet er besværet og føles spændt. Andre er gode til at fylde maven godt, men ikke siderne og ryggen. Mange af os er pakket stramt ind i uelastisk bindevæv og spændte muskler, der forhindrer at åndedrættet kan få lov at udfolde sig. Som gaffatape, der er viklet godt og stramt om kroppen.

Det gode åndedræt udspringer fra din kerne og spreder sig som ringe i vandet. Både fysisk og mentalt.

Måske du kan bruge videoen som inspiration og teste dit åndedræt. Tag et håndklæde og bind det stramt om brystkassen lige under brystet. Træk vejret ind og ud og læg mærke til, hvor du mærker dit åndedræt. Kan du mærke det i siderne og omme i ryggen?

Det sidste lille års tid har jeg pendlet til Den Intelligente Krop i Herlev for at uddanne mig til åndedrætsterapeut ved...
30/04/2026

Det sidste lille års tid har jeg pendlet til Den Intelligente Krop i Herlev for at uddanne mig til åndedrætsterapeut ved Lotte Paarup under skolen for åndedræt.

I går sluttede jeg af med en individuel eksamen og vover at trodse janteloven og være stolt af mine bedrifter med bl.a. følgende feedback:

“Du er knalddygtig til at undervise, en ren fornøjelse og festfyrværkeri af nysgerrighed, erfaring, og lyst til at gøre en forskel for andre… du er knalddygtig Ida! Og denne individuelle session er bare knivskarp.

…og så er du dejlig at være i rum med, og jeg er vild med dit miks af det du kan og din nysgerrighed samt ydmyghed.

Du emmer af motivation passion og lyst til vide mere – og du kan rumme det.”

Tak til dig Lotte for at sætte fokus på det vi har glemt - vores åndedræt. På vigtigheden af det i alle henseender. Hvordan helt basal viden er gået tabt og hvordan vi med åndedrættet kan flytte bjerge. Tak 🙏🏻❤️

Har du lyst til at folde dit åndedræt ud og slippe af med stress, angst og smerter, så er du velkommen til at kontakte mig eller læse mere på min hjemmeside.

🧘‍♀️💛GÅ TIL YOGA I SKIVE💛🧘‍♂️✨opstart i uge 17✨Kom til yoga - du får det så meget bedre: Bliv stærkere, få en bedre bala...
08/04/2026

🧘‍♀️💛GÅ TIL YOGA I SKIVE💛🧘‍♂️
✨opstart i uge 17✨

Kom til yoga - du får det så meget bedre: Bliv stærkere, få en bedre balance, bliv mere smidig og bevægelig, få ro til tankemylderet og kom smerterne til livs.

Nu har du chancen. Du kan melde dig til yoga, med opstart i uge 17 fra mandag d. 20. april og der er stadig pladser både til begyndere og øvede.

OBS!! 2 NYE HOLD: Balance & Stabilitet samt Restorativ Yoga

Læs mere her: https://arogya.dk/holdoversigt/

Mandag kl. 10-11.15: Senior Yoga
FULDT BOOKET

Mandag kl. 17-18.15: Yoga Niveau 1-2
2 pladser tilbage

Mandag kl. 18.45-20.00: Blid Yoga
1 plads tilbage

Tirsdag kl. 10-11.30
NYT HOLD: Restorativ Yoga
8 pladser

Tirsdag kl. 17-18.15: Yoga Niveau 2
FULDT BOOKET

Tirsdag kl. 18.45-20.00: Yoga Niveau 3
4 pladser tilbage

Torsdag kl. 10-11.15:
NYT HOLD: Balance & Stabilitet
9 pladser

Torsdag kl. 15.40-16.55: Blid & Hensyntagende Yoga
5 pladser tilbage

Torsdag kl. 17.15-18.30: Yin Yoga
3 pladser tilbage

Fredag kl. 06.30-07.30: GodmorgenYoga
5 pladser tilbage

Læs mere her - se både holdoversigten og de forskellige holdbeskrivelser, når du scroller ned på siden:

Glæder mig til vi ses på måtten 🙏🏻

Vil du med til Yogadage I Halkær? Pladser er ved at være begrænsede. Jeg glæder mig ❤️
03/04/2026

Vil du med til Yogadage I Halkær? Pladser er ved at være begrænsede. Jeg glæder mig ❤️

01/04/2026

Bliver du ved med at tilsidesætte dig selv?

Løber du – som så mange andre – stadig rundt i det samme hamsterhjul… med en krop der spænder, en lænd der brokker sig og et hoved der aldrig helt får ro?

✨ Måske er det tid til noget andet.
✨ Måske er det tid til yoga...
✨ Ikke som endnu en ting på din to-do liste.
✨ Men som et frirum, hvor du mærker en forskel.

Efter påske (fra d. 20. april)starter en ny yogasæson.

Se her, hvad yoga gør for andre:

☘️ "Jeg kan bare mærke fra gang til gang, at det skal jeg ikke undvære"
☘️ "Min ryg, hofter og lænd er i orden"
☘️ "Når jeg passer min yoga, så er min lænd i orden"
☘️ "Jeg vil nødig undvære det, for så kommer smerterne listende ind ad døren"
☘️ "Det er min helle"
☘️ "Det er bare velvære"
☘️ "Du guider os individuelt – der er plads til alle"
☘️ "Vi får konkret hjælp helt ind i detaljen"
☘️ "Den her yogaform finder altid en måde at komme igennem på"

✨ Det her er ikke bare yoga.
✨ Det er ro i nervesystemet.
✨ Frihed i kroppen.
✨ Velvære til dig med langtidseffekt.

Patanjali Yoga er autentisk, nærværende og intelligent tilrettelagt, så du bliver mødt dér, hvor du er – uanset om du har smerter, stivhed eller bare trænger til at lande.

🌿 Måske er det nu, du tager din egen iltmaske på og ikke udskyder det - til du får bedre tid, børnene er store, der ikke er så travlt... 🧘‍♀️

👉 Se holdoversigt og book din plads her:
https://arogya.dk/holdoversigt/

Vi starter efter påske fra og med d. 20. april ✨
Og ja… der er en grund til, at folk ikke vil undvære det 😉

30/03/2026

DØJER DU MED BALANCEN?

Så se med her - måske det er noget for dig. D. 23. april starter jeg et nyt hold op med fokus på Balance & Stabilitet.

Det er oplagt til dig, der oplever udfordringer med balancen – måske som følge af smerter, usikkerhed i kroppen, svimmelhed eller manglende tillid til dine bevægelser.

Vi arbejder med en kombination af at styrke synssansen, det vestibulære system (dit balancecenter) og bevægelse, der styrker din proprioceptive sans, så hjernen bedre har føling med, hvad kroppen laver. Det gør vi med udgangspunkt i funktionel neuroterapi, hvor vi stimulerer hjernen og centralnervesystemet gennem målrettede balanceøvelser, koordination og opmærksomhed på åndedrættet.

Balancen er ikke kun noget fysisk – den er et vigtigt signal til hjernen om, hvor tryg du er i din krop. Når balancen udfordres, kan hjernen tolke det som et tegn på, at den skal passe på dig. Det kan skabe spænding, usikkerhed og begrænsning i dine bevægelser. På dette hold arbejder vi med at give hjernen nye, trygge erfaringer, så du gradvist kan genopbygge stabilitet, ro og tillid til din krop.

I et roligt tempo bliver du guidet gennem øvelser, der styrker din kropsfornemmelse, koordination og evne til at finde balance – både fysisk og i nervesystemet. Øvelserne tilpasses den enkelte, og vi arbejder med støtte fra væg, stol og andre hjælpemidler, så du føler dig tryg undervejs.

Holdet er for dig, uanset alder, der ønsker at stå mere sikkert i dig selv – med større frihed i kroppen og mere ro i nervesystemet.

I løbet af de otte gange holdet varer, tør jeg godt love, at din balance bliver bedre.

Læs mere her:
https://arogya.dk/vare/balance-og-stabilitet/

Adresse

Søndergade 16C, Skive Station, Indgang Ad Døren Til Venstre
Skive
7800

Telefon

+4522150310

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Arogya - Yoga, Kropsterapi & Smertebehandling sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del