19/09/2026
Vores nyeste podcastafsnit handler om rygsmerter 🥲
En plage, som de fleste af os på et eller andet tidspunkt kommer til at stifte bekendtskab med. Vi har inviteret professor og forskningsleder Jan Hartvigsen fra Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet ind i studiet for at gøre os klogere på, hvad vi egentlig ved om rygsmerter, og hvad vi kan stille op, når ryggen begynder at brokke sig.
Vi diskuterer blandt andet forskellen på akutte og længerevarende rygsmerter, om bestemte former for træning er bedre end andre, og hvad vi egentlig skal tænke om behandlinger som manipulation og forskellige kognitive tilgange.
Vi kommer også omkring den gode gamle MR-scanning, medicin mod akutte lænderygsmerter, arbejdsstillinger, tunge løft og nogle af de mange myter, der stadig lever i bedste velgående, når det kommer til ryggen. For er det virkelig farligt at løfte med krum ryg – og skal man egentlig sidde helt perfekt foran computeren?
Afsnittet afsluttes med en personlig vinkel, hvor Jan deler nogle konkrete råd til, hvad man selv kan gøre, hvis rygsmerterne bliver ved med at drille..
Find afsnittet her eller på Spotify: https://linktr.ee/stigladefoged