27/08/2026
Det sker ofte at jeg får tanken “jeg gider ikke træne”, og det er en del af at være menneske.
Men 9 ud af 10 gange får jeg det gjort, netop fordi jeg har accepteret at det er sådan, og at træning ikke behøver at være perfekt eller handle om at forbrænde kalorier (hvilket i øvrigt er et lortefokus).
Derfor anvender jeg selv 3 teknikker som får mig af sted til træning. For jeg ved jo godt at det er godt for mig at træne.
Især hvis jeg er træt og ugidelig, for det gør at jeg får mere energi til at håndtere hverdagen.
Jeg laver bare opvarmning - taktikken:
At sætte barren virkelig lavt, hjælper rigtig meget. Så jeg sætter mig på en cykel og har telefonen i hånden. Enten kigger jeg på mit træningsprogram, og vælger 1 øvelse jeg ved jeg elsker at lave.
Det at jeg sætter barren latterligt lavt, gør det overskueligt for mig at komme i gang. Hvis jeg netop bare stiller det lillebitte krav om at det er ok kun at lave opvarmning, så er det også ok at gå efter opvarmning.
Jeg laver bare denne øvelse - taktikken:
Jeg har et par favoritøvelser, og hvis de ikke er på mit program, så laver jeg en af dem som det første.
Det at jeg vælger noget jeg synes er fedt først, gør også at min hjerne kan få mindre modstand til træning.
Undervejs sker det ofte at jeg laver hele mit program, for jeg kan mærke at min krop bliver frisk og mit energiniveau stiger. Og nu er jeg jo i gang, så kan jeg ligeså godt få lavet det sidste.
Træning giver mig energi - taktikken:
Ofte når ugideligheden kommer, så ved jeg at det ikke handler om at jeg er fysisk træt, men at jeg er mentalt træt. At jeg har brugt meget af mig selv, og så kan uoverskueligheden ramme mig. Det at jeg ved det er mentalt, og at jeg ved at træning giver energi, får mig af sted til træning.
Træning giver mig nemlig energi og styrke til at håndtere fysiske og psykiske udfordringer. Jeg tænker mere klart og min krop får mindre uro under og efter træning.
Det er også ekstremt sjældent at jeg går fra en træning og er sur. Så jeg holder også fast i den følelse, så jeg nemt kan finde den frem når ugideligheden rammer mig.
Jeg har flere teknikker, men disse tre er mine go to når det brænder på.
Jeg er nysgerrig. Har du selv nogl