MULD yoga & terapi v/ Line Nordentoft

Hjem
Danmark
Vordingborg
MULD yoga & terapi v/ Line Nordentoft

REG. Psykoterapeut med speciale i naturbaseret terapi FaDP
TRE Provider
Certificeret EMDR & Traumeterapeut
RAB reg. Hold den gode og kærlige tone.

Zoneterapeut
Naturterapeut
NADA-øreakupunktur
Psykoterapi i naturen💚 Du skal holde en god tone og respektere, at andre kan have en anden mening end dig. Jeg tillader mig uden varsel at slette kommentarer, hvis de:
- Er stødende, diskriminerende eller i strid med dansk lovgivning.
- Er nedladende eller truende.
- Omhandler konkrete personer uden deres samtykke.
- Ikke er relevant for det konkrete o

pslag.
- Har et kommercielt indhold.
- Er gentagelser af samme indlæg fra samme person, eller indeholder et spørgsmål, der tidligere er besvaret.
- Er oprettet af anonyme profiler. Gentagende overtrædelser af disse regler vil føre til udelukkelse fra min side. Jeg bestræber mig på at svare dine henvendelser indenfor 24 timer. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på mail: [email protected].

12/08/2026

En lille opdatering fra lazarettet efter en tur på værksted med 'Krop version 5.0'🤷🏼‍♀️
Mange af jer er informeret om, at jeg har været i et længere udredningsforløb, og det mundede ud i en hofteoperation i dag🩼

Først: Det har været kompetent, trygt og tjekket hele vejen igennem, og Køge Sygehus har i dag på fineste vis taget hånd om Fibromyalgi og alle de finurligheder, der følger med - nænsomt, tålmodigt og med handling på de rette problemstillinger i rette tid. De af jer, der lever med kroniske sygdomme/smerter/tilstande forstår, hvorfor det IKKE er en selvfølge (endnu🤞), og hvorfor det rammer et dybt og meget følsomt og ensomt sted inde i nervesystemet, ja, nærmest sjælen❤️‍🩹 Alt er okay og gået planmæssigt👍

Dernæst: Det betyder desværre, at jeg nu er sygemeldt/delvist sygemeldt i nogle måneder fra både MULD yoga & terapi v/ Line Nordentoft og Psykiatrien🫤
Det gælder også KirkeYoga på denne side af nytår, da genoptræningen er langvarig og lidt bøvlet. Det huer mig ikke, og det bliver en stejl læringskurve i tålmodighed, egenomsorg og rækken ud efter hjælp, kan jeg godt mærke🫣

Note to self: Jeg gik for sent til læge. Da jeg fik min fib-diagnose i 2020, holdt jeg bare op med at gå til læge, medmindre blodet sprøjtede ud. For jeg landede med en dyb følelse af, at det alligevel ikke nytter noget og 'bare må leves' med.
Dét kender jeg rigtig, rigtig godt fra min opvækst, så det er jeg rigtig, rigtig dygtig til at fikse💔 Og det havde egentlig ikke så meget med hverken min læge eller andre fagpersoner at gøre, men mere med synet på kvinders helbred, uvidenhed, manglende fagligt fokus - og skam for mit vedkommende.
Jeg har været plaget af tvivl, ambivalens og skyld i de 2 måneder, jeg har kendt operationsdatoen, og jeg var grædefærdig af lettelse, da jeg på opvågningen fik at vide, at skaderne faktisk VAR virkelige OG mere omfattende end forventet. Lad det lige stå et øjeblik... Sådan fungerer skam, når det ligger indlejret i ens DNA: det fu**er med vores berettigelse, autonomi og handlekraft i livet💥

Så nu tager jeg livtag med dét - og glæder mig til at tage imod jer igen i løbet af Sensommeren🌾❤️

❤️

08/08/2026

Næsten lige så hurtigt som fiskehejren på aftenrunden😉
For en uge siden tog jeg afsked med dobbelt så mange varmegrader som i lille Danmark, og det har kostet en ekstra dyne i shelteret om natten😅 Det tog lidt tid at komme ned i tempo og vænne kroppen til +30 grader det meste af døgnet, og det har også taget lidt tid at vænne sig til det køligere vejr og komme op i tempo igen.
Det er godt at være hjemme, og det er dejligt at være i gang med klienter og arbejde🙏 At se, høre og mærke den udvikling, der har været. Nye erfaringer, erkendelser og kropslige oplevelser vi kan arbejde videre med. Men også dét, der blev svært og har udfordret i sommeren, hvor mange har været under ekstra pres🫂
Så tager vi tålmodigt og nænsomt tråden op og arbejder os henimod noget trygt og kendt igen. Måske et fælles åndedrag. En tur på briksen for at lande. En kontakt til kroppen eller sorgen, der har siddet og holdt på sig selv i stilhed lidt for længe nu❤️‍🩹

Og sådan gik første uge med en lidt for fyldt kalender alligevel, som den skulle, i helt eget tempo og flow❤️

Nu puster jeg ud og lader alle ordene, indtrykkene og mit eget indre arbejde flyde ud i den gyldne sommeraften på et helt stille hav med plads til at rumme det hele🌅

🧠

03/08/2026

Dér står min lille espresso kliché fra Rom og tanker morgenkaffe, inden første klient lander i MULD yoga & terapi v/ Line Nordentoft ☕️
4 ugers sommerlukning er gået, og nu er hverdagen i gang igen🙏 Jeg har noget ambivalens i mit system i år, kan jeg mærke, og egentlig er jeg glad for at være hjemme igen. Og samtidig er der noget med tempoet, der giver lidt blues😌

Post-sommerferie-blues er ikke et tegn på, at der er noget galt. Når hverdagen vender tilbage, reagerer nervesystemet ofte på skiftet. Tempoet stiger, kravene vender tilbage, og den ro, natur, nærvær eller frihed, du måske mærkede i ferien, kan føles langt væk. Mange oplever tristhed, uro, irritation, træthed eller en følelse af tomhed – selv efter en dejlig ferie eller en mere bøvlet én af slagsens. Måske var alle de følelser også med på ferie, men fik ikke rigtigt plads?

Fra et polyvagalt perspektiv handler det ikke om 'et problem', der skal fikses, men om et nervesystem, der forsøger at tilpasse sig en ny virkelighed. Overgangen kræver tid.

Jeg tror ikke, post-ferie-blues kun er noget, der skal 'overstås', men en invitation til at spørge mig selv:

Hvad var det, jeg fik kontakt til i ferien, som jeg længes efter at tage med ind i hverdagen eller forsøger at skubbe væk?

Jeg ved, at svaret er langsommere morgener. Mere uforstyrret natur. Færre aftaler og pligter. Mere kedsomhed, stilhed og tid med dem, jeg holder af. At mærke behovet for støtte og et kram i en sårbar tid. Række ud og give min hyperindependance et kærligt puf i ryggen🤞

Jeg og mit faglige felt taler og skriver om at regulere nervesystemet. Men det er kun den halve sandhed. Det handler også om at skabe et liv, som nervesystemet ikke hele tiden forsøger at overleve, men måske endda kan trives med, og mærke livet folde sig ud på nye måder🙏

Så mit mantra her til morgen: Line, giv dig selv lov til at lande blidt. Du behøver ikke præstere dig ud af overgangen. Du når ikke alt og alle. Det må være nok at møde op og være nærværende i noget tid❤️

🌞 🧠

02/08/2026

Her på sidste feriedag og den første morgen tilbage i shelteret, vil jeg lige dele lidt af det, jeg har lagt øjne og ører til (frivilligt) i min ferie. Jeg både lytter og læser, og det er lidt forskelligt, hvornår jeg gør hvad. Det kommer an på tiden, transport, energien, roen, tilgængelighed og lyst.

Jeg holder dog af at lytte til forfatteres egne oplæsninger, og jeg elsker den fysiske vægt af en bog i mine hænder, så tit har jeg begge udgaver tilgængelig😁

Noget på listen - halvdelen - er genbesøg. Jeg kan læse den samme bog flere gange med år og årtier imellem. Og noget er nyt og fra nye forfattere. Jeg bruger Mofibo og Audible som lydbogstjenester, så en del kan findes dér.

Det gennemgående tema er - surprise, surprise: traumer og beretninger om levede liv med traumer. Der kommer i disse år nogle virkelig smukke og barske fortællinger fra (yngre) forfattere, som er værd at gøre sig bekendt med💫 The grand old men indenfor traumeteori har godt af at blive udfordret af menneskeberetninger🙏

Så her kommer en lille liste til inspiration - happy reading & listening🤗

Birgitte Baadegaard: Livsvidnet♀️

Evaloa Schou: Traumer - kroppen husker det, sindet har glemt❤️‍🩹

Gabor Maté: The Myth of Normal🧐

Ichiro Kishimi og Fumitake Koga: The Courage to be disliked 🤔

Richard C. Schwartz: No bad Parts🧑‍🧑‍🧒‍🧒

Lotte Palsteen: Din teenager er dit spejl - tør du kigge i det?🫣

Sophie Gevind: Små sorte bogstaver💔

Liv Helm: Hvis du er bange, så ryk tættere på & Med hjertet i hånden🙏

📚 📖 🎧 ❤️

30/07/2026

En smuk, varm og langsom fuldmåne rejste sig dovent over borgen igår, og det er kulminationen på en måneds rejse under fremmede himmelstrøg for mig🙏

En måned med bjergtagende natur, skrøbelig fysik og relationer, der er blevet slebet med et diamantbors præcision🧐 Der er ingen steder at gemme sig, når man lever og rejser tæt, og dét, der skulle ryddes op og kasseres, er vist blevet det...

Parforholdet måtte lige have en kogevask, og noget er krøbet, noget blev renset ud, mens andet trådte frem - rent, fint og nystrøget🙏 Fordi familielivet er i forandring, er vores ægteskab det også, og det får både fortrydelse, sorg, lettelse, håb og nysgerrighed frem i os begge. Det er godt. Det føles godt❤️‍🩹

Vores store søn, teenageren, barnet, der kun lever i os nu og må forlades af ham selv - han har brug for at blive løst stille og roligt af vores måder og forståelser, og han kigger langt og dybt, ham her💫 For første gang oplever jeg at stå i vejen, ikke helt forstå og dermed komme til at gøre hans verden mindre. Mens jeg indtil fornylig var dén, der udvidede og skabte plads. Det er tid til at træde til side og ud på min egen vej her i livet igen med alt dét, der er fortiden og fortællingen om den familie, vores søn blev født ind i. Og jeg håber, jeg kan følge med lidt endnu, mens han med syvmileskridt har sat sig i bevægelse i sin egen bane✨️

Så jeg nikker til månen igen i aften, mens solen breder sin rosa kappe udover bjergene og havet, og jeg tager en sidste aftendukkert og takker for alt dét, vi lærte på denne rejse, i denne cyklus og denne fase af livet. Nu venter noget nyt, der ikke er i mine hænder mere❤️

❤️‍🩹 🙏

28/07/2026

At holde ferie med kroniske smerter er en øvelse i at give slip. Slip på forestillingen om, at ferien skal udnyttes. At alle seværdigheder skal opleves. At jeg kan følge med. At kroppen skal kunne det samme som før. At jeg er som før.
I dag kunne jeg klare en vandretur, som jeg har taget mange gange før, men oplevelsen og tempoet er et andet🐌

Kroniske smerter inviterer os netop – ofte mod vores vilje – til et andet tempo. Det kan vække sorg, frustration og følelsen af at være til besvær. Mange kommer til at kæmpe imod kroppen, netop når de længes allermest efter frihed. Og trænger mest til at overgive sig. Det er ofte mit dilemma 💔

Italienerne kan noget godt for mig med deres helt naturlige sanselighed i alt, hvad de laver: deres mad, musikken, samværet, deres arkitektur, deres voksen-skældud og charme❤️ Deres små hverdagshandlinger bliver pejlemærker for mig🙏

At lade én god cappuccino på yndlingsbaren være dagens destination. At mærke morgensolen mod huden efter en morgendukkert. At tage sin plads. At spise et måltid langsomt, til deling. At hvile i skyggen uden dårlig samvittighed. At blive tilbudt en siddeplads i bussen - og tage imod den. At lade en kort aftengåtur være nok. At blive hjulpet af en fremmed med et smil uden at have bedt om det - bare fordi❤️

Når vi retter opmærksomheden mod det sanselige, får nervesystemet mulighed for at registrere, at livet stadig rummer nydelse – også når smerterne er til stede. Ikke fordi smerterne forsvinder, men fordi de ikke længere får lov til at fylde hele oplevelsen.

Ferie med kroniske smerter handler derfor ikke om at presse kroppen til at følge planen. Det handler om at lade planen følge kroppen, og det øver jeg mig på hver dag🧐

Den største frihed for mig er idag ikke at kunne alt, men at kunne være nærværende i dét, der er. At acceptere vilkårene med ro. Det er ikke at give op, har jeg efterhånden lært.

Det er at møde sig selv med den omsorg, vi så let giver til andre – og opdage, at livskvalitet nogle gange findes i de små ting, jeg engang tog for givet. Og at vide, at min måde at være i verden på nu, har værdi og mening✨
🧠

25/07/2026

Sommerferien er fuld af paradokser – især i familier med teenagere😎

Vi længes efter nærvær, men møder ofte afstand. Vi drømmer om fælles oplevelser, mens vores teenagere øver sig i at vende blikket ud mod verden og mindre mod os. Der er en stille transformation igang, som jeg nogle gange først opdager, når vi er i det samme, det samme sted - og pludselig mærker, at noget er forandret og forbi💔
Det er vores sidste familieferie i denne form, det ved jeg. Jeg får nok aldrig 4 uger med min søn igen på rejse i Europa på nye og velkendte eventyr. Og ligesom han længes efter selvstændighed, længes jeg efter den 4-årige med små sandaler. Den 8-årige med manglende fortand og nye briller. Den 12-årige fordybet i bøger og den spirende åbning til verden omkring sig. Alt dét, der var af godt og skidt. Svært og kærligt. Dem, vi var.

Det kan gøre ondt. Ikke fordi kærligheden er blevet mindre, men fordi den har skiftet form💞

Måske er det her, vi kan lade os inspirere af den italienske sanselighed. At sænke tempoet. Nyde den modne tomat, duften af basilikum, en espresso i skyggen, lyden af cikader eller havets bølger. At opdage, at livskvalitet ikke altid findes i den perfekte familieudflugt, men i de små øjeblikke, hvor nervesystemet får lov til at falde til ro.

Teenageren kommer først sent op, går sine egne veje eller svarer med et skuldertræk. Finder busser til træningscentre og klatrehaller på egen hånd og er væk halve dage. Men han sætter sig alligevel fem minutter ved bordet. Tøffer med på stranden og bader og glemmer et øjeblik at holde på formerne og leger bare med🌊 Der opstår en god samtale på en aftengåtur eller under en køretur uden forventninger, og jeg får guldkorn serveret i en bibemærkning🙏

Nogle af sommerens smukkeste øjeblikke kan ikke planlægges. De opstår, når vi slipper kampen for, hvordan ferien burde være, og i stedet er nysgerrige på dét, der faktisk er hos os nu💡

Denne feries vigtigste souvenir ikke de perfekte billeder – men oplevelsen af, at nærhed ofte vokser frem i det uperfekte, efter krisen og i reparationen af relationer i forandring✨️

🇮🇹 🧠

14/07/2026

En uge gik med sygdom og ændringer time for time, dag til dag under vores første besøg i Slovenien🇸🇮 Endnu et møde med et udenlandsk sundhedsvæsen, der fungerer og tager sig godt af patienterne - også udenlandske midt om natten in the middle of nowhere💪 Endnu en oplevelse af hjælpsomhed, gæstfrihed og tryghed i det fremmede. Det er guld værd, og selvom jeg hellere selv ville have taget tørnen, så har min søn fuldstændig ro på og har klaret det hele, som om det var enhver anden omgang irriterende sygdom🤷🏼‍♀️

Dagsformen bestemmer alt, når vores krop står af, og det har været endnu en øvelse i at bevare roen, give tid og give slip på alle ambitionerne om, hvordan ferie skal være. Det kræver lidt ekstra af nervesystemet, parforholdet og kommunikationen mellem alle parter, når manglende søvn og bekymring fylder💔 Vi har mange års erfaring med det i vores familie, og alligevel bliver vi også tyndslidte og afsporede, når det spidser til🙄
Så i dag har den stået på reparation, dialog, et par undskyldninger og uddybende forklaringer, og det er lidt anderledes nu, hvor vi har en ung mand med i processen. De har skarpe øjne og ører, de unge, og det rusker lidt op i os gamle og vores måder at forstå og handle på😅

Nu lader vi roen falde på os her i Italien, hvor alt er trygt og velkendt🇮🇹 For mig er det salte, lune hav som at nulstille tiden og lade mig flyde med i et kærligt favntag. Det lindrer, beroliger og vasker tyngden af mig, så jeg bedre kan være tilstede lige her, lige nu💙
Vi er okay - jeg er okay❤️

❤️‍🩹 🧠

08/07/2026

Ferie, ferie, ferie... Vi længes og venter og tæller ned. Planlægger, glæder os, stresser, bekymrer os, tvivler, planlægger om, inspireres og udfordres. Måske går det helt i vasken. Måske er alt perfekt. Uanset er sommeren for mange en følelsesladet og højspændt tid, hvor vi også mærker gamle sår, forventninger, drømme, tristhed, bristede håb, tab og savn💔

I dag er jeg træt. Vi er rejst langt og landet i højsæson i Slovenien med alt, hvad dét indebærer på de sydeuropæiske campingpladser🫣 Her er VARMT, støjende og et enormt flow af mennesker og aktiviteter, som et par skandinaver hurtigt taber pusten af😅 Hvad blev der af de øde solo-overnatninger i de svenske skove?! I disse dage er jeg ihvertfald fyldt af taknemmelighed over, hvor mange muligheder for frit liv i naturen, vi har nordpå, som ikke er muligt for mange andre europæere 🙏 Og samtidig er jeg totalt starstruck af den spektakulære natur på disse breddegrader⛰️

Teenageren ligger med den klassiske sommer-diarré, og det kræver noget af mor og far, inklusiv vores nervesystemer, når den store, selvstændige unge mand på knap 1,90 skal have omsorg, tryghed og en plads i smørhullet i teltet❤️‍🩹 Jeg ender altid med et besøg på apoteker og hospitaler på vores rejser, så lidt sygeplejefaglig nysgerrighed får man da stillet🤭

Nu sidder jeg og venter på, at det lokale apotek åbner - med 360 grader bjergudsigt⛰️💚 Og jeg puster ud i varmen under cedertræet, mens de første dages tumult bundfælder sig. Rejsen er lang endnu, og lur mig, om ikke vi kommer til at ændre planer, sadle om og tilpasse os mange gange, så vi kommer trygt og sikkert igennem alle 3❤️

🌞🇸🇰 🧠

05/07/2026

Det tager et par dage at lande i kroppen og nuet, når jeg bevæger mig ind i sommerferien - og dem kan man jo passende bruge på at bevæge sig ned gennem Europa til nogle bjerge😅 Nu er vi landet i Østrig og har et pitstop, før eventyret venter.

I år må Rødhaj blive i havn, og vi har istedet pakket bil og telt til 4 ugers udforskning af Slovenien og Italien🏕 Temaet er noget med bjerge og vandrestøvler, så vi får nok lidt højdemeter i benene og horisonter på nethinden🙏

Klinikken er lukket til og med 2/8, og jeg er tilbage i MULD yoga & terapi v/ Line Nordentoft mandag 3/8👍

Indtil da ønsker jeg jer alle en dejlig sommer med sol, regn, blæst og tøj-forvirring: juli, når det er bedst🫣❤️

⛰️👣 ❤️ 🧠

Adresse

Færgegaardsvej 29
Vordingborg
4760

Internet side

http://www.muldyogaterapi.dk/

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når MULD yoga & terapi v/ Line Nordentoft sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.