Universitetshospitalet for Store Husdyr, Københavns Universitet

Universitetshospitalet for Store Husdyr, Københavns Universitet Universitetshospitalet for Store Husdyr er en del af den danske dyrlægeuddannelse på SUND, Københ
(1)

Tak for denne gang, Casper 💙🐴Casper Lindegaard fratræder sin stilling som hospitalschef på Universitetshospitalet for St...
08/09/2026

Tak for denne gang, Casper 💙🐴

Casper Lindegaard fratræder sin stilling som hospitalschef på Universitetshospitalet for Store Husdyr ved Københavns Universitet.

Gennem sine mange år på Københavns Universitet har Casper sat et markant aftryk på hospitalet – både som professor, kirurg, forsker, underviser og hospitalschef.

Som hospitalschef har han blandt andet været med til at drive en større organisatorisk udvikling af hospitalet og etableringen af en helt ny CT-afdeling. Samtidig har han gennem sit faglige arbejde bidraget til udviklingen af veterinærmedicinen i Danmark og internationalt, blandt andet inden for kirurgi, ortopædi og smertevurdering.

Et særligt eksempel er hans mangeårige arbejde med smertevurdering hos heste, blandt andet forskningen bag Equine Pain Face – et værktøj til vurdering af smerte ud fra deres adfærd og ansigtsudtryk. Forskningen har bidraget til udviklingen af metoder til mere systematisk smertevurdering hos heste og indgår i dag i den internationale konsensus om smertevurdering.

Casper har dermed været med til at udvikle Universitetshospitalet for Store Husdyr som både hospital, forskningsmiljø og uddannelsessted, og hans faglige og organisatoriske aftryk vil være en del af hospitalets videre historie.

Vi vil gerne sige en stor tak for dit engagement, din faglighed og din indsats gennem årene, og vi ønsker dig alt det bedste i dit næste kapitel, Casper. 💙🐴

🐴 VI SØGER EN NY KLINIKDYRLÆGE! 🐴Har du lyst til at blive en del af teamet på Universitetshospitalet for Store Husdyr  i...
01/09/2026

🐴 VI SØGER EN NY KLINIKDYRLÆGE! 🐴

Har du lyst til at blive en del af teamet på Universitetshospitalet for Store Husdyr i Taastrup?
Vi søger en klinikdyrlæge til et 1-årigt vikariat med mulighed for forlængelse.

👉 Læs hele stillingsopslaget og søg her:
https://jobportal.ku.dk/alle-opslag/?show=166136

Som klinikdyrlæge bliver du en del af en spændende og alsidig klinisk hverdag med bl.a. indlagte og akutte patienter, udkørende praksis og klinisk undervisning af veterinærstuderende. 🩺🐴

Hos os får du:
✨ Et stærkt og specialiseret fagligt miljø
✨ Dygtige og engagerede kolleger
✨ En varieret hverdag med både medicin, kirurgi, ortopædi, reproduktion og akutberedskab
✨ Gode muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse
✨ En arbejdsplads hvor klinik, undervisning og udvikling går hånd i hånd

📍 Taastrup
⏰ 37 timer/uge
📅 Ansøgningsfrist: 13. september 2026
🚀 Tiltrædelse: hurtigst muligt

Kender du vores nye kollega? Så prik dem på skulderen eller del opslaget! 💙

Institut for Klinisk Veterinærmedicin ved Københavns Universitet søger klinikdyrlæger til 3-årige stillinger, der bliver ledige hos os fra nu og i de kommende 6 måneder på Universitetshospitalet for Store Husdyr i Taastrup.

Nye speciallavede grimer til vores patienter 🐴Nogle gange kræver vores hverdag på hospitalet løsninger, som ikke lige fi...
27/08/2026

Nye speciallavede grimer til vores patienter 🐴

Nogle gange kræver vores hverdag på hospitalet løsninger, som ikke lige findes på hylden.
Det har vi oplevet i forbindelse med både CT-scanninger og assisterede opvågninger, hvor vi havde brug for grimer, der kunne løse nogle helt konkrete opgaver.

I samarbejde med Sadelmageren.dk har vi derfor fået udviklet og produceret to specialdesignede grimer til vores patienter.

Den ene er udviklet til brug ved CT-scanning og er helt uden metaldele, så den kan anvendes under CT-undersøgelser. Den anden er udviklet til brug ved assisteret opvågning efter narkose og er lavet, så den kan justeres og tilpasses den enkelte hest undervejs.

Begge løsninger er udviklet med udgangspunkt i vores konkrete behov og i tæt dialog mellem vores fagpersonale og Sadelmageren.dk

En stor tak til Sadelmageren.dk for et rigtig godt samarbejde, for at lytte til vores behov og for at være en engageret sparringspartner hele vejen fra idé til færdig løsning 👏🏼

Vi glæder os til at tage grimerne i brug i hverdagen på hospitalet 💙

🔔 I dag er vi samlet til fælles seminarI dag er størstedelen af vores medarbejdere samlet til en fælles faglig dag med r...
25/08/2026

🔔 I dag er vi samlet til fælles seminar

I dag er størstedelen af vores medarbejdere samlet til en fælles faglig dag med resten af instituttet.
Det betyder, at vi i dag ikke tager imod bookninger til ikke-akutte problemer, og telefonen er kun åben for akutte henvendelser.
Vores indlagte patienter bliver naturligvis fortsat behandlet, og har din hest akut brug for hjælp, er vi her for dig – både på hospitalet og i kørepraksis.
Vi er tilbage med normal drift i morgen.

Tak for din forståelse💙

📢 FÆLLES SEMINAR PÅ TIRSDAGPå tirsdag d. 25. august samles størstedelen af medarbejderne på Universitetshospitalet for S...
21/08/2026

📢 FÆLLES SEMINAR PÅ TIRSDAG

På tirsdag d. 25. august samles størstedelen af medarbejderne på Universitetshospitalet for Store Husdyr til en fælles faglig dag med resten af instituttet.

Det betyder, at vi denne dag har ændret drift:
🐴 Vi behandler fortsat vores indlagte patienter
📞 Telefonen er kun åben for akutte henvendelser
📅 Vi tager ikke imod bookninger til ikke-akutte problemer

Har din hest akut brug for hjælp, er vi her naturligvis stadig for dig – både på hospitalet og i kørepraksis. Vi er tilbage med normal drift onsdag.

Tak for din forståelse 💙

Ved du, hvor gamle heste bliver i Danmark? 🐴Det gør vi faktisk heller ikke 👀Heste i Danmark har stor værdi for mange men...
19/08/2026

Ved du, hvor gamle heste bliver i Danmark? 🐴

Det gør vi faktisk heller ikke 👀
Heste i Danmark har stor værdi for mange mennesker både økonomisk i avl og ridesport og som hobby eller livsstil. Der findes dog ingen data på, hvor længe heste i Danmark lever, eller hvad der er årsag til, at de aflives eller dør. Ligeledes mangler vi viden om forhold, der kan have betydning for levetiden som f.eks. race, anvendelse, opstaldningsforhold og forsikringsforhold.

Derfor udføres dette specialestudie, i et forsøg på at få svar på ovenstående. Studiet tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt hesteejere der har mistet en hest. Dette vil vi rigtig gerne have netop din hjælp til 🙏🏼

🎯Formålet med dette studie er at undersøge:
Levetid og dødsårsager for heste i Danmark fordelt på race, anvendelse, opstaldningsforhold og forsikringsstatus

Hvem kan deltage:
Hvis du har ejet en hest i Danmark, der er død eller aflivet indenfor de seneste 10 år, vil vi sætte stor pris på din besvarelse af dette spørgeskema. Det tager ca. 5-7 min at svare. Har du haft flere heste, der er døde, må du meget gerne udfylde et spørgeskema pr. hest. Hvis din hest havde et langt liv med mange forskellige opstaldningsformer og træning, så skal du tage udgangspunkt i det, der har fyldt mest i dens liv,

Udfyld her:
👉🏼 https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=7LCFU8UCU6C5
Spørgeskemaundersøgelsen lukker d. 31 oktober 2026.

🎓Hvem udfører undersøgelsen:
Studiet udføres af Specialestuderende Silijae Drejer Petersen under vejledning af Adjunkt Katrine Toft og Professor Tina Holberg Pihl, fra Københavns Universitet

Opslaget må meget gerne deles. Tak! 💙

🎓 Forskning stopper ikke, når specialeforsvaret er slt – og derfor vil vi også gerne sætte fokus på Mathilde Emilie Bry...
12/08/2026

🎓 Forskning stopper ikke, når specialeforsvaret er slt – og derfor vil vi også gerne sætte fokus på Mathilde Emilie Bryding og Louise Richardts specialeforsvar 🐴

I deres speciale sammenlignede de tre forskellige objektive halthedssystemer til vurdering af halthed hos heste under vejledning af lektor og kirurg Ditte Adler samt ph.d.-studerende Julia Finnas Thomsen.

Projektet er en del af et større studie, der skal skabe mere viden om objektiv halthedsvurdering – et vigtigt redskab, som anvendes rutinemæssigt i moderne hestepraksis, også her på Universitetshospitalet for Store Husdyr.

Vi glæder os over, at engagerede veterinærstuderende er med til at styrke den evidens, der danner grundlag for fremtidens diagnostik og behandling.

Stort tillykke med det flotte arbejde! 🌟

🎓 Vi har stadig et par specialer, vi gerne vil hylde!Derfor vil vi gerne sende et stort tillykke til Rikke Bisgaard Niel...
10/08/2026

🎓 Vi har stadig et par specialer, vi gerne vil hylde!

Derfor vil vi gerne sende et stort tillykke til Rikke Bisgaard Nielsen og Karen Nordentoft Jakobsen, som tidligere på sommeren forsvarede deres speciale på Universitetshospitalet for Store Husdyr! 🐴🐄

I deres speciale undersøgte de kliniske og parakliniske parametre ved knogleinfektion hos heste under vejledning af lektor og kirurg Ditte Adler samt ph.d.-studerende Julia Finnas Thomsen.

Projektet indgår i et større forskningsarbejde, hvor resultaterne samlet kan bidrage til, at den alvorlige lidelse knogleinfektion opdages tidligere end i dag. Tidligere diagnostik giver mulighed for hurtigere behandling – og dermed bedre prognose og øget chance for overlevelse hos hestene.

Vi er stolte af at have dygtige studerende, som bidrager til udviklingen af fremtidens veterinære viden.

Stort tillykke med det flotte arbejde! 🌟

🌍 Universitetshospitalet for Store Husdyr repræsenteret på international kongres indenfor kirurgi 🐴I begyndelsen af juli...
07/08/2026

🌍 Universitetshospitalet for Store Husdyr repræsenteret på international kongres indenfor kirurgi 🐴

I begyndelsen af juli blev den årlige kongres, arrangeret af European College of Veterinary Surgeons (ECVS), afholdt i Liverpool – en af de vigtigste internationale kongresser inden for kirurgi hos heste.
Vi er utroligt stolte af, at vores hospital var repræsenteret af hele to dygtige kollegaer, som begge bidrog med deres forskning og faglige ekspertise til det internationale program.

👩‍⚕️ Lektor og europæisk specialist i kirurgi, Ditte Adler, var inviteret til at holde foredraget "What to consider when using local anaesthetics in equine orthopaedics". Her delte hun sin omfattende viden om anvendelsen af lokalbedøvende lægemidler hos halte heste – et forskningsområde, hun har beskæftiget sig med gennem mange år.

👩‍⚕️ Dyrlæge og resident i kirurgi, Karolina Kalka, præsenterede sit forskningsprojekt om kikkertundersøgelse af hestens spytgang, som bidrager med ny viden inden for diagnostik og kirurgi.

Vi er glade for at se vores medarbejdere bidrage til den internationale udvikling af veterinær kirurgi og dele deres forskning med kolleger fra hele verden. Tillykke til både Ditte og Karolina med flotte præsentationer!

📸 Her er et par glimt fra dagene i Liverpool.

Det er aldrig for sent at fejre, så derfor skruer vi lige tiden en lille måned tilbage hvor Hannah Panton Jensen forsvar...
29/07/2026

Det er aldrig for sent at fejre, så derfor skruer vi lige tiden en lille måned tilbage hvor Hannah Panton Jensen forsvarede sit speciale 🎓

Specialet undersøgte hvilken effekt sedation med alfa2-agonisten detomidin har på hjerterytmen hos raske islandske heste 🐴

Lægemidlet detomidin bruges ofte i hestepraksis i forbindelse med sedation af heste. Effekten på hjerterytmen er velbeskrevet i mange hesteracer, men ikke hos den islandske heste. Da et tidligere speciale har vist, at islandske heste i hvile har en anderledes prævalens af arytmier (rytmeforstyrrelse) end travheste, kunne en lignende forskel forventes under sedation 🫀

Resultaterne viste, at detomidin ikke blot øger forekomsten af arytmier, men også fremkalder hidtil ubeskrevne nye arytmier. Helt ekseptionelt ledte disse arytmier til at flere af hestene fik ekstremt lav puls, ned til 7 slag pr. minut
På trods af de observerede ændringer i hjerterytmen under sedation, tolereres disse kliniske vel af raske islandske heste. Viden om dette er vigtigt i praksis, for at vide hvad der er normalt forekommende hos den islandske heste 🩺

Specialet blev udført og skrevet af dyrlægestuderende Hannah Panton Jensen som nu blot er et halvt års differentiering fra at være færdiguddannet dyrlæge. Hannah har ifølge hendes vejledere ikke blot været målrettet og selvstændig, hun har også været en stor hjælp til udførelsen af forskerholdets øvrige forsøg - en sand team player 🌟Censor bemærkede til forsvaret ”at det formentlig er det bedste speciale han nogensinde har læst”!

Stort tillykke til Hannah med det flotte arbejde 🎉

Adresse

Agrovej 8
Taastrup
2630

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Universitetshospitalet for Store Husdyr, Københavns Universitet sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del