24/09/2024
De sidste mange uger, har fokus slet ikke været herhjemme, fordi der har været så mange ting der skulle ordnes for at hjælpe svigerfar - en lejlighed der skulle pakkes ned, flyttes, pakkes ud et andet sted og sættes på plads igen.
Madplaner, rengøring og struktur er blevet nedprioriteret herhjemme, og vi har alle nok glemt os selv lidt i kampen for at det hele skulle gå godt❣️
Torsdag aften blev jeg lagt ned af sygdom - et, for mig,meget godt tegn på det hele har været lidt for meget, og jeg har glemt mig selv, fordi det blev vigtigt at det hele faldt på plad, og blev godt, for en mand som har en stor plads i mit hjerte og som har hjulpet os så utrolig mange gange at det ikke kan tælles ❣️
Heldigvis startede ugen med to fridage og jeg er ved at komme lidt ovenpå igen - jeg hoster stadig og snottet sidder fast, men feberen er væk, og i meget langsomt tempo fik vi lidt styr på huset herhjemme i går.
Og mens theen trækker sidder jeg her med min ceremonielle cacao og laver ugeplan, madplan og indkøbsseddel - en ting der hjælper os meget herhjemme, for at skabe ro og overblik i løbet af ugen ❣️
Godt alt kan gøres i præcis det tempo jeg orker ❣️