04/07/2026
Mange unge forventer at købe mere økologi de kommende år, men hvis interessen skal omsættes til flere indkøb, kræver det, at varerne er lettere at finde i butikkerne.
Det viser en analyse, som Norstat gennemførte for Landbrug & Fødevarer i maj 2026.
Den peger også på, at de unge ikke nødvendigvis har gjort økologien til en fast vane endnu.
For mange bliver økologien valgt til, når det passer ind i hverdagen, og når varerne er til at finde, skriver organisationen i en pressemeddelelse.
Analysen omfatter 1.506 danskere og deres svar viser, at 76 pct. af de 18-34-årige i dag køber økologiske fødevarer enten altid, ofte eller nogle gange.
Samtidig forventer 61 pct. i samme aldersgruppe, at de vil købe mere økologi de næste 1-3 år. Blandt studerende er andelen endnu højere, 72 pct.
Det skal detailhandlen tage alvorligt, mener Kirsten Lund Jensen, sektordirektør for økologi i Landbrug & Fødevarer.
”Tallene viser, at de unge gerne vil økologien. Men så skal økologien også være til at få fat i. Det nytter ikke, at forbrugerne leder efter danske økologiske jordbær, kartofler, koteletter eller andre varer, og så er de ikke på hylden,” siger hun i en pressemeddelelse.
Ny analyse fra Landbrug & Fødevarer viser, at især landets yngste forbrugere forventer at købe mere økologien i de næste år, men der er behov for bedre tilgængelighed og mere viden, hvis de gode intentioner skal omsættes til virkelighed.