01/10/2026
🍍Ananas i egen juice🍍
Læs lige med engang, endnu en fin anmeldes er landet i dag! 🙏
Fra den sødeste kunde som har været forbi til flere sessioner hos mig, og denne gang til en SoulKey session 🗝️
____________________
————————————
For første gang i mit liv afprøvede jeg en sjælerejse - med Line som guide. Jeg var spændt på, hvad jeg kunne forvente mig af det, og om jeg overhovedet ville opleve noget. Men jeg må sige, at jeg virkelig fik “én på opleveren”! Undervejs oplevede jeg tidligere liv, som forklarer nogle af de problematikker, jeg udfordres af i dag. Problematikker, som jeg ikke hidtil har kunnet finde logisk forklaring på. Jeg oplevede, hvem jeg tidligere havde været. Hvilket liv, jeg havde levet, og hvor jeg havde boet. Hvem min familie var, og hvordan mit liv var endt.
Det skal siges, at jeg ikke er et historisk begavet menneske. Så da jeg kom hjem, følte jeg behov for at tjekke op på det. For selvom de tidligere liv føltes så virkelige, kunne det så passe? Min research viste, at mine oplevelser på sjælerejsen stemmer hundrede procent overens med historien i Danmark og i Europa.
Jeg fik også oplevelsen af, at jeg har skytsengle - og at min sjæl har været her mange gange før. Det bekræfter mine egne fornemmelser - og forklarer også en del.
Line er kompetent, rar, skarp, imødekommende og enormt tryghedsskabende.
Jeg giver mine varmeste anbefalinger til Line. Tak for en dybere forståelse for, hvorfor jeg er, som jeg er 🙏✨