31/12/2025
👑 Dronning Cilles Nytårstale 2025
Kære kunder, venner og alle jer, der stadig ikke helt forstår, hvordan vi allerede står på kanten af et nyt år.
Hvis jeg sidste år stod her med glimmer i stemmen og hårspray i hånden,
så står jeg i år med noget andet.
2025 har ikke været et let år.
Det har været et modigt år.
Et år, hvor jeg har lært, at man godt kan være stærk selv når man er træt.
Og at det nogle gange kræver mere styrke at blive stående, end at starte forfra.
Det har været året, hvor jeg måtte give slip på noget, jeg havde bygget op med mine egne hænder.
Ikke fordi jeg ville men fordi livet nogle gange bestemmer tempoet, før hjertet er klar.
Jeg har mærket usikkerhed.
Jeg har mærket frygt.
Og ja jeg har også haft dage, hvor jeg tænkte: “Hvordan fanden kom jeg hertil?”
Men jeg har også mærket noget andet.
✨ Jeg har mærket lettelse.
✨ Jeg har mærket støtte.
✨ Og jeg har mærket, at jeg stadig står her med saksen i hånden og hjertet med i arbejdet.
Cue er ikke forsvundet.
Cue har bare skiftet form.
Cue x Soap er blevet et samarbejde, et fællesskab og et bevis på, at man godt kan finde nye veje, uden at miste sig selv. Så tak til Karin for at tro på mig og på os. Vi er et bevis på at vi skulle være sammen 🙏🏼
Jeg har lært i 2025, at:
- Man kan miste en titel men ikke sin faglighed.
- Man kan ændre rolle uden at ændre hvem man er.
- Og man kan stå i noget svært, uden at det definerer en for altid.
Herman 🐾 er stadig salonen vigtigste medarbejder.
Han har stadig styr på døren.
Og han har lært mig mere om ro og loyalitet, end mange voksne mennesker har. Til jer, der har fulgt mig uanset hvor jeg har stået:
Tak.
Tak for tilliden.
Tak for rummeligheden.
Tak for samtalerne i stolen, hvor der blev grinet, grædt og snakket om livet ikke bare hår.
Når jeg ser frem mod 2026, gør jeg det ikke med store løfter eller fine ord.
Jeg gør det med ro.
Ro i maven.
Ro i retningen.
Og en vished om, at jeg er præcis der, hvor jeg skal være også selvom vejen hertil var ujævn.
Så skål for et nyt år.
For nye kapitler.
For ærlighed.
For styrke.
Og for hår, der stadig – heldigvis – kan redes ud igen.
Gud bevare dem, der tør stå ved sig selv.
Og dem, der bliver også når det er svært.
De kærligste nytårshilsner
Cille & Herman 🐾
Cue x Soap