Nordic Center for Trauma Treatment

Nordic Center for Trauma Treatment Din samarbejdspartner når det handler om udredning og behandling af traumer, kriser, stress og andre former for belastningstilstande.

05/09/2026

Flagdag for Danmarks udsendte

Den 5. september er Flagdag for Danmarks udsendte.

På denne dag anerkender og hylder vi de mennesker, der har været udsendt på vegne af Danmark, og vi mindes dem, der mistede livet under deres tjeneste.
Flagdagen omfatter udsendte fra Forsvaret, Redningsberedskabet, Politiet, Udenrigsministeriet og Sundhedsvæsenet. Fælles for dem alle er, at de har ydet en indsats under ofte krævende og belastende forhold for Danmark og danske interesser.
I Landsforeningen for PTSD-ramte og pårørende ved vi, at en udsendelse kan sætte spor længe efter hjemkomsten. Derfor sender vi i dag en særlig tanke til de veteraner og andre tidligere udsendte, som lever med psykiske efterreaktioner, samt til deres familier og pårørende.

Vi takker for indsatsen. Vi mindes de faldne. Og vi anerkender både dem, der blev udsendt, og dem, der stod derhjemme og bar en del af byrden.

PTMF-workshop i BillundI dag havde fysioterapeut Tine Aalykke og jeg fornøjelsen af at facilitere en workshop om Power T...
03/09/2026

PTMF-workshop i Billund

I dag havde fysioterapeut Tine Aalykke og jeg fornøjelsen af at facilitere en workshop om Power Threat Meaning Framework (PTMF) for en engageret gruppe med særlig interesse for det neurodiverse felt.

Vi undersøgte sammen, hvordan PTMF kan invitere til en mere kontekstuel og nysgerrig forståelse af menneskers reaktioner – med blik for magt, trusler, mening, neurodiversitet og levede erfaringer.

Tak for en inspirerende dag med stort engagement, gode spørgsmål og spændende faglige samtaler 💚

Nye veje, nye perspektiver på PTSD/K-PTSD Den 7. oktober samler Landsforeningen for PTSD-ramte og pårørende (LPTSD) en r...
25/08/2026

Nye veje, nye perspektiver på PTSD/K-PTSD

Den 7. oktober samler Landsforeningen for PTSD-ramte og pårørende (LPTSD) en række stærke faglige stemmer og mennesker med levede erfaringer til konferencen ”Nye veje, nye perspektiver på PTSD/K-PTSD” på Comwell Kolding.
Jeg har som frivillig fagperson I LPTSD været med til at arrangere konferencen, og det har været både spændende og meningsfuldt at være med til at skabe et program, hvor forskning, klinisk praksis og levede erfaringer får lov til at mødes.
Vi kommer vidt omkring på dagen:
Ny viden og forskning: Hvad ved vi i dag om PTSD og K-PTSD – og hvad betyder udviklingen fra ICD-10 og frem mod ICD-11 for vores forståelse og praksis?
Klinisk praksis: Hvordan kan vi arbejde med traumeforståelse helt konkret – blandt andet i en psykiatrisk speciallægepraksis?
Traumebevidste organisationer: Hvordan kan en traumebevidst tilgang tænkes ind i organisationer og behandlingssystemer – og hvad betyder det for både patienter og fagprofessionelle?
Levede erfaringer: Hvad betyder det at møde psykiatrien og behandlingssystemet med PTSD/K-PTSD? De personlige erfaringer er en vigtig del af den faglige samtale.
Et bredere perspektiv på traumer: Dagen byder også på en oplæg ved den britiske psykolog Lucy Johnstone, medforfatter til Power Threat Meaning Framework (PTMF). Hun vil blandt andet sætte fokus på traumer i et kontekstuelt og magtfokuseret perspektiv og således på sammenhængen mellem magt, trusler, mening og menneskers måder at overleve og håndtere det, de har været udsat for.
Det er netop bredden, jeg synes er interessant: Vi får ikke kun den nyeste forskning. Vi får også praksis, organisatoriske perspektiver og – ikke mindst – stemmer fra mennesker, der selv har erfaringer med PTSD/K-PTSD.
Konferencen henvender sig derfor både til psykologer, læger og andre specialiserede fagprofessionelle og til mennesker med levede erfaringer, pårørende og andre, der er optagede af traumefeltet.
Hvis du har lyst til at få fingeren på pulsen i forhold til, hvad der rører sig på PTSD/K-PTSD-området i Danmark og internationalt, så håber jeg, du har lyst til at være med.
Vi ses måske i Kolding den 7. oktober?



Tilmelding via linket:

PTSD & KPTSD-konference – Nye veje & nye perspektiver 7. oktober 2026 Program – det får du med Velkomst og rammesætning Introduktion til dagens temaer med fokus på en tryg og fagligt stærk ramme for dialog og refleksion. V/ per Laudrup jørgensen, stifter og formand for LPTSD, brugerrepræse...

Mærk forskellen, når kroppen får hjælp til at finde roOplever du, at din krop er præget af uro, anspændthed eller et kon...
09/08/2026

Mærk forskellen, når kroppen får hjælp til at finde ro

Oplever du, at din krop er præget af uro, anspændthed eller et konstant alarmberedskab? Stress, traumer og langvarige belastninger kan sætte dybe spor i nervesystemet og påvirke både krop og psyke.

Hos NCTT – Nordic Center for Trauma Treatment i Vejle tilbyder vi fysioterapeutiske forløb med fokus på regulering af nervesystemet, kropsbevidsthed og sammenhængen mellem krop og psyke.

Et kropsorienteret forløb kan hjælpe dig med at:
- skabe mere ro i kroppen
- forstå kroppens signaler
- styrke din evne til at regulere stress og belastning
- opleve større balance og overskud i hverdagen

Køb et klippekort med 5 sessioner á 45 minutter og betal kun for 4. Læs mere på https://nctt.dk/hvad-tilbyder-vi/forl-b-ved-fysioterapeut

Psykiater Birgit Wandahl Bundesen har sammen med kollegaer arbejdet gennem mange år bl.a. i projektet REWRITALIZE på at ...
08/08/2026

Psykiater Birgit Wandahl Bundesen har sammen med kollegaer arbejdet gennem mange år bl.a. i projektet REWRITALIZE på at give mennesker med levede erfaringer mulighed for at møde kunsten på tæt hold og bruge kunsten til at finde udtryk og fællesskab. Stor respekt for det! Læs mere om hendes arbejde her og lyt til podcasten…..

»Vi har jo kunstværker, som er tusindvis af år gamle, og der er noget opløftende ved at opleve, at folk for 2.000 år siden også har oplevet noget, som jeg kan spejle mig i. At de også var triste og sorgfulde og glade. Der er alt muligt genkendeligt i det, som gør at man kan koble sig til menneskeheden som en størrelse, der er mere end dig og mig og vores familie og de kontekster, vi er i.

At det er sådan et almenmenneskeligt lag og en platform, vil jeg kalde det, som nogle gange kan have den funktion at få et sprog for det, vi ikke selv kan formulere af alle mulige årsager«

Sådan siger Birgit Bundesen i denne udgave af Bibliotek for Lægers podcast om, hvordan kunst gennem historien har spillet en rolle i helbredelse – og hvilken betydning den har for trivsel, mening og recovery i dag.

Birgit Bundesen er overlæge på Psykiatrisk Center Amager og derudover stifter af Center for Kunst og Mental Sundhed.

»Det med at læse en roman, som er 100 år gammel og tænke; gud – det er jo lige sådan der, jeg har det. Men jeg vidste det ikke, inden jeg læste det. Det er jo fantastisk og håbefuldt«.

Find link til podcasten i kommentarsporet

Hvordan kan vi forstå psykisk lidelse på en måde, der skaber håb, mening og bedre hjælp?Stadig flere fagpersoner er nysg...
07/08/2026

Hvordan kan vi forstå psykisk lidelse på en måde, der skaber håb, mening og bedre hjælp?

Stadig flere fagpersoner er nysgerrige på Power Threat Meaning Framework (PTMF) – en forståelsesramme, der supplerer den traditionelle diagnostiske tænkning ved at spørge:

Hvad er der sket med dig? Hvilken betydning har det haft? Hvordan har du lært at overleve?

Sammen med dygtige kolleger tilbyder jeg workshops, oplæg og undervisning om PTMF til kommuner, psykiatri, private klinikker, uddannelsesinstitutioner og andre faglige miljøer.

Vores fokus er ikke at skabe fronter, men at styrke den fælles opgave: at møde mennesker med nysgerrighed, etik og en forståelse, der tager udgangspunkt i deres livshistorie, relationer og ressourcer - også kropslige ressourcer.

PTMF giver ikke alle svar – men det kan åbne nye spørgsmål. Og nogle gange er det netop de spørgsmål, der gør den største forskel for dem, vi er sat i verden for at hjælpe.

Hvis I er interesserede i at høre mere, er I meget velkomne til at tage kontakt via https://nctt.dk/

Sammen skaber vi nye fortællinger!Et PTMF-informeret gruppeforløb for mennesker med levede erfaringer / psykiske udfordr...
02/08/2026

Sammen skaber vi nye fortællinger!

Et PTMF-informeret gruppeforløb for mennesker med levede erfaringer / psykiske udfordringer i Vejle i efteråret og vinteren 2026/2027.

Mange mennesker, der har været igennem svære oplevelser, kommer til at bære rundt på fortællinger om sig selv, som er præget af skyld, skam eller følelsen af at være forkert. Men hvad nu, hvis dine reaktioner giver mening i lyset af det, du har været igennem?

Forløbet er for dig, som:
- er min. 18 år gammel
- har psykiske udfordringer / levede erfaringer
- ønsker at arbejde med din livshistorie i et trygt fællesskab
- har lyst til at lytte til andres historier og dele aspekter af din egen
- er nysgerrig på både psykologiske og kropslige veje til øget trivsel

Læs mere og tilmelding: https://www.nctt.dk/aktiviteter/sammen-skaber-vi-nye-fort-llinger

Lever du stadig med følgerne af traumatiske oplevelser?Måske oplever du flashbacks, mareridt, uro i kroppen eller en kon...
28/07/2026

Lever du stadig med følgerne af traumatiske oplevelser?

Måske oplever du flashbacks, mareridt, uro i kroppen eller en konstant følelse af alarmberedskab. Måske kæmper du med skam, lavt selvværd eller vanskeligheder i dine relationer.

Hos Nordic Center for Trauma Treatment (NCTT) i Vejle tilbyder vi en grundig psykologisk udredning af PTSD og kompleks PTSD (K-PTSD) hos voksne.

En udredning kan give dig større forståelse af dine reaktioner, afklare om der er tale om PTSD eller K-PTSD og hjælpe dig videre mod den behandling, der passer bedst til dig.

Du kan forvente:
• Udredning ved specialpsykolog i voksenpsykiatri
• Skriftlig rapport og personlig tilbagemelding
• Kort ventetid

Læs mere her: https://nctt.dk/hvad-tilbyder-vi/ptsd-k-ptsd-udredning
Kontakt os for at høre mere: https://nctt.dk/kontakt/skriv-til-os

Måske oplever du flashbacks, mareridt eller en konstant følelse af alarmberedskab. Måske undgår du bestemte situationer, føler dig følelsesmæssigt overvældet eller har svært ved at finde ro. For nogle viser følgerne sig også som skam, lavt selvværd, vanskeligheder i nære relationer elle...

I NCTT (Nordic Center for Trauma Treatment) i Vejle tilbydes tværfaglig behandling. Ud over mulighed for psykologisk udr...
23/07/2026

I NCTT (Nordic Center for Trauma Treatment) i Vejle tilbydes tværfaglig behandling. Ud over mulighed for psykologisk udredning eller formulering ved specialpsykolog tilbydes kropslige behandlinger ved fysioterapeut, terapi ved psykologer, rådgivning om psykofarmakologisk behandling ved psykiater og rådgivningssamtaler ved socialrådgiver.

Læs mere på

Indehaver Kristine Mikkelsen stiftede NCTT Nordic Center for Trauma Treatment (Nordisk Center for Traumebehandling) d. 1. januar 2026, Vejle, Danmark.

Adresse

Nørregade 5D
Vejle
7100

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Nordic Center for Trauma Treatment sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del