09/09/2026
I dag er det 4 uger siden, jeg vågnede op efter en hofteoperation, der skulle have været en lille reparation - men endte med at være en større omgang.
Dobbelt så lang tid på operationsbordet kom til at betyde dobbelt så lang heling og nu en lang, lang genoptræning. Så jeg har stået næsten lige så stille som fiskene i strømmen og hverken bevæget mig frem eller tilbage. Og jeg er stadig kun i den spæde start af min tilbagekomst til hverdagen🩼🩼
Jeg har ikke haft energi til ret meget andet end genoptræning og at klare de basale behov hjemme, og jeg har hverken nået at kede mig, blive rastløs eller savne noget uden for mine 4 vægge, for jeg er simpelthen for træt😴 Jeg har stort set ikke været på de sociale medier, og det har været ganske interessant: jeg kan anbefale en retræte fra algoritmerne indimellem 😉 Til gengæld har jeg nydt de mange sygebesøg, omsorgen og roen IRL❤️
I dag var også første dag uden for huset på egen hånd og en stille opstart i Psykiatrien, og selvom det kostede en lang lur bagefter, var det dejligt at komme tilbage til noget, der ligner normalitet. Det betyder også, at klinikken starter stille og roligt op igen. Jeg er fortsat delvis sygemeldt og derfor ikke tilbage på fuld styrke foreløbig.
Foran mig har jeg endnu 2 måneder på krykker, og det betyder selvfølgelig rigtig meget for min mobilitet og muligheder for at starte grupper, bål og udeliv op igen.
Det er dejligt at høre fra jer, mærke interessen og savnet efter at mødes, og jeg glæder mig også til at nå dertil🙏 Jeg skal bare lige have kroppen med, og jeg takker for jeres tålmodighed❤️