Polaritetshuset

08/10/2026

“Er det virkelig det hele?”

Det spørgsmål stiller Shirley MacLaine sin veninde Bella i På dybt vand, mens de under en frokost taler om, hvor godt det er gået dem i livet.

Shirley havde stor succes som skuespiller og danser. Hun var blevet mor og havde penge nok til at gøre stort set, hvad hun ville.

Alligevel manglede der noget.

Hun fortæller også om mødet med et menneske, hun oplever en dyb sjælelig forbindelse med. Et møde, der satte skub i hendes udforskning af livet og af, om der er mere mellem himmel og jord, end vi umiddelbart kan se.

Da jeg læste bogen i 1984, spejlede hendes beretning og spørgsmål noget dybt og genkendeligt i mig.

Jeg havde allerede gennemtrævlet bibliotekets bøger om UFO’er, Bermudatrekanten, pyramiderne og andre uforklarlige fænomener. Jeg søgte svar og havde fået en tro på noget større.

Men jeg mærkede stadig et tomrum og en længsel indeni.

På dybt vand blev min inspiration til selvudvikling. Derigennem begyndte jeg at forstå, hvad min egen sjæl savnede og længtes efter.

Den erfaring er med mig, når jeg inviterer til inspirationsaftenen:

✨ Er det virkelig det hele?

For hvad er det for en længsel, der kan melde sig, selv når vi har meget af det, vi engang ønskede os?

Når hverdagen fungerer, men vi savner at føle os mere levende og have kontakt med os selv.

Det vil jeg gerne give mit bud på denne aften for kvinder, der længes efter lidt mere af livet.

Vi mødes til refleksion, inspiration og enkle kropslige øvelser. Du behøver ikke have et svar. Din nysgerrighed er et fint sted at begynde.

Torsdag den 5. november kl. 19.00–20.30
Polaritetshuset · Brovej 17E · Viborg

Gratis deltagelse · tilmelding nødvendig · begrænset antal pladser.

Læs mere og reservér din plads:
https://tilbud.polaritetshuset.dk/er-det-virkelig-det-hele

06/10/2026

TIRSDAGSTANKER 🌿
Designer vi livet, til det passer os?

På min morgengåtur forleden mødte jeg en kvinde med sin hund. Hunden ville gerne kløes, så vi stoppede op og talte lidt sammen.

Jeg spurgte, hvilken race den var. Navnet har jeg glemt, men en sætning blev hængende:

“Det er en race, der er lavet til at være familievenlig.”

LAVET til at være familievenlig.

Jeg mærkede en modstand. Er det virkelig der, vi er? At vi designer levende væsener, så de passer til vores behov?

Jeg ved godt, at mennesker længe har avlet hunde efter bestemte egenskaber. Og kvinden talte kærligt om sin hund. Alligevel satte hendes ord noget i gang hos mig.

Hvor går grænsen mellem at leve sammen med naturen og at forme den efter vores ønsker?

I mit holistiske livssyn er vi en del af naturen. Vores valg påvirker det liv, vi deler verden med. Derfor betyder det også noget, om vi giver plads til et levende væsens egne behov – også når de er besværlige for os.

Og måske genkender jeg den samme trang til at tilpasse hos os mennesker.

Vi skal være nemme at omgås. Passe ind. Præstere. Helst uden for mange behov, følelser eller pauser.

Jeg længes efter mere plads til den natur, vi allerede har. Til at møde både dyr, hinanden og os selv med nysgerrighed, før vi begynder at forme og forbedre.

Hvornår hjælper vi livet med at udfolde sig – og hvornår prøver vi at få det til at passe ind?

Hvad tænker du?

04/10/2026

Vi er blevet rigtig gode til at planlægge vores liv.
Sætte mål.
Strukturere.
Optimere.
Kontrollere.
Men jeg oplever, at det ofte sker på bekostning af:
Intuitionen.
Spontaniteten.
Lysten.
Og måske endda livsglæden.
Det er ikke, fordi jeg synes, de maskuline kvaliteter skal vælges fra.
Jeg tror bare, vi har brug for mere balance.
For mig virker det, som om de feminine kvaliteter har fået alt for lidt plads i vores samfund.
Evnen til at mærke os selv.
Modtage.
Vente.
Følge intuitionen.
Handle ud fra det, der føles levende – ikke kun det, der kan måles og planlægges.
Jeg tror, den ubalance kan være en del af forklaringen på, hvorfor så mange mennesker mistrives.
Når hele livet bliver noget, der skal styres, optimeres og kontrolleres, kan vi miste kontakten til os selv.
Og måske også til følelsen af mening.
𝗛𝘃𝗮𝗱 𝘁æ𝗻𝗸𝗲𝗿 𝗱𝘂?

01/10/2026

𝗜𝗺𝗽𝗼𝘀𝘁𝗲𝗿 𝘀𝘆𝗻𝗱𝗿𝗼𝗺𝗲 – 𝗯𝗲𝗱𝗿𝗮𝗴𝗲𝗿𝘀𝘆𝗻𝗱𝗿𝗼𝗺𝗲𝘁 – 𝗸𝗲𝗻𝗱𝗲𝗿 𝗱𝘂 𝗱𝗲𝘁?

Forestil dig, at du sidder til et møde og fremlægger noget, du har forberedt grundigt.
Du kender stoffet.
Du ved, hvad du vil sige.
Du har styr på det.
Så stiller en kollega et spørgsmål, du ikke lige havde forudset.
Det er ikke engang kritisk.

Alligevel sker der noget i dig og tankerne løber:
“Var det dumt sagt?”
“Har jeg overset noget helt oplagt?”
“De andre ved sikkert meget mere om det her end mig.”

Du mærker det i kroppen. Varmen stiger op i kinderne.
Du får lyst til at trække lidt i land.
Forklare dig.
Gøre udsagnet mindre.
Måske ligefrem sige:
“Men jeg ved selvfølgelig ikke, om jeg har ret …”

Selvom du faktisk godt ved, hvad du taler om.
Så bladrer du lidt for hurtigt i dine noter.
Der bliver stille et øjeblik.
Pludselig føles stilheden som et bevis:
𝗗𝗲 𝗸𝗮𝗻 𝘀𝗲 𝗱𝗲𝘁 𝗻𝘂.
At du ikke er så skarp, som de troede.
At du har overset noget oplagt.
At du måske slet ikke burde være den, der sidder med ansvaret.

Hvis du kan genkende dette - imposter syndrome eller på dansk bedragersyndrom - er du bestemt ikke alene og er du på udkig efter en direktørpost, så hold dig ikke tilbage.

I en undersøgelse fra det globale konsulentfirma Korn Ferry var det nemlig ikke mindre en 71 % af de adspurgte amerikanske CEO’er, der oplevede tegn på imposter syndrome.
Det mest interessante var dog, at 85 % af CEO'erne samtidig vurderede sig selv som fuldt kompetente til deres job.

Den voksne del af dig kan nemlig godt vide, at du kan - samtidig med at en anden del af dig er fastfrosset i et gammelt indre script og har en HELT anden følelse

Så spørgsmålet:
“𝗛v𝗼𝗿𝗳𝗼r t𝘃𝗶𝘃𝗹𝗲𝗿 𝗷𝗲𝗴 𝘀å 𝗺𝗲𝗴𝗲𝘁 𝗽å 𝗺𝗶𝗴 𝘀𝗲𝗹𝘃?"
skulle måske nærmere være:
“H𝘃𝗼𝗿 𝗴𝗮𝗺𝗺𝗲𝗹 𝗲𝗿 𝗱𝗲𝗻 𝗱𝗲𝗹 𝗮𝗳 𝗺𝗶𝗴, 𝗱𝗲𝗿 𝘁𝘃𝗶𝘃𝗹𝗲𝗿 𝗽å 𝗺𝗶𝗴 𝘀𝗲𝗹𝘃 𝗹𝗶𝗴𝗲 𝗻𝘂?”

Jeg er samtidig nysgerrig på, hvordan det viser sig hos dig:

Når følelsen af ikke at være god nok bliver aktiveret, hvad gør du så oftest?
A – Jeg taler mig selv ned
B – Jeg overforbereder mig
C – Jeg holder mine idéer eller meninger tilbage
D – Jeg sammenligner mig med andre
E – Noget helt andet
𝗦𝗸𝗿𝗶𝘃 𝗯𝗮𝗿𝗲 𝗲𝘁 𝗯𝗼𝗴𝘀𝘁𝗮𝘃 𝗶 𝗸𝗼𝗺𝗺𝗲𝗻𝘁𝗮𝗿𝗳𝗲𝗹𝘁𝗲𝘁.

27/09/2026

Kender du det, når solen skinner, og glæden bobler så meget i kroppen, at du får lyst til at tage et gadedrengehop midt på gaden? ☀️

Og kender du så også den lille tanke, der kan komme lige bagefter: „Er det nu også for meget?“

Det er netop følelsen af „Jeg må ikke fylde“, vi arbejder med i Script-shifting Salonen onsdag den 30. september kl. 19.30 på Zoom.

Det er gratis at være med. Du kan tilmelde dig her:
https://tilbud.polaritetshuset.dk/script-shifting-salonen

Hvornår fik du sidst lyst til at tage et gadedrengehop? 💜

24/09/2026

Forleden dag modtog jeg en session af en skøn veninde. I sessionen ønskede jeg at undersøge, hvad der kunne ligge til grund for nogle symptomer, jeg oplever i min krop. Da min veninde guidede mig ind i nogle kropssansninger, stødte jeg på et gammelt script, som lød:

“Hvis jeg lader min livskraft flyde frit, risikerer jeg at blive hånet, nedgjort og udstødt."

I de billeder og "erindringer" som dukkede op i mit sind, oplevede jeg mig selv blive forvist fra en primitiv landsby. udstødelsen hang sammen med, at min livskraft var for overvældende for de andre indbyggere.

Det overraskende var, at det ikke føltes som noget, jeg kunne genkende fra dette liv.

Jeg ved godt, at man kan forstå sådan en oplevelse på forskellige måder, men for mig føltes det meget tydeligt som noget fra et andet liv.

At scripts og traumer kan gå i arv gennem generationer, er jeg fuldt bevidst om, men det var faktisk første gang, at jeg så tydeligt oplevede, at et script måske var taget med fra en tidligere inkarnation.

Tidligere liv eller ej, så gav oplevelsen mig unde alle omstændigheder en forståelsesramme for, hvorfor jeg i dette liv har haft en ubevidst frygt for at slippe min livskraft helt fri.

En frygt som stadig forventede, at konsekvensen ville være:

Udstødelse. Ensomhed. At skulle klare alting selv.

Når det var dét, mit system forventede, giver det jo god mening, at løsningen blev at lukke ned for noget af livskraften. At dæmpe den, så den føltes mindre farlig.”

Det er så livsbekræftende for mig at arbejde med både mine egne og især mine klienters scripts og se den forvandling, der kan ske, når der kommer indsigt og en kropslig forløsning og måske er det i sidste ende ikke afgørende, om den forståelse, der dukker op, kan bevises som sand eller logisk. Hvis kroppen slipper noget, der tidligere har holdt den fast, er det dét, jeg finder interessant.

Har du lyst til selv at opleve, hvad Script-shifting kan, så afholdes den næste gratis Salon den 30. september med temaet:

“Jeg må ikke fylde.”

📅 30. september
🕢 Kl. 19.30–21.00
💻 Online via Zoom
🎟 Gratis deltagelse

Tilmelding:
https://tilbud.polaritetshuset.dk/script-shifting-salonen

Hvad nu hvis den del af dig, du har lært at dæmpe, ikke for meget - men måske bare mere levende?

20/09/2026

Nogle gange udsætter vi ikke, fordi vi mangler motivation.

Vi udsætter, fordi det, vi er på vej til at gøre, kræver, at vi træder mere frem, bliver mere synlige eller fylder mere.

Hvis vi tidligere i livet har oplevet, at det var utrygt at gøre netop dét, kan det være en gammel og ubevidst overlevelsesstrategi, der bremser os.

Vi vil måske rigtig gerne, men trygheden i det velkendte, kan tage styringen.

Så måske er spørgsmålet ikke:

“Hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen?”

Men snarere:

“Hvad frygter jeg, der sker, hvis jeg faktisk gør det?”

💜 I næste Script-shifting Salon arbejder vi med temaet:

“Jeg må ikke fylde.”

📅 Onsdag 30. september
🕢 Kl. 19.30–21.00
💻 Online via Zoom
🎟 Gratis deltagelse

Tilmeld dig her:
https://tilbud.polaritetshuset.dk/script-shifting-salonen

17/09/2026

Vi har alle en komfortzone.

Et område, hvor vi nogenlunde ved, hvem vi er, hvad vi kan, og hvordan vi skal begå os.

Og det kan være rigtig rart at være der.

Men hvad nu hvis vi begynder at tro, at komfortzonens grænser også definerer grænserne for vores potentiale?

Så lader vi os måske stoppe, hver gang noget føles utrygt – også selvom utrygheden blot er et udtryk for, at noget er nyt.

Jeg har selv oplevet det meget tydeligt.

Engang var det så voldsomt for mig at skulle holde en fremlæggelse, at jeg dissocierede undervejs og bagefter ikke vidste, hvad jeg havde sagt.

Forrige år stod jeg foran små 200 mennesker og holdt mit foredrag “Fra krise til vækst”.

Jeg var stadig MEGA nervøs.

Men denne gang var jeg til stede.

Jeg kunne mærke mig selv.

Jeg kunne interagere med publikum og have øjenkontakt med dem.

Det skete ikke fra den ene dag til den anden.

Det skete gennem nye erfaringer.

Jeg gjorde noget, der lå uden for det velkendte – og opdagede, at jeg kunne.

Gamle scripts kan få os til at holde os inden for nogle meget snævre rammer:

“Jeg er ikke sådan én, der …”

“Det kan jeg ikke …”

“Jeg tør ikke …”

“Jeg skal helst ikke fylde for meget …”

Men hvad nu hvis det ikke er sandheden om dig?

Hvad nu hvis det bare er grænsen for det, du indtil nu har været vant til?

Grænsen for det velkendte er ikke grænsen for det, du kan.

I Script-shifting Salonen undersøger vi de scripts, der kan holde os tilbage fra at fylde, handle og udfolde mere af vores potentiale.

📅 Onsdag den 30. september
🕢 Kl. 19.30–21.00
💻 Online via Zoom
🎟 Gratis deltagelse

https://tilbud.polaritetshuset.dk/script-shifting-salonen

15/09/2026

13/09/2026

Det kan godt ligne hensynsfuldhed, når du holder dig tilbage og giver plads til andre.

Men måske er der også et gammelt script på spil:

“Jeg må ikke fylde.”

I videoen får du fire tegn på, at du måske gør dig selv mindre – uden helt at opdage det.

Hvilket af de fire tegn genkender du bedst?

“Jeg må ikke fylde” er temaet for den næste gratis Script-shifting Salon den 30. september kl. 19.30–21.00 online via Zoom.

Her kan du læse mere og tilmelde dig den gratis Script-shifting Salon:

https://link.msgsndr.com/sp/34ae9c12ef2