20/06/2026
🤔 Hvad er LYKKE?
Og er det noget vi selv skaber eller noget vi er heldige at have eller uheldige ikke at have?
Det tænker jeg ofte over og forsøger at mærke ind i.
Da jeg flyttede her til Lykkegårdvej og særligt i den tid jeg har boet her.
🍀🍀🍀🍀Jeg har nemlig aldrig været et sted med så mange FIRKLØVERE – det er ikke unormalt, at jeg til hverdag kan spotte flere firkløvere inden for kort afstand. Der er helt VILDT MANGE. 🍀🍀🍀🍀
Da en af mine nærmeste var syg og indlagt på sygehuset, ville jeg have en lille gave med ved besøg. Jeg havde lidt travlt og blev ved at se firkløvere, så til sidst plukkede jeg simpelthen en buket af firkløvere, som forhåbentlig kunne bringe held og lykke for modtageren.
For mig er lykke en følelse. En meget fin og samtidig stærk følelse, der udspringer fra mit center og breder sig i hele kroppen på en blid måde. Lykkefølelsen kommer ofte sammen med andre følelser fx glæde eller fred. Det kommer og går, og er som alle andre følelser dynamiske.
Jeg tror, at jo mere vi mærker en følelse både i hyppighed og intensitet, desto mere kan vi tiltrække den. Ikke sådan, at jeg mener, vi kan føle os lykkelige konstant, men måske snare, at det kan være grundlæggende følelse, der er let tilgængelig og ikke behøver at udløses af noget udefrakommende. Vi kan dermed selv aktivere lykkefølelsen 😇
Hvad er lykke for dig og er det noget du selv skaber?
I oasen af firkløver-energi på Lykkegårdvej, tilbyder jeg klangmassage og kranio-sakral terapi i mit kliniklokale.
📆 Kontakt mig hvis du gerne vil have en tid.