Synne Justesen

Rutevejledning Website

Synne Justesen Jeg arbejder med det, der sker bagefter. Når noget har rykket sig indeni, og verden udenom forventer, at du bare fortsætter.

Tidligere sygeplejerske fra psykiatrien. I dag traumeterapeut og ceremonileder. Under uddannelse som Somatic Experiencing-terapeut

Empati bliver ofte fremhævet som noget ubetinget godt. En gave. Et tegn på modenhed. Og det kan det være. Når den kommer...
09/10/2026

Empati bliver ofte fremhævet som noget ubetinget godt. En gave. Et tegn på modenhed. Og det kan det være. Når den kommer fra overskud.

Men der findes også en empati, du lærte for tidligt. En, der opstod, fordi det var nødvendigt at kunne aflæse stemninger. Fornemme skift. Justere dig selv, før noget blev utrygt.

Den empati er ikke blød og ankret i en tryg krop. Den er skarp. Den holder øje. Den holder sammen. Den holder fred, men for hvilken pris?

Du blev god til at forstå andre, før du lærte at mærke dig selv. God til at tage ansvar for stemningen. For relationen. For det, der ikke blev sagt.

Det tager år at se, at det ikke kun er en styrke. At den empati også har en pris. At den koster dig grænser. Retning. Og adgang til dine egne behov.

Det, jeg kan tilbyde dig, er et rum til at læne dig ind i en empati, der ikke koster dig dig selv.
En empati, der kan være til stede uden at være på vagt.

For empati, der er født af overlevelse, er ikke kærlighed.
Det er tilpasning.

〰️〰️〰️〰️

Jeg hedder Synne. Jeg er terapeut, og før det var jeg sygeplejerske i psykiatrien.
Jeg redder ikke nogen.
Jeg lægger mærke til, når du forlader dig selv, og jeg bliver siddende, til du selv kan mærke det.
Vil du prøve det, så skriv til mig. Så finder vi en tid.

For omkring 5 årtier siden skrev Chérie Carter-Scott 10 regler ned om det at være menneske. Internettet gjorde dem til 1...
04/10/2026

For omkring 5 årtier siden skrev Chérie Carter-Scott 10 regler ned om det at være menneske. Internettet gjorde dem til 12 og besluttede, at det var gamle sanskritregler, men det ér altså den amerikanske coach Chérie der står bag den skønne liste.

Det gør dem ikke mindre gode. Måske nærmest tværtimod.

Jeg har flere favoritter blandt reglerne.

Nr. 10. Dine svar findes inde i dig.

INGEN har svarene for dig.
Det, andre kan give dig, hedder gode råd. Og de er ofte en projektion af, hvad de selv ville gøre i din situation.

Det betyder ikke, at du skal løse dine traumer alene.
Det betyder, at du skal opbygge en relation til din egen indre visdom.

Nr. 7. Andre er blot spejle af dig.

Jeg kan ikke se noget i dig, der ikke allerede er i mig.
Det er skyggearbejde der kan være svært at tage ind, men i min erfaring er accepten af alle vores dele, vejen til at det falder til ro indeni.

Bare fordi jeg også indeholder kimen til det mest dystre i mennesket, behøver jeg ikke være bange for det. For jeg har heldigvis frihed til at vælge at handle på det eller ej.
Og en tanke om, at slå din nabo ihjel når denne larmer på det mest irriterende tidspunkt, er ikke det samme som, at du har tænkt dig at gøre det.

Det samme med succes.
Mærker du misundelsens syre løbe i dine årer, når du ser andre opnå noget?
I stedet for at vende det ryggen, så mærk efter: det her vil du også gerne have.
Og måske var du ikke bevidst om det, før du mærkede misundelsen.

Og som det altid er, når noget skal skrives ned i oneliners, så kan kompleksiteten forsvinde.
Nr 3. er nok den jeg lige stopper ved og tænker, at den kan mærkes hård.
Uretfærdighed findes i livet. Og vi skal passe på, med at klistre alting ind i et sødt lag af spiritual bypassing ("alting sker af en årsag").
Men... der hvor den kan have sin styrke, er ved at acceptere (der var det igen, det ord) virkeligheden som den er.
Og hvad vil du så gøre ved den virkelighed du står i?
Hvilken lektion vil du trække ud af det?

Og ja, vi glemmer det. Det hele.
Jeg tror det er en finurlig og kærlig gave fra universet.
Jeg ved ikke med dig, men de der øjeblikke hvor jeg husker det hele igen. De er så udvidende og kærlighedsfyldte, at jeg er glad for at jeg glemmer lidt, så jeg kan komme i tanke om det igen og igen.

Der er nogen, der ringer og siger, med forsigtig stemme, at min hjemmeside er lidt … meget.Jeg kan ikke andet end at smi...
23/09/2026

Der er nogen, der ringer og siger, med forsigtig stemme, at min hjemmeside er lidt … meget.

Jeg kan ikke andet end at smile.

"Ja, det er den. Har du lyst til at være for meget, sammen med mig?"

Jeg fylder.
Jeg ser sprækker, tit før du selv gør.
Mit hoved har været et rigtig godt skjulested.
Og jeg kommer ikke til at redde dig.

Det er ikke en advarsel. Det er oplysning, så du selv kan afgøre, om det overhovedet er mig, du skal gå til.

Jeg er ikke alles terapeut. Det er med vilje.

Jeg har skrevet ned, hvad du bør vide, før du sætter dig over for mig.
Gå til bloggen på https://synnejustesen.dk/blog

Eller følg linket her for at komme direkte: https://shorturl.at/JpORd

Og hvis du tænker at jeg er den terapeut der kan støtte dig, så skrive mig en besked herfra:
https://synnejustesen.dk/kontakt

"Hvorfor får nogen det svært bagefter en ceremoni?"Spørgsmålet lå i en tråd her på Facebook for lidt tid siden. Svarene ...
27/08/2026

"Hvorfor får nogen det svært bagefter en ceremoni?"

Spørgsmålet lå i en tråd her på Facebook for lidt tid siden. Svarene var venlige. De var også lidt… ligegyldige.

"Tag den med ro." "Giv det tid." "Stol på processen."

Der findes faktisk et svar. Det er bare ikke et blødt eller let et.

Jeg har skrevet svaret ned i et blogindlæg.

Link i første kommentar.

25 år med andre menneskers sandheder har lært mig én ting: den pæne version er aldrig den, der healer noget.Det er den u...
24/08/2026

25 år med andre menneskers sandheder har lært mig én ting: den pæne version er aldrig den, der healer noget.

Det er den ucensurerede, akavede, uperfekte version (den du helst vil undgå at sige højt) der rykker noget.

Derfor blev jeg terapeut. Ikke for at redde nogen. Men fordi jeg ved hvordan det føles.

Der er ikke noget galt med dig, der skal fixes.Der er en krop, der i årevis har ventet på at blive lyttet til.Jeg giver ...
14/08/2026

Der er ikke noget galt med dig, der skal fixes.
Der er en krop, der i årevis har ventet på at blive lyttet til.

Jeg giver dig ikke svar. Ikke fordi jeg ikke kan, men fordi det ikke er mit arbejde. Gør jeg det for dig, tager jeg bare over, hvor alt for mange andre allerede har gjort det før.

Så vi går på skattejagt sammen. Og jeg giver ikke slip, før vi finder guldet.

Du går ud af døren med kraften der, hvor den altid har hørt til: hos dig.

I am…Joy shifting formGold dug from the earth in organic formsAs the oak stands, watchingBefore the dawn melts in to spr...
15/06/2026

I am…

Joy shifting form

Gold dug from the earth in organic forms

As the oak stands, watching
Before the dawn melts in to spring

I move my body on the land around my farm
Like Yakari, the indian boy who talked to the animals

I say thank you for the nourishment

I tend to my garden, digging and sweating
Watching the roses grow

While sweet sounds of the The Million Dreams rings in my ears

I delight in the soft touch of my loving cat
Her gray so well put together with the colours in my garden

I let my hands sink in to the wet clay, smelling like secrets from the earth, still waiting to be found

While I wait for the peons to let go and unfold

The crows in the big tree greet me, as I tak another walk with my wheelbarrow in my garden.

I am... here.
I am... home.

(Digt skrevet under vejledning fra Dr. Peter Levine, på en konference jeg netop er vendt hjem fra)

Måske er problemet ikke, at du ikke bliver valgt.Måske er problemet, at du stadig forhandler.Forhandler med mennesker, d...
08/06/2026

Måske er problemet ikke, at du ikke bliver valgt.

Måske er problemet, at du stadig forhandler.

Forhandler med mennesker, der har vist dig, hvem de er.
Forhandler med gamle historier om, hvad du burde kunne få til at lykkes.
Forhandler med håbet om, at hvis bare du forklarer lidt bedre, elsker lidt mere eller venter lidt længere, så bliver udfaldet anderledes.

Jeg kender den forhandling.

Solen skinner. Det er fredag 🤩.Det kunne være så let, men dit nervesystem er ikke nødvendigvis med på den, efter en lang...
17/04/2026

Solen skinner. Det er fredag 🤩.
Det kunne være så let, men dit nervesystem er ikke nødvendigvis med på den, efter en lang uge.

Den der indre dirren og lysten til at drukne det hele i rosé og forglemmelse.

Så lad os lige lande et øjeblik.

Her er mine 5, som jeg vender tilbage til igen og igen…
Læs dem, mens du mærker din krops reaktioner.

Hvilken en trak i dig?
Der har du dit næste skridt.

✌🏻


Jeg gjorde mig selv mindre for ikke at såre andre.Jeg frygtede, at det ødelagde andre, hvis jeg var ærlig. Min lille pig...
12/04/2026

Jeg gjorde mig selv mindre for ikke at såre andre.

Jeg frygtede, at det ødelagde andre, hvis jeg var ærlig.
Min lille pige var fanget i den magiske tænkning, der var placeret i hende, dengang hun ikke havde andet valg end at påtage sig ansvaret for stemningen.

Men jeg ved nu, at ærlighed ikke ødelægger andet end falske roller, forestillinger, fortolkninger og løgne.
Den ødelægger kun de bedrag som jeg holdt i live med min strategiske hemmeligholdelse af mig selv.

Jeg levede der i alt for mange år, i frygten for sandheden.
Gjorde mig selv mindre.
Hensynsbetændelsen sad fast i mit bindevæv og gjorde mig bitter.

“Hvem tror du, at du er?!* hviskede skammen til mig.

Langsomt har jeg viklet mig ud og der er noget, der har ændret sig i mig.
Som grundtilstand.

Ikke dramatisk og ikke som ét stort gennembrud. Mere som noget, der er faldet på plads lidt ad gangen.

Jeg kan mærke, at jeg er blevet en, jeg kan stole på.
Jeg tør være ærlig. Mest over for mig selv og det er egentlig det der gør den største forskel. For når jeg ikke tør være ærlig over for mig selv, så tør jeg heller ikke være det for andre, for så er der altid frygt for at blive afsløret, lige der midt i skammen.

Jeg har brugt mange år på at søge udenfor mig selv på, om jeg var rigtig.
I relationer. I indsamling af viden. I udvikling.
I alt det, jeg troede jeg manglede i mig selv.

Og lige nu, der sidder jeg i mit eget hjem.
I min egen krop. Og mangler ikke noget.

Ikke fordi mit liv er perfekt, men fordi jeg ikke længere forsøger at holde det hele sammen med kontrol (hej generaliseret angst).

Der er kommet en tålmodighed i mig, hvor der før var rædsel.
En ro, der ikke er apati.
En klarhed, der ikke behøver drama.
Og det overrasker mig lidt, hvor vild den følelse er.

At kunne være her og vide: Jeg er en, jeg kan stole på.

Og så mærke, hvordan det gamle skam-ædte spørgsmål “Hvem tror du, at du er?” ikke længere har magt over mig.

Hvem tror jeg, at jeg er?

Jeg tror ikke, jeg ved!
Jeg er Synne og det er nok.
Jeg er kvinde, jeg er menneske og jeg går med rank ryg.
For jeg kan stole på mig og jeg er stolt af mig.

Og dén følelse, lige dér, det er præcis det sted, jeg ønsker at invitere fra.

Ikke fra et løfte om transformation, for det kan jeg ikke kontrollere for dig. Det er op til dig.

Ikke fra idéen om at du mangler noget, for det gør du ikke.

Men fra erfaringen af, at noget dig allerede ved. Og nogle gange skal der bare et rum til, hvor det får lov at træde frem.

Min kvinderetræte er ikke en løsning, det er ikke et quick-fix.
Det er et sted at møde det, der allerede er i dig.
Bag støjen. Bag mønstrene. Bag alt det, du har lært at navigere i.

Hvis du kan mærke noget i det her, så ved du det godt.

Kom og vær med når vi går indad, når vi lægger maskerne fra os og står frem… uden at gøre os mindre.

(Link i kommentarsporet)

Adresse

Vig
4560

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Synne Justesen offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del