Samsynsklinikken

Ring Rutevejledning Website

Samsynsklinikken Optimering af synet for folk i alle aldre. Syn handler om andet end at se knivskarpt. Syn handler i høj grad om hvordan synsindtrykkene bearbejdes.

Hvis dette ikke fungerer optimalt kan der opstå problemer som hovedpine, koncentrationsbesvær, dobbeltsyn, læseproblemer samt flere symptomer. Mere information kan ses på http://www.samsyn.dk

Henvendelser kan ske gennem facebook, mail [email protected]
eller på mobil 50 53 55 38

Hvad nu hvis synet er en del af problemet?Når man har fået en hjernerystelse eller anden erhvervet hjerneskade, er der o...
07/10/2026

Hvad nu hvis synet er en del af problemet?

Når man har fået en hjernerystelse eller anden erhvervet hjerneskade, er der ofte rigtig meget at forholde sig til.

Hovedpine. Træthed. Svimmelhed. Koncentrationsbesvær. Lys- og lydfølsomhed.

Og midt i det hele kan det være svært at opdage, at synet også kan være påvirket.

En ny dansk undersøgelse fra Hammel Neurorehabiliteringscenter og Aarhus Universitet har undersøgt og belyser netop dette.

2.814 patienter med erhvervet hjerneskade blev screenet for synsproblemer.

Resultaterne viste blandt andet:

👁️ 32 % havde nedsat synsstyrke
👁️ 18 % havde problemer med øjenbevægelser
👁️ 15 % havde synsfeltsudfald
👁️ 38 % oplevede selv synsproblemer

Men noget andet er særligt interessant:

👉 28 % af de patienter, som ikke selv oplevede synsproblemer, havde alligevel et objektivt synsmæssigt fund.

Det fortæller os, at synsproblemer ikke altid er noget, man selv er opmærksom på.

For synet handler nemlig ikke kun om, hvor skarpt vi kan se.

Det handler også om, hvordan:

👀 øjnene bevæger sig
👀 øjnene samarbejder
🧠 hjernen bearbejder synsindtrykkene
📖 vi kan læse og fastholde koncentrationen ⚖️ vi orienterer os og holder balancen

Når det visuelle system er påvirket, kan det derfor være med til at gøre hverdagen mere krævende.

Derfor synes jeg som neurooptometrist, at synet fortjener en naturlig plads i rehabiliteringen efter en hjerneskade. 💛

Samsynsklinikken arbejder med synstræning/samsynstræning og med at genoptræne synets funktioner, så øjne og hjerne igen kan arbejde bedst muligt sammen.

Nogle gange er synet en overset del af det samlede billede – og det kan være vigtigt at få øje på. 👁️

Lundquist et al. (2026): Prevalence of Visual Symptoms and Deficits Among Inpatients with Acquired Brain Injury. Neurology International, 18(8), 153.

Billedet er AI genereret

# hjernerystelse

☎️ 50 53 55 38

Jeg har klinik i Solrød og Slagelse

Hjemme igen efter 3 dages kursus om skelen (strabismus) og dovent øje (amblyopi). Spanske Pilar Vergara Giménez gav så m...
27/09/2026

Hjemme igen efter 3 dages kursus om skelen (strabismus) og dovent øje (amblyopi).
Spanske Pilar Vergara Giménez gav så meget fra sig. Fantastisk at møde hende og lære af hende 🤗

Nogle børn kan have svært ved at vende bogstaverne korrekt, men det er der en naturlig forklaring på. Det gode er at det...
31/08/2026

Nogle børn kan have svært ved at vende bogstaverne korrekt, men det er der en naturlig forklaring på. Det gode er at det kan læres ☺️

Lige præcist. Det har vi jo råbt op om lige så længe, jeg kan huske.
31/08/2026

Lige præcist. Det har vi jo råbt op om lige så længe, jeg kan huske.

👁️🧠 Screening afslører: Mere end hver fjerde patient overser synsproblemer efter hjerneskade 🧠👁️

Øjnene har sværere ved at fokusere, øjenbevægelserne er påvirkede og synsfeltet er indskrænket hos mange med en erhvervet hjerneskade. Udover læsevanskeligheder giver det øget risiko for fald, frakendelse af kørekort, behov for kommunale omsorgstilbud, social isolation osv.

Alligevel opdager mere end hver fjerde patient ikke selv, at de har problemer med synet, og det kan blive et benspænd i rehabiliteringen – medmindre der foretages en systematisk synsscreening.

Sådan lyder konklusionen fra forskere på Regionshospitalet Hammel Neurocenter i det hidtil største studie af synsscreening blandt 2.814 patienter med erhvervet hjerneskade. I alt 32 % havde nedsat synsstyrke, 18 % havde problemer med øjenbevægelser, og 15 % havde synsfeltsudfald.

- Problemer med synet er en hyppig følge af erhvervet hjerneskade, men de kan være svære at få øje på i en hverdag, hvor både patienter og fagpersoner ofte har fokus på mange andre følger af skaden. Derfor er ergoterapeuternes systematiske screening for synsvanskeligheder på Hammel Neurocenter vigtig for hele rehabiliteringsforløbet, fortæller leder af studiet Camilla Biering Lundquist, der er forskningsansvarlig fysioterapeut ved Hammel Neurocenter i Hospitalsenhed Midt.

Hun understreger, at patienternes egne oplevelser af synsproblemer og resultaterne fra synsscreeningerne kun delvist stemte overens.

I alt 38% af patienterne rapporterede selv, at de oplevede nye synsproblemer efter skaden, men hele 28 % af de patienter, som ikke rapporterede synsproblemer, havde synsnedsættelser, der blev opdaget ved screening.

- Synsvanskeligheder kan blive forvekslet med andre fysiske eller kognitive udfordringer, og derfor er en systematisk screening af alle indlagte patienter vigtig. Derved kan vi tilpasse rehabiliteringen og iværksætte relevante indsatser, så patienterne får de bedste forudsætninger for at klare sig selv i hverdagen, fortæller lektor og forskningsansvarlig ergoterapeut ved Hammel Neurocenter Jesper Fabricius, der er en af de øvrige forskere bag studiet.

I studiet peger forskerne desuden på, at patienter med stroke har højere risiko for synsfeltsudfald end patienter med traumatiske hjerneskader eller hjerneskader opstået pga. iltmangel. Samtidig er dårligere funktionsniveau ved indlæggelse forbundet med større risiko for at have synsudfald.

📘 Udover Camilla Biering Lundquist og Jesper Fabricius er artiklen skrevet af Lars Evald, Simon Svanborg Kjeldsen, Lis Viborg og Rasmus Langelund Jørgensen. Artiklen er publiceret i Neurology International under titlen:“Prevalence of Visual Symptoms and Deficits Among Inpatients with Acquired Brain Injury”.

Mange oplever, at 3D‑film ikke fungerer, som de burde. Måske føles billedet ikke tredimensionelt. Måske bliver det sløre...
29/08/2026

Mange oplever, at 3D‑film ikke fungerer, som de burde. Måske føles billedet ikke tredimensionelt. Måske bliver det sløret, anstrengende eller giver hovedpine, mens andre ser effekten helt tydeligt.

Det skyldes, hvordan dine øjne arbejder sammen.

For at se 3D skal hjernen bruge information fra begge øjne og smelte dem sammen til én oplevelse af dybde. De to øjne ser motivet fra hver sin lille vinkel, og hjernen sammenligner billederne. Det er denne forskel, der giver os evnen til at bedømme afstande og opleve dybde.

Hvis samsynet ikke fungerer optimalt, bliver 3D‑oplevelsen sværere. Det kan føles som:
- at 3D‑effekten ikke rigtig kommer frem
- at billedet virker mærkeligt eller unaturligt
- at øjnene bliver trætte
- at hovedpine opstår
- at længere tids 3D‑visning giver ubehag
- at dybden er svær at se, selvom andre tydeligt oplever den.

Det betyder ikke, at der er sygdom i øjnene. 3D‑film er bare et tydeligt eksempel på, hvor vigtigt samsynet er — og at det ikke er nok, at hvert øje ser skarpt for sig.

Samsyn handler om præcist samarbejde mellem øjnene. Så hvis du sidder i biografen og tænker: “Jeg kan altså ikke rigtig se det der 3D…” …så er det sandsynligvis ikke filmen eller brillerne, men dit samsyn.

Vil du vide mere om samsyn og synets funktion? Kontakt mig på ☎️50 53 55 38. Læs mere på samsyn.dk. Du finder mig i Solrød og i Slagelse.

03/08/2026

Slutter lektielæsningen ofte i frustration, tårer eller deciderede konflikter hjemme hos jer? Du er ikke alene.

Mange forældre tror, at konflikterne skyldes, at barnet “bare ikke gider” eller har svært ved det faglige materiale. Men sandheden er ofte en helt anden. Hvis dit barn har et dårligt fungerende samsyn, er det decideret ubehageligt at kigge i bogen eller på skærmen i længere tid.

Når øjnene ikke peger det samme sted hen, skal hjernen arbejde på højtryk for at undgå dobbeltsyn. Det giver hovedpine, træthed og en dyb frustration, som barnet reagerer på gennem modstand mod lektierne.
Det gode nyhed er, at det kan løses! Som neurooptometrist tester jeg øjnenes samarbejde og sammensætter et individuelt træningsforløb, der styrker synsfunktionen. Skift lektiekonflikter ud med succesoplevelser.

Book en synsundersøgelse i dag via linket i bio eller send en DM.

Hvis samsynet driller, skal hjernen bruge uforholdsmæssigt meget energi på blot at styre øjnene. Det skaber en intens in...
25/07/2026

Hvis samsynet driller, skal hjernen bruge uforholdsmæssigt meget energi på blot at styre øjnene. Det skaber en intens indre uro. Barnet gnider måske øjnene, fordi de svier og bliver tørre af overanstrengelse, eller begynder at bevæge kroppen for at holde sig vågen og skarp. Når børn bliver urolige på stolen, begynder at pille ved alt muligt andet eller konstant gnider sig i øjnene under lektierne, bliver det hurtigt tolket som koncentrationsbesvær eller dovenskab.
Men ofte er det barnets helt naturlige forsvarsmekanisme mod overbelastning.
Inden I placerer et mærkat på barnets adfærd, bør I få undersøgt samsynet. En funktionel synsundersøgelse hos en neurooptometrist afslører, om det er samsynet, der spænder ben for koncentrationen.
Lad os give dit barn de bedste forudsætninger i skolen. Send en besked for at høre mere om en undersøgelse. Del gerne opslaget med andre forældre, der oplever en urolig lektiesituation derhjemme!

Det gør ondt i forældrehjertet at se sit barn kæmpe.Når bogstaverne hopper, flyder sammen eller bliver uskarpe, kræver d...
25/07/2026

Det gør ondt i forældrehjertet at se sit barn kæmpe.
Når bogstaverne hopper, flyder sammen eller bliver uskarpe, kræver det en enorm fysisk præstation af dit barn bare at holde fokus i to minutter. Forestil dig at skulle læse en hel tekst, mens alt ryster foran dine øjne. Det er virkeligheden for mange børn med ubehandlede samsynsproblemer.
Det handler ikke om manglende vilje eller intelligens. Det handler om, at øjnene ikke samarbejder korrekt med hjernen. Læsning bliver simpelthen en fysisk udmattelseskamp, der dræner barnet for al energi.
Som neurooptometrist finder jeg årsagen til kampen. Gennem målrettet og sjov synstræning hjælper jeg barnets øjne med at spille sammen som et team, så bogstaverne falder til ro, og læseglæden kan vende tilbage.
Har du lagt mærke til, at dit barn hurtigt bliver udmattet ved bogen?

03/07/2026

Adresse

C/o Profil Optik Solrød Center 52
Solrød Strand
2680

Åbningstider

Mandag 10:00 - 17:00
Tirsdag 10:00 - 17:00
Onsdag 10:00 - 17:00
Torsdag 10:00 - 17:00
Fredag 10:00 - 17:00

Telefon

4550535538

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Samsynsklinikken offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del