08/08/2014
Efter et forløb med NADA-behandling, har en klient sendt mig nedenstående brev om hendes oplevelse af behandling og forløb.
"Med en depression i bagagen og et langt forløb med forsøg på tilbagevenden på arbejdsmarkedet, traf jeg Marlene Fjeldsted. Hun sagde, at hun godt kunne hjælpe mig med mine depressive tendenser. Jeg har på det tidspunkt været i medicinsk behandling i 3½ år, med en langsom udtrapning godt i gang. Selvom jeg i lang tid har følt bedring, er der hele tiden små hverdagsting som virker mastodont store. Nærmest uovervindelige. Disse hverdags problematikker invaliderede mig på den måde, at jeg følte jeg hele tiden gik 1 skridt frem og 2 tilbage. Dog fremad, men med gok i hovedet jævnligt. Arbejdsmæssigt er jeg på 25 timer, jer er af sted hver dag i ugen, med ca. 5-6 timer hver dag.
Den første behandling fik jeg, fredag d. 21. marts 2014 og sidste behandling d. 22. maj 2014.
I starten har vi forsøgt at gøre det 2 gange om ugen, som det nu passede i kalenderen. Derefter har vi lagt én behandling om ugen og herefter én hver 2. uge.
I dag har jeg ikke fået behandlinger siden 22. maj 2014.
Min oplevelse af behandling og virkning har været udelukkende positiv. Jeg har været spændt på hvad der mon kunne ske.
Efter de første behandlinger tænkte jeg meget over hvordan det føltes, jeg mærkede ikke den store forandring, men når jeg tænkte efter så var små hverdagsting blevet lettere. Så som, at gå i seng blev ikke en stor udfordring, jeg gjorde det bare. Når jeg skulle op om morgenen, så gjorde jeg det bare, uden at tænke videre over det, blev også tit hurtigere færdig end tidligere og kom på arbejde før tid. Hvilket gjorde at jeg kunne overskue at gå op i tid.
Efterfølgende er hverdagsting som før har været udviskede, stået kniv skarpe. Jeg kan finde den lige vej igennem, famler ikke så meget mere. Jeg har udtalt at det føles som en motorvej i mit hoved. Hvor der før var det en stille vej, helt ude på landet med mange sving. Når jeg har været til møder har jeg siddet helt ude på stolen og ikke været i tvivl om hvad jeg skulle sige eller mene. Har ikke været grådlatent i disse situationer. Jeg ønsker dog ikke motorvejs tilstande som noget permanent, det er for hårdt. Men måske landevejs tempo, hvor det går i roligt tempo, hvor der skal navigeres, men med en kurs sat på fremad.
Jeg har fået mod til at tage livtag med min økonomi. Fået lavet aftaler med dem der skulle laves aftaler med, denne ting har været en mega svær ting, at tage fat i. Jeg kan stilles opklarende spørgsmål uden at tage det nært. Har taget mod til mig til at blive medicinfri.
Jeg føler mit forløb hos Marlene har givet mig lyst til livet og modet til at tage fat på det. For jeg skal selv gøre arbejdet, Marlene har bare banet noget af vejen.
Nu er eg på fuld tid og har ikke fornemmelsen af at have gabt over for meget, jeg er klar til at finde mig et ordinært job, der kan blive byggesten til min fremtid."
